Gå til opskrift

Tricket med at lave en coleslaw deler jeg med dig her i opskriften – der er nemlig nogle fif til at få den perfekte balance mellem sødme og syre, når du laver en coleslaw. Den benyttes ofte til Pulled Pork, men kan sagtens bruges til alt muligt andet, navnlig hvis du griller eller laver en god burger. Coleslaw er også godt som tilbehør til grillet kylling – håber du synes om den.

Tips til at få den perfekte coleslaw

Disse 3 tips gør, at det endelig resultat ikke bliver alt for slasket, også selv om du ikke fylder den med mayonnaise, hvilket jeg også synes, du skal holde igen med, nogle gang bliver en coleslaw alt for fed og sød, og det giver ikke nogen særlig god balance. Jeg bruger den ofte til pulled pork med en sødmefuld barbecuesauce, hvor der er rart, at der er noget syre i retten, så derfor holder jeg igen med sukker. Det fede kød sikrer dette element, og derfor holder jeg igen med mayo’en. Der er links i opskrift til både grillmad, barbecuesauce og pulled pork.

Opskrift på den bedste coleslaw der findes...
Hvidkål eller spidskål er perfekte til coleslaw…

Her får du 3 tips, som jeg altid følger, når jeg laver coleslaw

  1. Lad kål og gulerødder trække i marinaden.
  2. Lad kål og gulerødder dræne grundigt, inden du vender dressingen i.
  3. Lad dressingen være mindre sød end syrlig.
  4. Lad dressingen bestå af max 1/3 mayo og 2/3 creme fraiche

Opskrift på den bedste coleslaw der findes…

Her får du min version af en perfekt coleslaw samt tips til, at den ikke bliver for våd og slasket. Perfekt som tilbehør til pulled pork eller en grillet kylling.

Ret Salat, Tilbehør
Køkken Amerikansk
Keyword Coleslaw
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 1 time
Samlet tid 1 time 10 minutter
Antal 4 personer
Forfatter Familiefaren

Ingredienser

Marinade

  • ½ tsk. spidskommen
  • 1 tsk. sellerisalt
  • 1 tsk. sukker
  • 5 hvid peber
  • 3 spsk. hvidvinseddike

Dressing

  • 5 spsk. creme fraiche 18 %
  • 2 spsk. mayonnaise hjemmelavet eller Hellmans
  • saften af en kvart citron
  • ½ tsk sukker
  • salt og friskkværnet peber

Coleslaw

  • ½ hvidkål eller spidskål
  • 4 mellemstore gulerødder

Sådan gør du

Marinade

  1. Bland det hele sammen og lad det trække imens du snitter grøntsagerne.
  2. Bland det nu sammen og lad det trække en time på køl.
  3. Dræn det for al væsken inden du går videre.

Dressing

  1. Bland det hele sammen og smag til med salt og peber

Coleslaw

  1. Snit eller riv kålen på et rivejern.

  2. Riv gulerødderne.
  3. Når det har været på køl og er drænet, så blander du blot den færdige dressing i.

  4. Server straks.
Opskrift på den bedste coleslaw der findes...
Coleslaw…

Håber det giver inspiration til en lækker coleslaw…

Mad & Monopolet er en personlig madblog drevet af mig Mads Schytte, som står bag både indhold, anmeldelser og fortællinger. Bloggen fungerer som et univers for madinteresserede, hvor passionen for gode spiseoplevelser er i centrum. På bloggen finder du en bred vifte af indhold – fra restaurantbesøg og ærlige anmeldelser til inspirerende opskrifter, som er til at gå til derhjemme. Derudover deler jeg også rejseguides med fokus på madoplevelser rundt omkring i verden, hvor jeg guider til både skjulte perler og velkendte spisesteder. Stilen er personlig og nede på jorden, og ambitionen er at give dig som læser både inspiration og konkrete anbefalinger – uanset om du leder efter sit næste restaurantbesøg eller vil prøve noget nyt i køkkenet. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et "lille" sideprojekt, der er vokset sig enormt stort og i dag er én af Danmarks største profiler - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift