Lavet i samarbejde med Diageo

Johnnie Walker Blue Label er legendarisk, når det kommer til blended whisky. Nogle vil endda gå så vidt at sige, at den er noget af det bedste, der findes i verden! Det hele startede for mere end 200 år siden, hvor en ung fyr ved navn Johnnie begyndte at gå, og siden da er han gået omkring jorden flere gange – and he keeps on walking!

Udgaven Blue Label adskiller sig fra de andre udgaver, da den for det første ikke er røget som fx Black Label, men endnu mere fordi kun ét ud af 10.000 fade er godt nok til at blive til en “Blue Label”. Gennem årene er der kommet mange special releases, som alle er limited og kun sælges i begrænset perioder. Flere af dem er de såkaldte “Ghost Editions”, som kommer fra de destillerier, som er lukket i Diageos enorme portefølje – derfra navnet “Ghost”.

Denne udgave er dog helt særlig, da den omfavner sindet og ”den sjette sans” som en udefinerbar mavefornemmelse eller intuition. Hvis man skal drage en parallel til smagens verden, ville det være ”den femte smag”, der er karakteriseret ved at være gådefuld og besidde mystiske kvaliteter.  

Johnnie Walker er klar med ny og eksklusiv Blue Label Elusive Umami
Blue Label Elusive Umami

Det japanske ord for ”den femte smag” er umami. Og dette efterår lancerer Johnnie Walker Blue Label varianten Elusive Umami, der er en limited edition-udgivelse lavet af master blender Emma Walker og den berømte japanske kok Kei Kobayashi. De er gået sammen om at skabe en skotsk whisky, hvor målet har været at indkapsle essensen af, hvad umami er.  

I forsøget på at afkode en af den kulinariske verdens største gåder har de to smagsmestre kanaliseret deres mange års erfaring ind i at kombinere den uovertrufne smag af Johnnie Walker Blue Label med essensen af umami. 

Johnnie Walker er klar med ny og eksklusiv Blue Label Elusive Umami
Fremragende blended whisky!

Og den nye udgivelse er alt andet end et standardprodukt. I arbejdet med at skabe Johnnie Walker Blue  Label Elusive Umami har det nemlig kun været ét fad per hver 25.000 fade i Diageos enorme reserver, der har haft kvaliteterne, niveauet og smagsprofilen til at indgå i den eksklusive blend. 

“Umami besidder en mystisk kvalitet, der tænder vores sanser og giver en overdådig smag, kompleksitet og dybde – og jeg mener, at vi har fanget denne essens i Johnnie Walker Blue Label Elusive Umami. Den færdige whisky er blevet et komplekst produkt med mange facetter, som er et fint udtryk for, hvordan jeg fortolker umami,” fortæller den verdensberømte kok Kei Kobayashi. 

Johnnie Walker er klar med ny og eksklusiv Blue Label Elusive Umami
Whisky og caviar er begyndt at være på menuen flere steder i Danmark

Kei Kobayashi arbejder på den 3-stjernede Michelin-restaurant Kei i Paris, hvor han er kendt for sine unikke smagssammensætninger og kulinariske kombinationer. Udover at arbejde med udviklingen af Johnnie Walker Blue Label Elusive Umami har han også skabt en række retter, der på perfekt vis komplementerer både de søde og salte noter i den nye whisky. 

Johnnie Walker Blue Label Elusive Umami er en smukt afbalanceret blended whisky med søde og salte smagsnuancer. Den har noter af blodappelsiner og røde bær samt et strejf af både røget kød, salt og peber. Afslutningen er lang, sød og frugtig. 

Johnnie Walker Blue Label Elusive Umami kan købes globalt og i Danmark hos velassorterede  forhandlere fra den 18. oktober 2023. Prisen er 2.999,00 kr. 

Johnnie Walker er klar med ny og eksklusiv Blue Label Elusive Umami
Jeg glæder mig til at smage

Om Kei Kobayashi

Kei Kobayashi er født i Japan og voksede op i regionen Nagano omgivet af mad. Hans far var kok på en kaiseki-restaurant, der serverede traditionelle japanske retter. Kei Kobayashis interesse for mad tog en ny retning, da han flyttede til Frankrig for at uddanne sig på prestigefyldte restauranter under franske kokke som Gilles Goujon og Alain Ducasse. I 2011 åbnede han sin første restaurant i Paris og blev et år senere tildelt sin første Michelin-stjerne. Restauranten modtog sin anden stjerne i 2017 og derefter en tredje i 2020 (genbelønnet i marts 2023). Han er den første japanske kok, der er blevet tildelt tre  Michelin-stjerner i Frankrig. Han er kendt for sine eksperimenterende smagssammensætninger, og i sine retter lægger han vægt på anretningen, der har en tydelig japansk indflydelse.  

Han er kendt for sine eksperimenterende smagssammensætninger, og i sine retter lægger han vægt på anretningen, der har en tydelig japansk indflydelse. Hvis du har lyst til at se den fulde historie forklaret på en video på ca. 6 minutter, så kan jeg varmt anbefale denne artikel: “Johnnie Walker who walked around the world” – god fornøjelse.

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar