Gå til opskrift

Artiklen indeholder links til samarbejdspartner De Danske Familiegårde og Koro Danmark – du kan bruge rabatkoden “madogmonopolet” for at få 5 % rabat på deres side.

Massaman chicken curry er en thailandsk ret, som er let sødmefuld, rund og fyldt med masser af varme og krydderier. Den laves normalt med kartofler, men hvis du gerne vil justere den lidt, så kan den også laves med grækskar, som jeg har valgt at gøre i denne udgave. Retten er helt perfekt til efteråret, da den har masser af varme og dybde.

Jeg har lavet den med “nem filet”, som er et ensartet stykke kyllingebryst, der har kortere stegetid, nemt at tilberede og som passer perfekt på en ret som denne, der ikke skal have særlig lang tid.

Opskrift på Massaman chicken curry
Massaman chicken curry

Læs også: Opskrift på hurtig og nem “Thai Beef Salad”

Opskrift på Massaman chicken curry

Opskrift på Massaman chicken curry

Forfatter: Familiefaren
Udskriv

Ingredienser

  • 4 dl brune ris
  • 500 gram kyllingebrystfilet fra De Danske Familiegårde
  • 2 olivenolie
  • 2 spsk. gul karrypasta fra Koro
  • 1 rødløg
  • 2 fed hvidløg
  • ½ kg kartofler
  • ½ kg græskar
  • 1 dåse kokosmælk
  • 2 spsk. tamarisauce
  • 1 spsk. fishsauce
  • 1-2 spsk. palmesukker eller brun farin
  • 1 bundt koriander
  • Hakkede mandler til topping

Sådan gør du

  1. Varme olivenolien op i en gryde.

  2. Hak rødløg og hvidløg og svits det i 3-4 min. ved høj varme.
  3. Tilsæt karrypasta og lad det svitse kort tid sammen med løgene.
  4. Skær kyllingefiletternei tern og svits dem i 4-5 min sammen med tamarisaucen.

  5. Rengør græskar og kartofler (behold skrællen på græskarret, den kan sagtens spises).

  6. Tilsæt kokosmælk og lad det koge i ca. 20 min.
  7. Smag til med fishsauce og peber.
  8. Smag til med sukker.

  9. Servér med kogte ris, hakkede mandler og koriander.

Tip til at spare penge

I denne tid hvor alting stiger i pris, så er det rart, at der kan spares lidt i ny og næ. Det klart dyreste i denne opskrift er kyllingen, som nemt kan koste 80 kr. for 250 gram. Hvis du gerne vil strække opskriften lidt, så kan du øge mængden af græskar og kartofler til fx 750 gram af hverog bibeholde de 500 gram kylling.

Opskrift på Massaman chicken curry
Græskar sæsonen er over os
Opskrift på Massaman chicken curry
Massaman chicken curry

Håber du kan lide opskriften, det er en rigtig “sjælevarmer”, som er perfekt til den årstid, vi går i mødelige nu.

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift