Martin Markvardsen har arbejdet med whisky i mere end 30 år, hans titel er “Senior Global Brand Ambassador” for Highland Park, hvor hans arbejde består i at promovere denne whisky. Det foregår ved at give interviews, holde seminarer om whisky med whiskysmagninger. Dette foregår blot i hele verden. De seneste år er Highland Parks popularitet steget voldsomt i Asien, så meget af hans rejseaktivitet har været med destination dertil.
Derfor har han rejst rigtig meget, og 230 rejsedage på et år har ikke været unormalt i forbindelse med hans hverdag. Tidligere har han også været ambassadør for Macallan, men nu er arbejdet centreret om Highland Park whisky. Martin har i sin karriere opnået titler, som ingen andre danskere nogensinde er kommet i nærheden af. Han er kåret til verdens bedste ambassadør indenfor whiskybranchen. Han er udnævnt til “Keeper of the Quaich”, som er et eksklusivt samfund indenfor den skotske whisky for personer, som har arbejdet aktivt med whiskybranchcen gennem mindst 7 år, og først herefter kan man blive indstillet til optagelse, eller som de selv beskriver det:
” The Society recognises outstanding achievement in those who work, write or evangelise about Scotch Whisky by honouring them with the title Keeper of the Quaich. A select few are invited each year to be distinguished with the role of Master of the Quaich, a rare and revered privilege. Among the select membership of Keepers and Masters are thousands of years of shared experience and knowledge.,
Der er også andre danskere, som også har opnået denne titel, men ingen andre danskere er blevet Master of the Quaich. Der er omkring 2700 Keepers of the quaich på verdensplan af både mænd og kvinder fordelt over 100 forskellige lande, men kun 150 Masters. Martin bor i dag på Falster langt væk fra Københavns pulserende liv, hvor han de seneste år grundet Corona har holdt flere online-smagninger, interviews og seminarer end tidligere. Første gang jeg mødte Martin var på Orkney på en tur til Highland Park-destilleriet i 2013, siden da har vi holdt kontakten og set hinanden så ofte, som tiden kunne tillade det.
Interview med Martin Markvardsen – én af verdens bedste ambassadører for whiskyindustrien
1. Mads: Hvordan blev du inspireret til at arbejde med whisky og endnu vigtigere fortsætte med at arbejde med whisky i en betydelig del af dit liv?
Martin: Det var en interesse for Skotland, som startede det hele. Jeg var meget heldig, at jeg var hos søværnet, hvor jeg skulle på en øvelse i Skotland. Der havde vi en fridag, hvor alle de andre besøgte barer og pubs, men jeg ville hellere se naturen, og så er det svært at undgå at falde over et destilleri. Det, som fascinerede mig, var ikke så meget smagen, men mere den fascination og stolthed, som de havde over deres produkt. Det er vel 32-33 år siden. Det var det, som fangede mig. Dengang var der ikke meget whisky på hylderne i Danmark. Min interesse blev vakt så meget, at jeg vidste, at jeg måtte tilbage igen og besøge flere destillerier. Det gjorde jeg og fik meget større indblik i det.
Når der er noget, jeg sætter mig for, om det er sport eller whisky, så stopper jeg ikke, før jeg ved virkelig meget. Så jeg tog tilbage og bad min chef om “erhvervsuddannelse”, det endte så med, at jeg fik lov til at tage ”brewing-and-distilling”-eksamen og arbejdede på flere af de skotske destillerierne. Her fik jeg indblik i alt fra at grave tørv, til at rulle rundt med tønderne og til at blende, og det dannede grundlag for, at dette skulle blive min levevej. Efter det arbejdede jeg i security i lufthavnen i Kastrup, hvor rygterne pludselig gik om, at jeg vidste en del om whisky. Herefter blev jeg ansat i whiskybutikken ”whisky world” og blev efterfølgende indkøber. Senere fik jeg tilbudt at starte “Whiskyhouse” op på Frederiksberg, som var en whiskybutik i en vinbutik, altså et shop i shop koncept. Herefter blev jeg tilbudt at komme til Skotland og arbejde. Det var på Craigellachie Hotel tæt ved The Macallan-destilleriet, hvor jeg blev ansat som whiskymanager. Her havde jeg ansvaret for at holde styr og overblik over 700-800 single malt whiskyer. Jeg havde en “Malt of the week” i baren, og det var næsten altid “Highland Park 18” års – en dram, som jeg synes, er helt fantastisk. Efter lidt over et år på hotellet blev jeg tilbudt stilling som Nordisk ambassadør for Edrington (Skotsk Organisation, som udover Highland Park også ejer The Macallan, Glenrothes, Famous Grouse og Naked Malt).
Ja, for du var også ambassadør for The Macallan på et tidspunkt ikke?
Jo, men mit hjerte var altid ved Highland Park. Highland Park er meget traditionelt, de laver alt som i gamle dage, og deres historie minder meget om vores i Danmark, så selv om jeg skam holder af både The Macallan og Famous Grouse, så er mit hjerte ved Highland Park (Martin har tatoveret Highland Parks logo på brystet og sidder foran en reol fyldt med Highland Park whisky).
Men tilbage til de tidligere år. I år 2000 blev jeg nummer 2 i “Master of Malts”-konkurrencen, som handler om blindsmagning og viden om whisky, jeg vandt den året efter – jeg var den første ikke-brite, som blev vinderen af “Master of Malt”. Det åbnede nye muligheder. Jeg startede firmaet ”whisky consulting”, hvor jeg tog rundt i det danske land og afholdt en masse whiskysmagninger. Senere på Craigellachie hotel blev det til en masse whiskymiddage, foredrag osv., men specielt en dag var vigtig, nemlig dagen hvor en flok besøgende fra Edrington Group var på besøg, her holdt jeg foredrag for dem, og de blev vist lidt begejstrede. Et par dage senere blev jeg ringet op om en stilling som Nordic Ambassador via det danske kontor – efter 20 minutter var jeg ansat. Vi snakkede ikke videre løn -det eneste jeg ville høre var, om jeg måtte arbejde med Highland Park 18 års, og det var muligt. Herefter blev jeg ambassadør i Norden og er i dag Global Ambassadør og har ansvaret for alle de andre Highland Park-ambassadører rundt om i verden i verden. Så at min hobby blev til et job er fantastisk, men for mig er det ikke et bare et job, det er noget, hvor jeg hver eneste dag lærer noget nyt. Man bliver aldrig færdiguddannet, og det er netop min motivation. Alle de “såkaldte” whiskyeksperter der findes derude, de kan også lære noget nyt, smiler Martin og afslutter emnet med et glimt i øjet.
2. Mads: Inden for vinens verden snakker man om, at der ofte er én vin, som gør, at vinelskere begynder at drikke vin – det er meget forskelligt, for mig var det fx en Shiraz fra Sydafrika – hvordan med whisky? Var der én særlig whisky, som gjorde, at du blev forelsket i whisky?
Martin – Highland Park har altid betydet noget for mig – lige fra første gang jeg smagte dem. Jeg kunne faktisk ikke lide whisky, da jeg besøgte mit første destilleri (Martin smiler og vender sig om og kigger på en fyldt reol af Highland Park whisky) Nu er vi tilbage før Highland Park 18 udkom, det var i 1998. Highland Park 12 var nok den første for mig, som virkelig vakte min interesse. Jeg har faktisk en gammel bog (Martin rejser sig og finder en bog og slår op) Jeg vil sige Benriach og Highland Park 12.
Martin: Igennem årene har jeg fået rigtig mange tilbud fra andre destillerier, og det skal da ikke være nogen hemmelighed, at jeg tager det til mig og tænker over det, men da jeg altid har sat Highland Park højt for mig selv, så ville jeg have svært ved at have samme troværdighed for et andet brand. Det handler om, at jeg er meget ærlig overfor mig selv – pengene har ikke skullet afgøre det. Jeg har skam oplevet tilbud, hvor firmaet har sagt “name your price”, men det kan jeg ikke, mit hjerte er hos Highland Park. Nu er det hverken møbler eller tøj, vi sælger, der er sjæl i det, og jeg er det rigtige sted, smiler Martin. Nu betyder det jo ikke, at jeg ikke kan drikke andre whiskyer, og jeg ved skam også noget om de andre destillerier og smager naturligvis meget på vores konkurrenters produkter, men jeg falder altid tilbage til Highland Park. Jeg kan faktisk ikke forestille mig selv stå at snakke om et andet brand. Så skal jeg ikke arbejde med Highland Park, så skal jeg nok ikke være i whiskybranchen.
4. Mads: Hvilket andet brand holder du af – hvis du ikke må svare Highland Park.
Martin: Jeg har et stort hjerte fra Laphroaig og Springbank – begge er helt utrolige. Jeg har også et svagt hjerte for Benriach, fordi de laver god whisky, og det var noget af det første, jeg smagte, men også fordi netop Benriach tog virkelig godt imod mig, da jeg arbejdede på hotellet. Benriach gav mig fx lov til at udvælge et enkelt fad, som jeg har en flaske af i dag, den slags husker man. Der er også lukkede destillerier, som har fascineret mig meget, mest fordi man godt ved, at det ikke bliver muligt at smage igen. Jeg har dog aldrig smagt whisky, som jeg synes var decideret dårligt, og i bund og grund kan jeg lide al whisky, noget er bare lidt bedre end andet.
Mads: Bliver du nogensinde træt af at drikke whisky?
Martin: Nej det gør jeg ikke, men jeg drikker faktisk ikke whisky hver dag. Jeg nyder det, når jeg får det, og elsker, når jeg skal arbejde med det. Nu siger nogle jo, at det må være et hårdt job – men nogen skal jo gøre det, smiler Martin. Gordon Motion – vores Master Whisky Maker på Highland Park, ham nyder jeg at arbejde med og se whiskyen blive skabt. Jeg nyder whisky, og når jeg drikker det, så er det skønt. Noget, som også er rart, er at afholde smagninger både online og i verden, hvor vi deler vores passion. Ofte er der endnu mere tid til at snakke efter smagningerne, og det er af stor betydning for mig..
5. Mads: Hvem er længst fremme i whiskyenindustrien, når det kommer til innovation?
Martin: Hvad angår innovation, så er Edrington og The Macallan ret langt fremme, det samme er Pernod Ricard med deres nye destilleri i Kina, som de har bygget (Destilleriet hedder “The Chuan Malt Whisky Distillery” og har mål om bæredygtighed, hvor de bl.a. genanvender spildevand og benytter naturgas samt biogas. Til byggeriet er der primært anvendt genanvendeligt materiale eller lokale materialer). Diageo har deres Roseisle Destilleri, som bl.a. blev bygget for at kunne erstatte nogle af de lukkede destillerier. Her kan de producere forskellige nuancer af maltwhiskyen, som så skal bruges til blended whisky, de kører på, at så meget som muligt skal være grønt, og at så meget, der kan genbruges, skal genbruges. Roseisle er ganske vist grundlagt i 2009, men det er bestemt ét af de mest innovative destillerier, der findes.. (Destilleriet Roseisle er ét af de mest klimavenlige destillerier, der findes, som producerer brændstof bl.a. i form af biogas af affald fra destillering. De producerer efterfølgende damp fra både fossilt brændstof og biogas samt genanvender vand.). Her snakker vi om produktion, når vi snakker aftapninger, så er der mange spillere, og alle forsøger jo at lave noget unikt, og der er rigtig mange, som forsøger at være innovative, og whisky er ikke bare standard mere, så man kan gøre rigtig meget med whiskyen, før den bliver aftappet, The Macallan er fortsat langt fremme med deres sherryfade, og de prøver at sprede deres aftapninger, så de rammer bredt, de har både gammelt whisky som deres “Red Collection” (Red Collection er en særlig serie fra The Macallan, som er 40, 50, 60, 71, 74 og 78 år gammel) og deres nye udgivelser som “A Night On Earth” og “Harmony Rich Cacao” (Begge disse udgivelser er fra 2021). Reelt kan man sige, at The Macallan har været innovative i adskillige årtier – det er jo innovativt at tænke så langt frem, at man vil have whisky helt op til 78 år i sin portefølje, disse fade kunne jo have været brugt for længst, så innovationen ligger i historien. For Highland Park har vi vores Highland Park 15 års og vores Highland Park Cask Strength Releases.
6. Mads: Hvilken whisky har overrasket dig mest positivt nogensinde?
Martin: Der er i begge ender af skalaen – uden at det hele skal handle om Highland Park, så vil det være, da jeg blindt smagte vores først 50 års Highland Park – det er nok én af de oplevelser, jeg aldrig glemmer, hvor jeg tænkte, “whisky kan nok ikke blive mere perfekt”. Dette var før, jeg vidste, hvad det var – det var uovertruffent. I den anden ende af skalaen har jeg smagt 8 års Laphroaig single cask, som var så exceptionelt, at jeg flere gange måtte kigge på flasken for at se, om det godt nok var et single cask og en 8 års whisky. Flere gange i min karriere er jeg blevet overrasket, og det sker fortsat, hvor fx kollegaer fra andre destillerier tilbyder noget nyt, som fx har ligget på andre fade eller har haft en særlig finish, mit moment af overraskelse er slet ikke opbrugt endnu. Første gang jeg smagte 16 års Mortlach (Speyside-destilleri), som havde noter af marcipan og nødder, så lækkert at jeg kan huske smagen endnu, faktisk købte jeg 6 flasker af den. Den fås endnu, men har ændret karakter en smule (Mortlach 16 findes også i bogen).
Bourbon har også overrasket mig meget. I mange år var det undervurderet, og i mange år var det mere “rock and roll” – men så begyndte der at komme small batch (mindre aftapninger, som destillerier laver, se bl.a. Bookers, som er small batch fra Jim Beam i bogen på side xx), hvor bourbon fik en renæssance, og bourbon blev mere udviklet. Det betød, at jeg kunne nyde bourbon, som jeg kan nyde skotsk whisky.
Mads: Hvad med dansk whisky, det er jo i stor udvikling?
Martin: Den bedste, jeg har smagt, har været noget af det røgede fra Braunstein, Nyborg og Stauning, hvor de alle er helt med fremme kvalitetsmæssigt. Innovativt har de formået at følge med tiden og gør det virkelig godt. Måske er der nogle, som vil rynke lidt på næsen, når de hører det her, men mange sidder og sammenligner 4-5 år gammel dansk whisky med en 12 skotsk single malt, hvilket ikke er helt fair. Der er en historie og en erfaring, som Danmark ikke har endnu. Alle de små finesser, der er ved fremstilling af whisky, er vi i Danmark først begyndt at rette til nu. Jeg har selv været lidt involveret i nogle af de nye danske destillerier, og jeg synes, det er flot, Danmark kaster sig ud i produktion af whisky, og det er modigt.
7. Mads: Lad os sige at jeg er helt ny i whiskyens vidunderlige verden og gerne vil i gang med at nyde det – hvilket tre råd ville du give mig?
Martin: Der er mange råd – men tre råd er:
1. Man skal starte forsigtigt og stole på sine egne smagsløg. Lad være med at starte med de helt tunge og dyre whiskyer, det skal langsomt bygges op. Lad være med at købe whisky ud fra en bog. Forfatteren til bogen har måske drukket whisky i 30 år…. Det har du ikke endnu.
2. Besøg en butik og spørg dem til råds – rådfør dig fx ud fra hvad du kan lide af vin, mad, og så kan du måske spore dig lidt ind på, hvad du kan lide..Tag chancer og smag på det, brug de muligheder du har, når det kommer til smagning. Tilsæt evt. et par dråber vand.
3. Du skal ikke være bange, for whisky er lavet til, at det skal nydes og drikkes. Hvis du ikke kan lide det, så ud med det, men ofte bliver man altså overrasket. Den eneste, jeg ikke har fået overtalt til at smage whisky, er min kæreste, hun kan godt dufte til det, men hun kan ikke lide det, og sådan er det hos nogle, men det er typisk, fordi de ikke kan lide smagen af alkohol. Men har man interessen, så skal man gøre det og være åben og rådføre sig, og det mener jeg skal være hos spiritusforhandlere, de har styr på, hvad de laver, og så støtter man også de danske forhandlere. Det er nemlig dem, der er med til at sikre, at vi har whisky i Danmark. De ved noget om whisky, og det er både for deres egen skyld og for din skyld.
8. Mads: Du har opnået meget Martin, du har smagt, rejst verden over, har en utrolig karriere bag dig. Jeg ved, du har titlen “Keeper of the Quaich”, som du fik i 2009 – er der et mål efter det, og hvorfor hedder titlen egentlig sådan?
Martin: “Keeper of the Quaich” – Det kommer fra et gammelt gælisk ord “Quaich”, det stammer fra en kop, som har to ører. De to ører skulle man holde ved, således at man ikke kunne trække sit våben, hvis man drak om fred. Men ja, næste skridt – jamen man bliver jo aldrig færdig – jeg blev Keeper i 2009, næste mål kunne sagtens være “Master of the Quaich”, som er noget, man skal gøre sig fortjent til. Martin tænker lidt, og finder et stykke papir frem og fortsætter. Nu udkommer bogen jo først næste år, så du må godt få det at vide, jeg fik for kort tid siden besked om, at jeg faktisk har fået denne titel – “Master of the Quaich” – det er helt utroligt.
(Martin blev i august 2021 udnævnt til “Master of the Quaich”, som er én af de mest ærefulde titler, der kan opnås indenfor whiskybranchen. Denne titel tildeles der kun 2-5 af årligt på verdensplan, og en forudsætning for overhovedet at komme i betragtning er mindst 10 år som “Keeper of the Quaich”, hvor vedkommende skal have arbejdet aktivt for whiskybranchen. Ingen andre danskere har denne titel).
Martin fortsætter: I 2018 blev jeg kåret som verdens bedste ambassadør globalt set, så der er sket en del.
Mads: Hvad pokker skal du finde på nu så?
Martin: Jamen jeg kan da vinde “Icons of Whisky Best Scotch Whisky Ambassador” igen – den er aldrig blevet vundet to gange, det kunne jeg jo forsøge igen. Men anerkendelse bliver man aldrig træt af at få. Men jeg ville skam blive lige så glad for at få en anden pris, men det bedste mål for mig vil altid være, at jeg vil være en bedre udgave af mig selv, når jeg fortæller om mit brand. Jeg kan aldrig blive god nok og bliver aldrig færdiguddannet, så jeg vil altid forbedre og lære nyt. Selv efter 30 år i branchen er der nyt at lære. Der kommer nye typer af byg, gær og nye metoder til. Highland Park har lavet whisky siden 1798 – men det er først for nylig, at vi kigger på at bruge mindre tørv og alligevel opnå samme PPM værdi (PPM er phenol parts per million, som bruges til at måle mængden af røg), og det er efter 200 år. Denne del er for mig ekstremt spændende. Vi arbejder på at nedjustere mængden af tørv (tørv bruges til at skabe røg til whiskyen, som udgraves fra en flere tusind år gammel mose “Hobbister Moor”) for at skabe bæredygtighed. Man kan sagtens gøre noget for, at tørven kommer igen for at bevare den. Det kan være, at vi laver små damme, som opsamler regnvand til tørven. Vi skulle jo gerne kunne producere whisky om 1000 år også, afslutter Martin med et smil.
Det er vel det samme som en sportsudøver, som træner hver dag. Jeg besøger stadigvæk destillerier, lytter til min chef for at lære mere, og jeg følger med konstant. Ofte siger jeg til mig selv, at netop det vidste jeg måske godt, men der vil altid være små detaljer, som jeg lærer om. Denne del er lige så stor for mig som at få anerkendelser.
(4 måneder efter interviewet vandt Martin titlen Icons of Whisky Best Scotch Whisky Ambassador” for anden gang).
9. Mads: Nogen chance for at du kan afsløre Highland Parks næste store udgivelse – og med det in mente at bogen først udkommer i 2022 (bogen udkom 25.11.2022).
Martin: Vi arbejder på en 54 års whisky, som muligvis kommer – den skal lige være klar. Ellers fortsætter vi vores Highland Park Cask Strength serie, hvor batch 2 med 63,9 % udkommer. Den er et fantastisk supplement til vores core range (udtryk for de typer af whisky der er fast sortiment hos et destilleri). Ellers kommer der også en Highland Park 15 års, så der er lidt af hvert på vej.
Interviewet afsluttes, hvor Martin og jeg deler en helt særlig dram fra Highland Park, som der kun findes meget få af i verden.
Du kan læse om Highland Park 50 års og hvor du kan smage den på glas i Købehavn i artiklen: Whisky til 200.000 – Highland Park 50 års
1 Comment
Pingback: En whiskytur jeg aldrig glemmer