Gå til opskrift

En ærkedansk klassiker er gammeldags forloren hare. I mit barndomshjem blev det til tider lavet, men det var primært søndag når der skulle laves noget ekstra god mad. Det kan laves på flere måder, og ingen er mere rigtige end andre – dog skal der være godt med bacon og brun sovs. Dette er en opskrift på forloren hare i en luksusudgave, som jeg håber, du synes om. 

Min Far var skibskok og stod primært for madlavningen i vores hjem. Han var af den helt gamle skole og holdt mest af de gamle klassiske retter, som han kunne til perfektion. Til tider ville min Mor gerne forsøge at sætte lidt mere fokus på sundhed og lette kalorierne bare lidt, hvilket han også fint kunne mestre, men når min Mor var ude, så blev der igen serveret klassisk mad som frikadeller med brun pandesovs, stegt flæsk eller forloren hare. Denne ret har jeg forsøgt at lave min Fars udgave, dog med nogle små ændringer hist og pist. 

Forloren Hare Deluxe
3.19 fra 11 stemmer
Udskriv

Forloren Hare Deluxe

Forloren hare er en klassiker, hvor jeg har givet opskriften en lille overhaling, så det bliver til en luksusudgave, hvor der er kælet for alle detaljer!

Ret Aftensmad
Køkken dansk
Keyword Forloren hare
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 40 minutter
Samlet tid 1 time
Antal 4 personer
Forfatter Familiefaren

Ingredienser

FORLOREN HARE

  • 30 gram pistacienødder
  • 2 skiver daggammelt brød
  • 150 gram markchampignon
  • 1 dl fløde
  • 1 spsk hvidvinseddike
  • 1 stk løg
  • 2 fed hvidløg
  • 400 gram hakket svinekød – 12 % fedt
  • 400 gram hakket oksekød – 12 % fedt
  • 4 spsk Highland Park 10 års whisky
  • 1 stk øko æg
  • 1 lille bundt bredbladet persille
  • Salt og friskkværnet peber
  • 1 helt stk øko bacon
  • 2 pakker skiveskåret bacon

Brun Sovs

  • 3 dl rødvin
  • 3 dl fløde
  • 1 tsk ribsgele
  • 3 kviste timian
  • Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

FORLOREN HARE

  1. Fjern skallerne fra nødderne.
  2. Pil løg, hvidløg og rengør champignon.
  3. Kom det i en blender sammen med brød, fløde, eddike, whisky og æg.

  4. Kør det til en lind masse.
  5. Rør det nu sammen med kødet.
  6. Skær bacon i mindre stykker/tern.

  7. Steg dem sprøde på en pande.
  8. Tilsæt dem i farsen.

  9. Stil farsen på køl i en times tid.

  10. Form den nu som et brød og læg skiveskåret bacon omkring det.

  11. Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
  12. Læg den forlorne hare i en pande eller et ildfast fad.

  13. Tilsæt rødvin, timian, fløde og ribsgele ved siden af "haren".

  14. Bag det i 40 min.

Brun sovs

  1. Når den forlorne hare er færdig, hælder, du hurtigt sovsen over i en kasserolle.

  2. Giv den et hurtigt opkog og smag til med salt, peber og evt. mere ribsgele.

  3. Server den sammen med farsbrødet.
  4. Hak persillen og drys det over.

Forloren Hare Deluxe
Til den her ret fungerer en rødvin med masser af kraft rigtig godt.

Tilbehør til denne ret kræver en god, kraftig rødvin, som har både krop, fylde, alkohol og gerne lidt syre. Faktisk fungerer alle de julevine, som jeg og panelet kårede sidste år hertil. Så her er lidt inspiration til en lækker rødvin.

Forloren Hare Deluxe
Brug en god bacon evt. fra din slager
Forloren Hare Deluxe
Så er den pakket ind og klar til ovnen
Forloren Hare Deluxe
Jeg valgte at tilberede den i panden i ovnen

Håber det giver inspiration til en lækker klassiker – hvis du er sulten efter mere, så er der også “Boller i karry” og “Farserede porrer” – god fornøjelse.

Mad & Monopolet er en personlig madblog drevet af mig Mads Schytte, som står bag både indhold, anmeldelser og fortællinger. Bloggen fungerer som et univers for madinteresserede, hvor passionen for gode spiseoplevelser er i centrum. På bloggen finder du en bred vifte af indhold – fra restaurantbesøg og ærlige anmeldelser til inspirerende opskrifter, som er til at gå til derhjemme. Derudover deler jeg også rejseguides med fokus på madoplevelser rundt omkring i verden, hvor jeg guider til både skjulte perler og velkendte spisesteder. Stilen er personlig og nede på jorden, og ambitionen er at give dig som læser både inspiration og konkrete anbefalinger – uanset om du leder efter sit næste restaurantbesøg eller vil prøve noget nyt i køkkenet. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et "lille" sideprojekt, der er vokset sig enormt stort og i dag er én af Danmarks største profiler - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

1 Comment

  1. 5 stars
    Forloren hare er uden tvivl en af mine ynglingsretter. Det er altid dejligt at have en god og solid opskrift at kunne gå ud fra, hvilket den her er.

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift