Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Diageo
I forbindelse med udviklingen af “WILDER SEAS” er det første gang nogensinde, at Talisker benytter en flaske, der er skabt 100 % af andre genbrugte glasflasker. Resultatet er en betydelig reduktion af affald og emballage.
Denne sommer lancerer Talisker en ny udgave af “Wilder Seas” i begrænset antal. For hver solgt flaske bliver 25 kr. doneret til arbejdet med at beskytte oceanerne. Det betyder, at du kan gøre en forskel – hermed en kæmpe opfordring fra Whiskytossen om at støtte op.
Vi må passe på vores have
Sol, sommer og saltvand. Det er tre vigtige ingredienser for mange danskere de kommende
måneder. Men for de fleste af os ville det ødelægge den gode ”saltvandsoplevelse”, hvis der
flød plastikposer rundt i vandkanten.
Havforurening af den ene eller anden art er desværre ikke noget ukendt fænomen langs
verdens kyster – heller ikke i Danmark. Derfor lancerer Talisker nu en ny limited edition-
udgivelse, der hedder Talisker Wilder Seas. Udgivelsen er blevet til i samarbejde med organisationen Parley for the Oceans, der har til formål at sætte fokus på, hvordan vi i fremtiden kan passe på verdenshavene. Forventningen er, at det i sidste ende vil bidrage med over 4 millioner danske kroner, som Parley for the Oceans vil bruge på forskellige initiativer, der har til formål at støtte og bevare verdenshavene.
Modnet på franske XO Cognacfade
Talisker Wilder Seas single malt whisky er den første whisky fra det legendariske destilleri på Isle of Skye, der er modnet på franske XO cognacfade lavet på eg. Resultatet er en rig og kompleks whisky med bølger af røg, krydderier og et strejf af havsalt. Du finder også glatte noter af blomme og tørrede rosiner. Hvis du har smagt Talisker og kender til det maritime udtryk kombineret med røg, som mange af deres udgivelser har, så skal du tilføje en portion sødme og tørret frugt, så har du udtrykket på Talisker Wilder Seas.
Talisker Wilder Seas kommer i en indpakning, som er Taliskers til dato mest innovative og naturvenlige. Den er nemlig også lavet 100% på genbrugte glasflasker og smukt designet med en keramisk dekoration på fronten, så der ikke anvendes de normale mærkater på flasken, der slider mere på naturen. Flasken er designet i samarbejde med Parley og inspireret af det bølgende undervandslandskab langs kystlinjen på Isle of Skye. Det er også første gang nogensinde, at Talisker lancerer en whisky, der ikke bliver pakket ind i en æske som normalt.
De nye tiltag i forbindelse med udviklingen af flasken har reduceret luftforureningsudslippet
med 82% under produktionen af selve glasflasken og med 77% under produktionen af
indpakningen af flasken. Ved at reducere kulstofudslippet markant hjælper Talisker med at
beskytte havets sundhed. De stigende niveauer af CO2 i atmosfæren driver nemlig vandtemperaturerne op, og det er skadeligt for havets økosystem. Talisker og Parleys
langsigtede partnerskab har til formål at støtte beskyttelsen og bevarelsen af havets økosystemer rundt om i verden. De samme havskove, man finder i vandet omkring Isle of
Skye, dækker 25 % af verdens kystlinje, og de spiller en afgørende rolle for planetens sundhed. I dag forsvinder de desværre fire gange hurtigere end regnskoven.
For at konkretisere målet med samarbejdet forsøger Talisker og Parley at rejse midler, som
specifikt kan støtte projekter, der beskytter havskovene, som ligger ud for Skotlands,
Sydafrikas og Chiles kyster. Talisker x Parley: Wilder Seas Single Malt Scotch Whisky kan købes i udvalgte butikker i Danmark og på Malts.com. Den koster 699 kr.
Om Parley for the Oceans
Parley for the Oceans er et globalt netværk, hvor ledere fra de kreative industrier, regeringer
og miljøgrupper samles for at øge bevidstheden om havenes skønhed og skrøbelighed.
Organisationen har dannet alliancer med store partnere som Adidas, Anheuser, American
Express, Republikken Maldiverne, FN, Verdensbanken. Samarbejdspartnerne spænder over
videnskab, kunst, mode, design, underholdning, sport, rum- og havudforskning. Lær mere,
og deltag i bevægelsen på www.parley.tv.
Hvor: Din nærmeste whiskyforhandler
Hvad: Talisker Wilder Seas Single Malt 48,6 %
Hvornår: 16/5-2023