Denne artikel indeholder reklamelinks

Gå til opskrift

Det er vel dybest set “friturestegte rejer” ikke? Men bare i luksusudgaven. Jeg har sværget til denne opskrift i adskillige år – faktisk er det Brødrene Prices opskrift – ærligt, de laver det helt perfekt, og deres beignetdej er “second to done” – så if you can´t beat them – join them! Jeg har dog tilføjet nogle tips, jeg gerne vil dele med dig. Denne her er den skønneste og mest luksuriøse ret, jeg kender – håber du synes om den….

Find alt i fisk hos Kystfisken.  

Jeg har været så heldig at lave et samarbejde med Kystfisken, som leverer friskfanget fisk fra Hanstholm i Nordjylland direkte til din dør, hvis du bor i Aalborg og omegn. Årsagen til at jeg laver netop denne ret er, at jeg faktisk flere gange har lavet nogle småfejl, som jeg vil skåne dig for….

Læs også: Opskrift på “Fish N Chips” – engelsk pubmad når det er bedst…

Opskrift på Scampi Fritti som Brødrene Price laver dem...

Opskrift på Scampi Fritti som Brødrene Price laver dem…

Ret: Snack
Køkken: Italiensk
Keyword: Friturestegt jomfruhummer, Jomfruhummer, Scampi Fritti
Forb. tid: 1 time
Tilb. tid: 5 minutter
Samlet tid: 1 time 5 minutter
Antal: 20 stk.
Forfatter: Familiefaren
Udskriv

Ingredienser

BEIGNETDEJ

  • 250 g mel
  • 5 g salt
  • 2 spsk. smør
  • 1,5 dl øl
  • 1 spsk. cognac
  • 2 stk. æggehvider

SAUCE TARTARE

  • 1 spsk. hakket kapers
  • 1 spsk. hakkede cornichoner
  • 1 spsk. hakkede syltede agurker
  • 1 spsk. hakket løg
  • 1 spsk. hakket kørvel
  • 1 spsk. hakket persille
  • 2 store spsk. mayo
  • 2 store spsk. creme fraiche 18 %
  • Salt og friskkværnet peber

Jomfruhummer

  • 1 kg jomfruhummer

Sådan gør du

BEIGNETDEJ

  1. Mel og salt blandes, hvorpå øl, smeltet smør og cognac piskes i til en ensartet masse.

  2. Der må ikke være klumper i dejen.
  3. Lad den hvile i køleskabet i mindst 1 time, hvorpå man folder to stiftpiskede æggehvider i.

SAUCE TARTARE

  1. Hvis du har en hurtighakker, så kører du lige det hele derpå.
  2. Bland det sammen med mayo og creme fraiche og smag til med salt og peber.
  3. Det må gerne komme på køl, imens du gør resten færdig.

JOMFRUHUMMER

  1. Start med jomfruhummerne.
  2. Hvis du køber ved en fiskehandler, så bed om de "assorterede", de er billigere.

  3. Start med at brække hovedet af og læg det til side, det kan bruges til bisque.
  4. Bræk nu ryggen og fjern skallen forsigtigt.
  5. Hvis du er heldig, så smutter "tarmen" med.

  6. Ellers skærer du dem op og fjernet den.
  7. Skyl dem grundigt og læg dem i en skål på køl.

  8. Når dejen er klar, så dupper du dem helt tørre først.
  9. Varm nu en gryde op til ca. 160 grader.
  10. Brug en tændstik, som du stikker ned i olien, hvis det syder omkring den, er olien varm.

  11. Dyp dem nu i dejen og læg dem i olien og steg dem i ca. 1-2 min.
  12. Herefter er du klar – server med citron.

Tips

De gange det er gået galt for mig, har jeg lavet disse fejl, og dem vil jeg gerne forskåne dig for:

  1. Jeg har overtempereret smørret i mikrobølgeovn, så det næsten kogte, det ødelægger dejen.
  2. Jeg har ikke ladet dejen trække længe nok, den skal have en times tid.
  3. Jeg har sjusket med rensning af jomfruhummerne, det har påvirket det endelige resultat.
  4. Jeg har ikke duppet jomfruhummerne helt tørre, så dejen har ikke hængt ved.
  5. Jeg har ikke sørget for, at olien var varm nok.

Find alt i fisk hos Kystfisken.  

Hvad drikker man til “Scampi Fritti”?

Da dette er en meget luksuriøs ret, så synes jeg, at du skal finde det bedste, du har. Jeg har valgt Stokkebyes flagskib Coco, som er en skøn økologisk vin på 100 % Pinot Noir. Det er en “Blanc de Noir” altså lavet på 100 % Pinot Noir, men uden farven fra skallerne. Den har tydelige noter af modne frugter – melon, fersken og sødmefulde æbler. Den har en langt mere cremet tekstur end nogle af de andre vine fra Stokkebye, hvilket skyldes druen Pinot Noir og så det, at den er lagret på fade fra netop Meursault. Bourgogne-vine er kendt for deres “smørrige”, fedmefulde og cremede vine, det finder du også her, men i flot balance. Det er en utrolig velproduceret Pinot Noir, som vidner om et flot håndværk og høj kvalitet. Den står perfekt til denne lille lækre snack.

Opskrift på Scampi Fritti som Brødrene Price laver dem...
Coco – Helles kælenavn…
Opskrift på Scampi Fritti som Brødrene Price laver dem...
Så er der gang i den gyldne brønd…

Hemmeligheden bag denne dej er, at Brødrene Price kæler utrolig meget for den og tilsætter både cognac, smør og piskede æggehvider.

Opskrift på Scampi Fritti som Brødrene Price laver dem...
Så er der luksus snacks med jomfruhummer fra “Kystfisken.dk

Håber du synes om det – nu rammer sommeren os lige om lidt, så er det jo en glimrende snack, god fornøjelse…

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

3 Comments

  1. Pingback: Sådan sammensætter du den perfekte nytårsmenu

  2. Du har ikke skrevet vand påingredienserne?
    Hvor meget skal der mon i?

  3. 5 stars
    Hej Peter – undlad bare vandet, det er fra et første take af opskriften, det er slet ikke nødvendigt ☺️

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift