Vi skriver november nu og snart kommer december. Det betyder for mange, at den lækre julemad kommer på bordet. Èn af hovedpersonerne er uden tvivl juleanden, som ender med at blive højdepunktet, som den perfekte andesteg. Jeg har selv stået for stegning af anden i mange år. Jeg laver den i ovnen og det bliver langtidsstegning. Der findes vildt mange muligheder og tilberednings former, men for at det ikke kører skævt for dig, har jeg lavet en skudsikker opskrift, der virker hver gang. Den fungerer naturligvis både til Mortens Aften og til juleaften – velbekomme!
Historien om “Mortens Aften”
Ja egentlig burde det være gåsesteg vi spiser på Mortens Aften, da det faktisk var gæs der skræppede op og afslørede ham tilbage i 371. Historien som vist er sand handler om Sankt Morten der blev udnævnt til Biskop i år 371. Men af ydmyghed var det ikke Mortens ønske, så han gemte sig i en gåsesti for at undgå denne udnævnelse. Men gæs er jo ikke kendte for at være stille, så de afslørede ham og Morten blev dermed Biskop. Dengang havde kirken meget magt, så Morten mente, at gæssene skulle straffes én gang om året for at have forrådt ham og dermed skulle man spise gås. I dag er det dog blevet mere til andesteg, hvilket muligvis skyldes prisen og størrelsen på en gås i forhold til en and.
Læs også min bedst i test af knivsæt og kokkeknive, så udstyret i køkkenet spiller.
Giv mig flere opskrifter til Mortens Aften!
Opskrift på perfekt langtidsstegt and til Mortens Aften
Her får du en nem og skudsikker opskrift på langtidstegt and med sprødt skind og saftigt kød. Der er også opskrift på opbagt og reduceret sovs.
Ingredienser
Andesteg
- 1 stk. and i denne opskrift har jeg brugt en frosen fritgående and på præcis 3200 kg, indkøbt i Føtex
- 1 stor håndfuld svesker
- 2 rødløg
- 2 små syrlige æbler
- 3 kviste timian
- 2 spsk andefedt
- Salt og peber til stegning
Sovs
- Indmad fra anden
- 3 gulerødder
- 3 løg
- En kvart knoldselleri
- 5 laurbær blade
- 1 stjerne anis
- 10 peberkorn
- 1 kvist rosmarin
- 1 tsk røgsalt
- 2 store glas rødvin og 1 til dig selv
- 1 liter vand
- 1 spsk ribsgele
- 1 tsk soya
- En kvart liter fløde
- Salt og peber
Sovs opbagning
- 2 spsk. smør
- 2 spsk. mel
Sovs reducering
- 3 spsk honning
- 3 spsk soja
Sådan gør du
Andesteg
-
Tænd ovnen på 225 grader varmluft.
-
Fjern posen med indmad og tag halsen fra, gem resten til senere.
-
Skyld anden indvendigt – der kan sidde lidt rester tilbage.
-
Smelt andefedtet på en pande.
-
Skær æbler og rødløg i både og skiver og steg dem på panden med sveskerne i 5 min.
-
Tilsæt timian og giv det lidt salt og peber.
-
Imens giver du anden en god omgang salt.
-
Fyld nu anden med svesker, rødløg og æbler.
-
Nu skal du til stegning af anden. Hvis du tilfældigvis har sovs, så skal du blot sætte anden ind, dog skal temperaturen helt ned på 110 grader. Ellers så skal du have alt til sovsen klar nu. Du finder detaljerne længere nede.
-
Nu skal din lille andebasse have 5 timer i ovnen. Du kan hælder lidt af væden over den, når du lige passerer ovnen. Det er også en god undskyldning for at dufte og kigge.
-
Efter 5 timer tager du bradepanden ud og øger temperaturen til 200 grader i ca. 45 min.
-
Det skulle gerne give sprødt skind. Hvis ikke, så flytter du anden ned i nederste rille i ovnen og tænder grillen.
-
Nu sætter du dig foran ovnen med et glas rødvin og holder øje – der går ikke længe og 3-4 minutter efter begynder den virkelig at tage farve – pas på den ikke brænder.
-
Herefter skal den trække mindst 20 min – hvis du dækker den til, så bliver skindet sprødt, så det gør du naturligvis ikke.
-
Efter den har trukket, så skærer du den ud.
-
Hvis den skal have en hurtig opvarmning er det ved 200 grader i en par minutter – men den burde være varm.
-
Server indmaden sammen med resten af middagen.
Sovs
-
Skær grøntsagerne ud i mindre stykker – her må du gerne sjuske. Du behøver ikke fjerne skrællen fra løget, det giver nemlig farve til sovsen.
-
Ovnen er tændt, så du lægger det hele (minus vin og vand) i en bradepande og sætter det ind i 5-7 minutter.
-
Det hele skal brunes godt af. Når det er det, tilsætter du vin og vand.
-
Lad det nu hygge sig under anden resten af tiden.
-
Si sovsen så du fjerner indmad, krydderurter og grøntsager.
-
Fjern fedtet – hvis du har god tid, så stil det på køl så er det utrolig nemt. Ellers kan du “skumme” det, hvor du med en sker fjerner det øverste lag fedt. Nu er du klar.
-
Nu kan du gå to veje – du kan enten lave en opbagning eller nedkogning.
Opbagning
-
Hvis du vælger denne vej så smelter du to spsk smør med to spsk mel og rører det godt sammen. Nu tilsætter du andeskyen lidt efter lidt og lader det tykne.
-
Tilsæt fløden og evt. kulør hvis du ikke føler den er mørk nok.
-
Smag sovsen til med ribsgele som giver sødme, soja som giver dybde og naturligvis salt og peber.
Sovs reducering
-
Varm honning og soja op på en pande ved lav varm og lad det smelte sammen. Det kaldes en gastrik og giver dybde i sovsen. Tilsæt så andeskyen og det lad koge godt sammen.
-
Tilsæt fløde og smag til på samme måde som ved opbagningen.
Flere opskrifter til jul og Mortens Aften
Læs også: Hjemmelavet rødkål – Deluxe udgaven med Queen of Denmark Likør…
Læs også: Opskrift på brun sovs
Læs også: Opskrift på brunet kartofler
Læs også: Opskrift på hjemmelavet rødkål til Mortens Aften og jul…
Reelt kunne du godt undlade at stege det først, da det bliver varmet igennem i anden, men jeg synes det er lækkert, at æble, løg og svesker lige finder hinanden sammen med timianen.
Der kommer også opskrifter på brunede kartofler og to versioner af rødkålen inden længe. Håber du har fundet inspiration og er kommet vel igennem nogle af disse skønne højtider – Glædelig Mortens Aften og Glædelig Jul…
6 Comments
Pingback: Opskrift på brun sovs - den til Mortens Aften og til jul!
Pingback: Hjemmelavet rødkål - Deluxe udgaven med Queen of Denmark Likør...
Pingback: Opskrift på hjemmelavet rødkål til Mortens Aften og jul...
Pingback: Opskrift på brune kartofler der aldrig fejler - perfekt til Mortens Aften og jul...
Fremragende and!
Mange tak ☺️