Endnu en tradition er kommet i hus, og det er den årlig kåring og smagning af årets julevin. Det er en smuk tradition, som jeg holder utrolig meget af. Det at finde den perfekte rødvin til julemaden, hvor den ofte står på lækker sprød og saftig andesteg, brunet kartofler, sødefuld rødkål og ikke mindste den fede brune sovs, kan være lidt af en opgave faktisk. Men bare rolig, for jeg og et hærfør lille panel af garvede smagere har lavet “the heavy lifting” for dig, så du nemt kan finde præcis den vin, som passer til dig – god fornøjelse….

Denne artikel indeholder reklamelinks

Det er en ny tradition på “Mad & Monopolet”, som nu kører for andet år i træk. I år var der naturligvis den altid veloplagte og skønne Kim Schulz fra Grillkokkerier men også gamle kendinge. Til smagningen kunne vi i år byde flere nye velkommen – bl.a. Spanske Vine, Quist Wine Degustation som ligger i Nørresundby, Jonassen Wine som har specialiseret sig i Champagne, de kendte Winefamly og mange flere.

Årets Julevin 2020 er fundet!
Så er vi klar…

Jeg kan nu skrive det 11. år i træk på mit CV, når det kommer til smagning af julevin og gennem tiden har jeg smagt langt over 500 “julevine”, så jeg mener, at jeg efterhånden har fået ret godt styr på den karakteristika jeg mener, at en julevin bør have. Det vil jeg gerne dele med dig, og det er helt i orden, at være uenig her. Jeg mener, at en julevin skal have 3 ting, for at kunne fungere – den skal have enten blide taniner eller syre, den skal være relativ høj på alkohol, og så bør den komme fra et område, hvor druerne ikke har fået konstant sol.

Årets Julevin 2020 er fundet!
Line up…

Årsagen til, at jeg mener, at det bør være sådan med julevin er ret enkel. Det første er taninerne eller syren, hvilket jeg synes er vigtigt netop fordi, at der skal være modspil til den fede julemad. Hvis du har smagt en vin med alt for meget sødme til julemad, så kan det hele efter min mening godt blive lidt “sødt i sødt”. Den høje alkohol kan som udgangspunkt give mere fylde og “krop” til vinen, som gør, at det står bedre til det kraftige måltid. Til sidst, så bliver vine fra områder med konstant og meget sol ofte mere sødmefulde, hvilket gør, at de mangler balance til maden. Det er blot min smag, som naturligvis er helt subjektiv.

Her kommer de nominerede….

Chateauneuf-Du-Pape Cuvée du Baron 2017, Chateau Fortia

Når man flere år i træk blindt imellem 40-50 vine finder den samme i TOP 5, så må det betyde, at den holder. Bichel Vine havde endnu engang deres Chateau Fortia med i kåringen og endnu engang, så faldt vi for denne. Jeg synes nogle af kommentarene her er ret sjove “Hold da kæft – nu kører det!”, “Det her kunne være min julevin!” – ja der var glade dage da denne kom på bordet. Den har faktisk alt det, som jeg beskriver ovenfor: power, koncentration, balance, syre og flotte taniner.

Årets Julevin 2020 er fundet!

Pris pr. flaske 210 kr. hos Bichel Vine / Point 95/100


Dillmann Cabernet Sauvignon – Merlot 2018

Denne vin kommer fra de unge ambitiøse vinimportører fra Sæby hos Norhvin. De har på rekord tid manifesteret sig som dygtige vinkendere i det nordjyske, hvor de får langet masser af vin over disken. De har fundet denne perle ved Rheingau og Dillmann, som har lavet en ret lækker sammensætning af Carbernet Sauvignon og Merlot, der faktisk er uset i dette område. I næsen har den “svovl”, næsten som et heksehyl nytårsaften, men også masser af lakrids, hindbær, florale noter og gør sig virkelig godt. Den har blide tanniner og slutter af med en flot balanceret syre. Kort sagt en rigtig julevin.

Årets Julevin 2020 er fundet!

Pris pr. flaske 198 kr. hos Norhvin / Samlet Point 96/100


Bodegas Peñafiel, Miros de Ribera Reserva Privada 2015

Èn af de nye spillere i klassen er Winefamly, som I sikkert kender. Det er onlineshoppen, hvor du med medlemspriser kan købe billigere vin og spiritus. Den kendte kok Thomas Herman står bl.a. bag konceptet. Deres bud var en straight out of Ribera Del Duero på 100 % Tempranillo. Hvis der er noget jeg er fan af, så er det netop spansk vin i denne stil. Masser af flotte tanniner og syre, duft af kanel, vanilje, læder, cedertræ og ja lidt “coca cola”. En vin, som virkelig holder, og gjorde det utrolig godt i denne kåring.

Årets Julevin 2020 er fundet!

Pris 231,95 kr. hos Winefamly Samlet Point 94/100


Felipe Staiti Vertigo 2015

Det er ikke tit, at vi ser Argentinske vine i Top 5 når det kommer til julesmagningen, men denne tog os med storm. Én af Argentinas største rødvine kommer fra Andesbjergene og er lavet på 100 år gamle vinstokke, og på et blend som kan forvirre selv den bedste vinkender. Den er lavet på Malbec, Shiraz og Cabernet Franc, som Felipe Staiti understreger kan være vanvittig godt. Første kommentar i smagningen var “Hold da op, der er fart på den her – den skiller sig ud – kunne det være Carbernet Franc?” Meget godt gættet faktisk og ja, det gjorde den bestemt.

Resultatet er en fyldig rødvin med noter af kaffebønner, tobak, brombær, bitre noter af chokolade som blandes med en flot mineralitet, som holder det hele i balance. Det er kåringens billigste flaske til sympatiske 139,95 kr. Det er efter min mening et røverkøb og en flot vin til prisen!

Årets Julevin 2020 er fundet!

Pris pr. stk ved 6 flasker 139.95 kr hos Supervin Samlet Point 94/100


Clos Saint Michel, Chateauneuf du Pape 2017

Feltet var ret domineret af vine fra Rhône, så det kommer ikke bag på mig, at vi har hele to i Top 5. Dette er sjovt nok også fra Winefamly og nej, det er ikke tit to har en placering i Top 5, men i en blindsmagning kan alt ske. Denne er sgu lidt af en charmetrold. Den har fyldigheden, kraften og præcis det der skal til, for at klare den fede mad. Den har masser af timian, lavendel, lakrids og røde bær i næsen og det er lavet med omhu, så det fungerer utrolig godt. Godt gået af WineFamly med jeres gode bud.

Årets Julevin 2020 er fundet!

Pris 213,95 kr. hos Winefamly Samlet Point 93/100


Og vinderen er!

Som du kan se på point, så var løbet tæt – rigtig tæt i år og i toppen er det faktisk få point som skiller pladserne. På førstepladsen har vi Dillmann Cabernet Sauvignon – Merlot 2018 fra Norhvin.dk som ligger i Sæby. Den lille lokale vinbiks, har på rekord tid etableret sig i Nordjylland som en vinforhandlet i øjenhøjde og med sans for både pris og kvalitet, præcis som de gør i Nordjylland. Det er iøvrigt et meget særligt blend fra Rheingau, hvilket tog fusen på alle! Godt gået og kæmpe tillykke.

Lige i hælene faktisk kun med 1 points adskillelse kommer én af sidste år topscorer – Chateauneuf-Du-Pape Cuvée du Baron 2017, Chateau Fortia fra Bichel Vine. Deres Fortia har i flere år ligget højt på listen, så det er bestemt ingen overraskelse, at den er med i toppen igen. På tredjepladsen har vi én af de ny spillere, som i øvrigt også sniger sig ind på en femteplads – Det er Winefamly hvor vi har Bodegas Peñafiel, Miros de Ribera Reserva Privada 2015 og Clos Saint Michel, Chateauneuf du Pape 2017 – begge super gode bud, som lå på 93 og 94 point.

Vi slutter lige med et shout out til fjerdepladsen fra Supervin. Det er sjældent vi ser vine til 140 kr. og med det får den faktisk også 94 point, hvilket placerer den utrolig flot! Faktisk side om side med tredjepladsen. Godt gået og helt afgjort “Bedst til Prisen” awarden – 100 % fortjent!

Årets Julevin 2020 er fundet!
Årets julevin 2020!

Hvor kom vinene fra?

Philipson Wine
Haller Vine
Skovgaard Vine
Skjold Burne
Nohrvin
Bichel Vin
Otte Suneson
Laudrup Vin
Cold Hand Winery
Dansk Vin/Skærsøgaard
Jysk Vin
Kjær Sommerfeldt
Frederiksdal Vin
DWine
Theis Vine
ChampagneShoppen
Taster Wine
Spanske Vine
Quist Wine
Degustation
Jonassen Wine
Winefamly
Propperiet
Supervin
Vinfadet
Hustedvin

Hvad siger reglerne?

Reglerne er meget simple, vinen skal blot kunne købes til samme pris i hele december og må maksimalt koste 250 kr. Det betyder, at en vin sat på tilbud fra fx 349 kr. til 249 kr. sagtens kan indgå, men det skal naturligvis kunne købes på tilbud i hele december.

Årets Julevin 2020 er fundet!

Hvad spiste vi til?

Vi spise flæskesteg med brune kartofler, hjemmelavet rødkål og confiterede kalkunlår fra kalu.dk, som havde fået intet mindre end 11 timer i en gavmild omgang andefedt. Ellers var der naturligvis diverse lækre udskæringer af pålæg fra Kim Schultz og tilhørende pesto, som vi fik til boblerne.

Årets Julevin 2020 er fundet!
Mørt som bare fanden…

Hvordan smagte vi?

Vi smagte blindt, så alle sidder med bind for øjnene og skal så skænke, smage og notere ned blindt. Det er meget vanskeligt og betyder ofte, at der er vin over det hele. Okay – driller bare. Nej, vi smagte skam med åbent sind, øjne og sanser. Alle flasker pakkes grundigt ind og numeres. Dette gør jeg typisk aftenen før og så hentes flaskerne ind vilkårligt. Alt bliver smagt til den gode julemad, som du kan se længere opppe i artiklen.

Håber du har fundet inspiration til julevinen! Næste omgang bliver dessertvin og den Monopolet mente passer bedst til ris ala mande, derefter kommer boblerne til nytår! Glædelig snart jul…

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar