Ferskener er super lækre og nemme at bruge i både det søde og salte køkken – i denne opskrift kan du lave fire store eller 8 små desserter på ca. 25 min. Det er nemt og så smager de fantastisk. Det bedste er, at du kan erstatte ferskner med årstiden frugt, så æbler, pærer, blommer, ananas eller andet fungerer også i opskriften – håber du synes om den.
Jeg så en lignende opskrift på TikTok, men der var desværre ingen vejledning, så jeg måtte selv prøve mig lidt frem. Heldigvis fandt jeg lynhurtigt ud af, at det var virkelig nemt at lave denne opskrift.
Opskrift på nem ferskentærte med vaniljecreme
Opskrift på lynhurtig og lækker ferskentærte med vaniljecreme. Den tager 25 min at lave i alt og er perfekt som dessert eller eftermiddagskage.
Ingredienser
- 1 plade butterdej
- 2 stk. ferskner
- 100 gram flødeost
- 2 store spsk. flormelis
- 1 tsk. flydende vanilje eller 2 stk. vaniljesukker.
- 1 stk. æg
- 2 stk. perlesukker
- En “hjerteudstikker” kan købes i Imerco
Sådan gør du
-
Tænd ovnen på 190 grader varmluft.
-
Pisk flødeost, vanilje og flormelis i ca. 30 sekunder.
-
Hvis din udstikker er fra Imerco så kan du lave fire hjerter ud af en plade butterdej.
-
Læg de udstukne hjerter på en bageplade med bagepapir.
-
Fordel en god skefuld vaniljecreme på hvert hjerte.
-
Halver fersknerne og fjern stenen.
-
Skær dem i tynde skiver.
-
Fordel ca. fire skiver på hver halvdel af hjertet, så der er otte skiver i alt på hvert.
-
Pisk ægget sammen.
-
Pensel kanten på hjerterne.
-
Drys perlesukker på kanten hele vejen rundt.
-
Bag dem i ca. 15-18 min. eller til de er gyldne, husk at tjekke bunden.
Når efteråret rammer, så kan du bruge æbler eller pærer. Hvis du vil lave den om sommeren kan du lave den med sommerbær – fx jordbær, det smager helt fantastisk, så får du faktisk en lille “snyde jordbærtærte”. Hvis du vil gøre den endnu bedre, så kan du også tilføje en god skefuld vaniljeis, så lover jeg dig, at dine gæster stiller sig op og klapper.
Hvis du vil have mere inspiration, så kan jeg anbefale opskriften på “Christianshavnertærten” – den fra Lagkagehuset! – den er vild, men også lidt sværere at lave. Hvis du er mere til de nemme og gerne vil have andet med fersken, så er der også opskrift på Skotsk whiskydessert “Whisky Peach Cobbler” – god fornøjelse.