Breakfast pizza og Bloody Mary
"Fri-uge" Gin Pizza Tømmermænd Ulige Uge

Breakfast pizza og Bloody Mary

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr

Gå til opskrift

Den ultimative cocktail mod tømmermænd er uden tvivl Bloody Mary! Normalt laves den med vodka, men denne gin fra Aviation fungerer også glimrende! Hvis du ikke kender denne gin endnu, så synes jeg næsten du skal lægge ud med nedenstående video – den er hyldende morsom…

Det er sådan, at Ryan Renolds og Hugh Jackman længe har “hjulpet” hinanden med at promovere henholdsvis Aviation Gin, som Ryan Renolds har aktier og Laughing Man Coffee som Hugh Jackman er ambassadør for. I stedet for at hjælpe hinanden har de gennem længere tid trashed hinanden godt og grundigt. Afslutningen var dog våbenhvile – hvis du ikke allerede har set det, så synes jeg lige du skal se afslutningen – det er hyle morsomt og i øvrigt utrolig godt brandet.

Nu skal det dog ikke handle om Ryan og Hugh, det skal handle om Gin. Det er nemlig sådan, at Aviation Gin er ret lækker og letdrikkelig. De kalder den selv “Western Gin” da den er ret anderledes frem for de klassiske Dry Gins. Der er skruet ned for enebærrene og op for syrlighed og florale elementer. Det er også årsagen til, at jeg lavede den i en “Bloody Mary” som ellers normalt er vodka.

Breakfast Pizza og Bloody Mary

Ret: Hovedret
Køkken: Italiensk
Keyword: Bloody Mary, Cocktail, Hjemmelavet pizza, Tømmermænd
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Samlet tid: 30 minutter
Antal: 2 personer

I dette indlæg får opskriften på en "breakfast pizza" med æg, pølser, chili, løg og korianer. Dertil en opskirft på en Bloody Marry på Gin!

Udskriv

Ingredienser

Pizzadej

  • 3 dl lunken vand
  • ½ tsk. havsalt
  • 15 g økologisk gær
  • 1 nip sukker
  • 350 g Tipo 00
  • 150 g durum
  • 2 spsk. Olivenolie

Tomatsauce

  • 1 dåse tomatsauce fra “Il Fornaio” eller Tomatoes Passata fra Urtekram
  • 1 spsk god ekstra jomfru oliven olie
  • 1 fed hvidløg
  • Sukker
  • Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

Pizzadej

  1. Opløs gæren i vandet og tilsæt sukker. Lad det trække i 5 minutter. Det giver gæren liv. Tilsæt mel, salt og olivenolie. Hvis du har en røremaskine, så lader du den bare køre i 10-12 minutter til dejen er glat og elastisk.
  2. Lad dejen hæve et lunt sted i 2 timer, den skal være dobbelt størrelse. Slå dejen ud og form to pizzaboller. Lad dem efterhæve i 20 minutter tildækket og lunt. Rul dejen ud og tilføj ønskede ingredienser. Tip – hvis du er max presset, så køber du en færdig dej 😊
  3. Varm olien op til middelhøj varme på en pande. Riv, hak eller pres hvidløget. Når det begynder at boble lidt, tilsættes tomatsaucen. Hvidløget må endelig ikke branke, så bliver det bittert og ødelægger retten. Lad det nu koge sammen i 10 minutter og smag det til med sukker, salt og peber. Så nemt er det faktisk! Der er naturligvis noget mere her end du skal bruge, resten gemmer du til en god omgang pasta eller til en ny pizza.

Tomatsauce

  1. 1 dl hjemmelavet tomatsauce
  2. 150 gram stegte chorizopølser
  3. 150 gram cheddar
  4. 150 gram frisk mozzarellaost
  5. ½ rødløg skåret i strimler
  6. I bundt koriander
  7. Forvarm ovnen til 225 grader varmluft. Bred pizzaen ud på et stykke bagepapir på bagepladen og tilsæt det hele – start med tomatsauce, så pølser, løg, ost og til sidst æg. Bag den nu i ca. 10-12 minutter.
  8. Når pizzaen er let afkølet, drysses der med friskhakket koriander.

Du kan naturligvis variere denne pizza med alt muligt andet lækkert. Det kunne være lufttørret skinke, som du tilsætter til sidst. Det kunne være kylling og sprød bacon – der er masser af muligheder.

Stegt chorizo…

Bloody Mary er en drink, som deler vandene lidt. Jeg kender flere som elsker den fordi den er krydret og har et godt spicy kick. Andre kan slet ikke forstå, at tomatjuice nogensinde kan være lækkert.

Alt hvad du behøver til Breakfast Pizza – perfekt til tømmermænd…

 

Klar til ovnen…

Det siges, at Bloody Mary har sin oprindelse fra Harry’s New York Bar i Paris af bartenderen Fernand Petiot i 1921. Navnet stammer muligvis fra Dronning Maria af England. Om cocktailen rent faktisk er god mod tømmermænd kan vist diskutteres – i bedste fald vil jeg nok sige, at den udskyder dem lidt – det kan dog også være nødvendigt nogle gange.

Bloody Mary…

Håber du har ladet dig inspirere – skål og god bedring, hvis den står på tømmermænd!

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar