Gå til opskrift

Reelt er dette en tærte med passionsmousse toppet med flødeskum samt “konditorknas”, som er konditorens hemmelig våben, når det kommer til luksuskager, og hasselnødder med guldstøv. Den kommer fra Lagkagehuset og hedder “Christianshavnertærten” eller “Christianshavnerkagen” – denne opskrift er inspireret af den originale og er helt genial som afslutning på en lækker menu eller som en luksuskage, du kan servere for dine gæster – god fornøjelse.

Jeg har lært opskriften af min veninde, som er konditor og brænder for at bage og lave smukke dekorative kager. I min verden er hun den perfekte kandidat til “Den Store Bagedyst”, men hun vil hellere holde sig lidt i baggrunden. Skulle du have lyst til at se hendes værker, så kan du besøge Instagramprofilen “Cakebycici“.

Opskrift på
Opskrift på "Christianshavnertærten" - den fra Lagkagehuset!

Opskrift på “Christianshavnertærten” – den fra Lagkagehuset!

Ret: Bagværk
Køkken: dansk
Keyword: Christianshavnerkagen, Christianshavnertærten, Passionstærter, Tærte
Forb. tid: 1 time
Tilb. tid: 30 minutter
Samlet tid: 1 time 30 minutter
Antal: 4 personer
Forfatter: Familiefaren

Opskrift på den legendariske "Chritianshavnertærte" eller "Christianshavnerkage" fra det originale Lagkagehus – opskriften er til 4 personer.

Udskriv

Ingredienser

Tuc-bund

  • 40 gram hasselnødder
  • 80 gram sukker
  • 40 gram Tuc-kiks
  • 2 stk. æggehvider
  • 2 gram bagepulver
  • 1/2 stang vanilje

Passionpure

  • 6 stk. passionsfrugter
  • 25 gram flormelis
  • 2 spsk. vand

Passionsmousse

  • 2,5 dl fløde
  • 100 gram passionspuré
  • 2 blade husblas
  • 2 stk. æggehvider
  • 2 stk. æggeblommer
  • 50 gram sukker

Konditorknas/cornflakes

Pynt: Hasselnød, guldstøv og flødeskum

  • 50 gram hasselnød
  • 2 tsk. guldstøv
  • 1 dl fløde

Sådan gør du

Tuc-bund

  1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft.

  2. Alle ingredienser køres på en røremaskine, indtil kiksene er knust.

  3. Hæld massen i 4 små siliconeforme.

  4. Bag dem i 12-15 min.

Passionsmousse

  1. Udblød husblas.
  2. Lun puré og smelt husblas deri.

  3. Pisk æggeblommer og sukker hvidt og skummende.

  4. Pisk fløden let.

  5. Pisk hviderne stive.

  6. Vend puréen sammen med de piskede blommer og sukker.

  7. Vend den let piskede fløde deri.

  8. Vend forsigtigt de stiftpiskede hvider deri.

  9. Hæld det på silikoneforme og sæt dem fryseren i mindst 3 timer.

  10. Inden brug tages de ud af fryseren og sættes på køl i 3 timer.

Passionpure

  1. Halver passionsfrugterne.
  2. Med en ske fjerner du frugtkødet.

  3. Kom det i en gryde med vand og flormelis.
  4. Lad det simre ved svag varme til det bliver til en ensartet masse.

  5. Pres det gennem en si eller et klæde, så du får kernerne sorteret fra.
  6. Puréen kan også købes online eller i butikker, hvis du vil spare tid (Boiron er den bedste)

Konditorknas/cornflakes

  1. De to typer chokolade smeltes i mikrobølgeovn i ca. 30 sekunder ved mellem temperatur.
  2. Tilsæt hasselnøddepraline i den varme masse, så det samles til en ensartet masse.

  3. Herefter tilsættes cornflakes, som røres sammen til en grød.

  4. Sæt det nu på køl i 30 min til det er fast. Herefter hakkes det og bruges som pynt.

Pynt hasselnød, guldstøv og flødeskum

  1. Tænd ovnen på 120 grader alm. ovn.

  2. Sæt hasselnødderne i ovnen og giv dem 2 timer.

  3. Når de er kølet lidt af, hakkes de og hældes i en bøtte.

  4. Tilsæt guldstøv i bøtten, læg låg på og ryst den let.

  5. Pisk fløden stiv og hæld den på en sprøjtepose med stor tyl.

Samling af kagen

  1. Placer bunden af hver kage på en tallerken og placer den kolde mousse ovenpå.

  2. Tilsæt flødeskum på midten.

  3. Drys en tsk. hasselnødder over.

  4. Drys ligeledes konditorknas/cornflakes over – der må gerne lande lidt ved siden af også.

Håber du synes om tærten, den er virkelig skøn og selv om der er mange elementer, så er det ikke så svært igen. Du kan med fordel købe en del af tingene. Min gode veninde som er konditor har betroet mig, at det er helt okay, at du bruger produkter, hjællper dig på vej når du bager 😊

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift