Berlin er en mangfoldig by, som rummer utroligt meget – både på den kulturelle front og bestemt også på den gastronomiske. Noget jeg ofte går efter, når jeg er i udlandet, er et stort gourmetmåltid, en snasket lækker burger, et lokalt spisested og gerne en sød overraskelse. I dette indlæg er det Berlins bedste burger, som jeg har forsøgt at finde. The Bird ligger ganske vist omkring 6 kilometer fra Brandenburger Tor, men den er turen værd…

”Rock You Like A Hurricane”

Overskriften passer både på stemningen på burgerbaren og på den musik, som blaster ud gennem højttalerne, mens du browser menuen igennem, og dine tænder løber i vand. På The Bird er stemningen nemlig ren ”Rock N Roll”. Over baren hænger der en AK47 og skilte som ”Hippes use sidedor” og ”Warning: Strange Dog” – videre står der på menukortet ”And for Gods sake – try eating the burger with your hands”, så er stemningen langt ikke?

Berlins Bedste Burger
Fra The Bird i Berlin

Da Birdhouse – with enough grease to kill a donkey…

De har et ret godt udvalg af burgere, som tager udgangspunkt i deres ”Ghetto Burger”, der er en plain hamburger. Her kan du så bygge på med forskellige slags ost, bacon, spejlæg osv. De har også en række specielle burgere med salsa verde, chili og andre lækkerier. Til burgeren får du rigeligt med fritter.

Berlins Bedste Burger
Se beskrivelsen under “Griddle Burgers”

Priserne ligger mellem 10-12 euro, så du bliver bestemt ikke flået. Jeg holder af deres ”Da Birdhouse”, som er en cheseburger med bacon og bløde løg. Den er sygt lækker. Hvis du læser på menuen, hedder beskrivelsen: ”Our house burger has two patties (2×125 gram), American cheese, bacon, fried onion, ketchup, mustard, pickles and enough grease to kill a donkey.

Berlins Bedste Burger
“Da Birdhouse” Burger – nok den største og ondeste burger de har

Noget helt særligt ved The Bird er, at de serverer deres burgere ”English muffins”, hvilket for mig fungerer sygt godt, men har set anmeldelser på nettet, som ikke helt kan forene sig med det. Ærligt, så synes jeg brioche kan blive for ”nemt”, og så bruger alle det efterhånden, så fedt med et alternativ. Du kan naturligvis også få vegetariske burgere på The Bird.

Noget jeg ikke helt forstår…

Det er måske bare mig, men du får serveret syltet agurk, rødløg, tomat og salat ved siden af? Det bliver en lidt rodet affære, medmindre du virkelig smøger ærmerne op og fråder det hele med hænderne. Omvendt er det så også deres anbefaling, så det er nok bare at komme i krig.

Berlins Bedste Burger

Hvis du vælger at lægge vejen forbi The Bird, så bemærk, at du kan skyde genvej gennem deres station, det sparer dig for 5 min ca. Google vil styre dig udenom, men det er muligt at gå igennem.

Navn: The Bird Berlin
Hvor: Am Falkpl. 5, 10437 Berlin, Tyskland
Pris: $

Hvis du har tip til Berlin, så lad mig endelig høre i kommentarfeltet.

Mad & Monopolet er en personlig madblog drevet af mig Mads Schytte, som står bag både indhold, anmeldelser og fortællinger. Bloggen fungerer som et univers for madinteresserede, hvor passionen for gode spiseoplevelser er i centrum. På bloggen finder du en bred vifte af indhold – fra restaurantbesøg og ærlige anmeldelser til inspirerende opskrifter, som er til at gå til derhjemme. Derudover deler jeg også rejseguides med fokus på madoplevelser rundt omkring i verden, hvor jeg guider til både skjulte perler og velkendte spisesteder. Stilen er personlig og nede på jorden, og ambitionen er at give dig som læser både inspiration og konkrete anbefalinger – uanset om du leder efter sit næste restaurantbesøg eller vil prøve noget nyt i køkkenet. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et "lille" sideprojekt, der er vokset sig enormt stort og i dag er én af Danmarks største profiler - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar