Vi er i en lige uge og den står på weekendmad hjemme hos mig. Ofte bliver det til hjemmelavet ”junkfood”, som fx bøfsandwich med brun sovs, steaksandwich med smeltet ost eller som her cheeseburger. Denne burger opstod ved et uheld – sådan er det nogle gange. Det betød faktisk, at jeg fik lavet den mest vellykkede burger ala McDonalds Cheeseburger jeg nogensinde har lavet. Du får tippet i opskriften her…

Gå til opskrift

Jeg havde holdt fødselsdag for min datter Smilla hvor familien var inviteret og den havde stået på hjemmelavede muffins med smørcreme og krymmel – denne opskrift skal jeg nok poste senere. Min ældste datter havde været den kreative kok og lavet nogle virkelig lækre muffins. Nogle få gæster blev tilbage, så jeg havde besluttet mig for at lave burgere.

"McDonalds Cheeseburger"
3 fra 16 stemmer
Udskriv

“McDonalds Cheeseburger”

Her får du verdens lækreste og fedeste opskrift på et remake af "McDondalds Cheeseburgers" – de er nemme og uhyre velsmagende!

Ret Burger, Hovedret
Køkken Amerikansk
Keyword Cheeseburger, McDonalds Cheeseburger
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 5 minutter
Samlet tid 20 minutter
Forfatter Familiefaren

Ingredienser

  • 4 krydderboller de lyse – yes du læste rigtigt
  • 4 stykker cheddarost eller “Jack Cheese” hvis du kan finde det.
  • 600 gram hakket oksekød
  • 1 stort finthakket løg
  • Sennep fra Heinz Yellow Mustard
  • Ketchup fra Beauvais
  • Syltede agurkerfra Beauvais
  • Olive til stegning
  • Salt og peber

Sådan gør du

  1. Tilsæt salt og peber til bøfferne og dem så flade som muligt.
  2. Varm en pande op med olie og steg dem medium.
  3. Hak løget.
  4. Når du vender bøffen lægger du osten på.
  5. Hvis du ikke har en bordgrill, så bruger du panden og lægger en gryde over som pres.
  6. Ellers tænder du din bordgrill på 180 grader.
  7. Giv bollen ketchup i bunden og sennep i toppen.
  8. Læg bøffen i og tilsæt hakkede løg (ca. 1 spsk pr. burger) og 3 syltede agurker.
  9. Giv dem nu 30 sekunder under pres eller i bordgrillen.
  10. McDonalds Cheeseburgers comming up!
Bøfferne skal være så flade som muligt…

Tidligere havde jeg flere gange på Gastromand opfordret til at bruge helt normale og kedelige krydderboller, hvilket også er brugt her. Tricket er, at nok er det tætteste du kommer på de boller McDonalds bruger. De er bløde og sødmefulde. Dog er det aldrig helt lykkes mig, at få sødmen fra bollen frem i burgere – før nu. Jeg valgte at lave to forskellige slags burgere og der var lidt meget at se til.

Verdens bedste fejltagelse skabte disse burgere…

Da jeg står klar med bøf, smeltet ost og hele molevitten går det op for mig, at jeg ikke har varmet bollerne. Jeg samler burgeren og lægger den hurtigt på min bordgrill, som jeg så ved en fejl lukker. Den er brandvarm og kort tid efter syder det – ”Shit tænker jeg, nu er den ødelagt” – jeg åbner og ser den er blevet trykket lidt flad, men ser også, at den faktisk ligner McDonalds’ burger lidt. Da jeg senere sætter tænderne i den ved jeg, at fejlen med at ”presse” dem let under høj varme har frigivet noget sødme fra bollen og ”samlet” smagen. Det var det sidste jeg manglede for at fuldende burgeren.

Service!

Håber du får det lille trick afprøvet – det holder altså – I promise!

Mad & Monopolet er en personlig madblog drevet af mig Mads Schytte, som står bag både indhold, anmeldelser og fortællinger. Bloggen fungerer som et univers for madinteresserede, hvor passionen for gode spiseoplevelser er i centrum. På bloggen finder du en bred vifte af indhold – fra restaurantbesøg og ærlige anmeldelser til inspirerende opskrifter, som er til at gå til derhjemme. Derudover deler jeg også rejseguides med fokus på madoplevelser rundt omkring i verden, hvor jeg guider til både skjulte perler og velkendte spisesteder. Stilen er personlig og nede på jorden, og ambitionen er at give dig som læser både inspiration og konkrete anbefalinger – uanset om du leder efter sit næste restaurantbesøg eller vil prøve noget nyt i køkkenet. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et "lille" sideprojekt, der er vokset sig enormt stort og i dag er én af Danmarks største profiler - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift