Annonce: Julen står for døren. Og i den forbindelse har den legendariske irske flødelikør Baileys inviteret den danske dessertprofil Julie Marie fra Julie Marie Eats og den svenske bageentusiast Hilda Kirkhoff til at komme med deres bud på nyfortolkninger af den klassiske vinterdrik varm chokolade. Derudover har Baileys fået det danske keramikstudie MK Studio til at udvikle den ultimative kop til varme chokoladedrikke. Resultatet er et unikt stykke kunsthåndværk, der bidrager med lidt ekstra stil og stemning til vinterhyggen – her får du 3 lækre opskrifter, som spicer den “varme chokolade” op…

Baileys har altid været synonym med en lille smule ekstra selvforkælelse. Likøren er fantastisk at nyde, som den er, men den er også blevet en populær ingrediens i kager, desserter og cocktails som det ekstra element, der altid giver opskriften et delikat løft. Nu er turen kommet til vinterklassikeren varm chokolade, der er blevet opdateret i både smag og udseende.

Baileys lancerer den perfekte kop til varm chokolade
Baileys Espresso Créme
Baileys lancerer den perfekte kop til varm chokolade

Baileys Espresso Créme

Ret: Drinks
Køkken: Irsk
Keyword: Baileys, Baileys Espresso Créme, Drink
Samlet tid: 10 minutter
Antal: 1 personer
Forfatter: Familiefaren
Udskriv

Ingredienser

  • 40 ml Baileys Espresso Creme
  • 240 ml mælk
  • 40 g mørk chocolate 60%
  • 1/2 tsk kanel
  • 1/4 tsk allehånde
  • 1/8 tsk muskatnød
  • fløde til flødeskum

Pynt

  • kanelstang

Sådan gør du

  1. Varm mælk, chokolade og alle krydderierne op i en lille gryde. Rør det hele godt sammen med et piskeris, indtil det begynder at boble.
  2. Hæld Baileys Espresso Creme i din yndlingskop og tilsæt den varme chokolade, inden du rører det hele sammen.

  3. Til sidst topper du med flødeskum, drysser med lidt kanel og pynter med en kanelstang.

Julie Marie og Hilda Kirkhoff har givet fantasien frit løb i håbet om at skabe nye, anderledes og interessante opskrifter. Af samme grund byder opskrifterne for eksempel på ingredienser som kanel, allehånde, muskatnød og guldpulver.

Baileys lancerer den perfekte kop til varm chokolade
Baileys Chocolate Luxe
Baileys lancerer den perfekte kop til varm chokolade

Baileys Chocolate Luxe

Ret: Drinks
Køkken: Irsk
Keyword: Baileys, Baileys Chocolate Luxe
Samlet tid: 10 minutter
Antal: 1 personer
Forfatter: Familiefaren
Udskriv

Ingredienser

  • 40 ml Baileys Chocolat Luxe
  • 240 ml mælk
  • 40 g mørk chocolade 60%
  • 10 g hvid tahin
  • fløde til flødeskum

Pynt

  • kakaopulver
  • chokoladesnefnug

Sådan gør du

  1. Varm mælk, chokolade og den hvide tahin op i en lille gryde. Rør det godt rundt med et piskeris, indtil det har samlet sig og begynder at boble.
  2. Hæld nu Baileys Chocolat Luxe op i din yndlingskop og tilsæt den varme chokolade.

  3. Rør det hele godt sammen og afslut med en klat flødeskum, inden du pynter med et chokoladesnefnug og kakaopulver.

Baileys lancerer den perfekte kop til varm chokolade
Cremet varm chokolade med appelsin og mandler
Baileys lancerer den perfekte kop til varm chokolade

Cremet varm chokolade med appelsin og mandler

Ret: Drinks
Køkken: Irsk
Keyword: Baileys, Varm chokolade
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Samlet tid: 25 minutter
Antal: 2 personer
Forfatter: Familiefaren
Udskriv

Ingredienser

  • 8 tsk Baileys Chokolate Luxe
  • 60 gram mørk chokolade mindst 70%
  • 2 ½ dl mandelmælk eller almindelig mælk
  • 1 spsk rørsukker
  • ½ spsk majsstivelse
  • ½ appelsin skallen

Brændte mandler

  • 100 g søde mandler
  • ¾ dl flormelis
  • 1 ½ spsk vand

Pynt

  • miniskumfiduser
  • letpisket fløde
  • tørret appelsinskive
  • brændte mandler
  • kakao

Sådan gør du

  1. Hak chokoladen groft og kom den i en gryde med 1 dl af mælken.

  2. Opvarm mælken ved lav varme til chokoladen smelter, mens du hele tiden rører rundt.

  3. Kom nu resten af mælken, rørsukker og majsstivelse i en skål. Rør det sammen og hæld blandingen over i den varme chokolademælk.

  4. Riv appelsinskallen i og tilsæt din Baileys Chocolate Luxe. Bliv ved med at røre til den varme chokolade begynder at få en cremet tekstur. Den må ikke koge.

  5. Hæld chokoladen gennem en si for at slippe af med appelsinskallen og hold den herefter lun.

  6. Når du skal lave dine brændte mandler, tager du en tør stegepande frem og rister dem.
  7. Kom nu flormelis og vand i en gryde og kog op ved middel varme til sukkeret smelter og bliver til en sirup.

  8. Kom mandlerne i gryden med siruppen og sænk temperaturen til lav varme. Rør det hele sammen i cirka et minut, inden du lægger mandlerne på en bageplade og lader dem køle af.

  9. Hæld din varme chokolade op i en kop og top med letristede miniskumfiduser, letpisket flødeskum, en tør appelsinskive og en smule pulveriseret kakao.

Håber det giver inspiration til lidt lækkerier her i den kolde tid…

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

2 Comments

  1. Jette Sauerberg Reply

    Hej Mads
    Hvor jeg dog nyder at besøge din blog efter facelift-et. Den e så dejlig rolig i sit udtryk. Det er der virkelig mange, der kunne lære noget af.

    Rigtig god jul.

    Jette

Write A Comment

Vurdér opskrift