Californien rummer stort set alt, når det kommer til vin. De dyrker alle slags druer, og de gør det generelt fremragende. Locatour er en familiedrevet vingård, som har dyrket vin siden 1924. Deres stil er alsidig, og prisen er venlig. Jeg har smagt en del af deres portefølje, som jeg har modtaget fra Otto Suenson.

Lavet i samarbejde med Otto Suenson Vin

Locatour er meget ligefrem, der er ikke meget, de pakker ind, hvilket er tydeligt på deres etiketter, hvor de skriver, hvordan de mener, deres vin er i smagsprofil, og hvad den kan nydes til. Det gør det nemt for modtageren at vide, hvordan vinen bør parres til mad. Fx passer én af deres rødvine til BBQ og én af deres hvidvine til krydret mad. En sjov detalje er, at de på én af vinene – deres Pinot Noir – dog skriver ”Pair with catch of the day” – det kan tolkes på flere måder – kreativt og humoristisk.

Locatour Chardonnay 2020

En Chardonnay med masser af fart på. Næsen er fyldt med tropisk frugt med intense noter af ananas, fersken, honningmelon samt bagte hasselnødder, vanilje, smør og et hint af marcipan. I munden er den stor, cremet og med masser af frugtfylde. Den går glimrende til jomfruhummer tilberedt på grillen.

Locatour – californiske vinbomber til fornuftige penge
Creamy Chardonnay og Chardonnay fra 2020

Point: 91/100

Locatour Creamy Chardonnay 2020

En anden udgave af deres Chardonnay er denne, som et langt stykke hen ad vejen minder om sin søstervin på samme drue. I næsen har den også tropisk frugt, men det går lidt mere i den sødmefulde retning, hvor der også anes noter af brun farin, vaniljeessens og mandler. I munden er den fyldig og har masser af frugt, let sødme og stor fylde. En glimrende vin, som gør sig godt til store pastaretter med masser af fedme.

Locatour – californiske vinbomber til fornuftige penge
Chardonnay fra Locatour

Point: 91/100

Locatour Pinot Noir 2020

En varm og fyldig Pinot Noir, som har masser af frugtsødme i både næsen og munden. Et fint glas som bør serveres ved kølig temperatur, så er den bedst i balance. I næsen har den duft af kirsebær, solbær, brombær, lakrids, vanilje og nellike. I munden er den fyldig, rund og fyldt med smag af mørke modne bær. En vin for dig som er glad for de store og let sødmefulde bamser fra Californien. Den går perfekt til ”Catch of the day” – fortolkning er helt frit her.

Locatour – californiske vinbomber til fornuftige penge
Sødmefuld og fyldig Pinot Noir

Point: 92/100

Locatour Cabernet Sauvignon 2020

Én af de mest dyrkede druer i Californien og i øvrigt også resten af verden – Cabernet Sauvignon. Denne har fået masser af sol, som har givet den kraft, fylde og power. I næsen er den fyldt med duft af modne brombær, solbær, finsk lakrids, vanilje og et hint af peber. I munden er den fyldig, rund og har masser af kraft – alkoholen er holdt på de 13%, hvilket er rigtig godt, det gør nemlig, at frugten i munden kommer flot til udtryk, og alkoholen ikke bliver for dominerende. Den passer godt til både en stor bøf, julemad, simreretter og andre retter med masser af kraft.  

Locatour – californiske vinbomber til fornuftige penge
Kraftig powervin på Cabernet Sauvignon

Point: 92/100

Locatour Zinfandel 2020

Vi slutter af med testens “største vin” nemlig Zinfandel, hvor denne er lavet til en god omgang grillmad. Næsen er fyldt med intens duft af mørke bær som brombær, solbær, sorte kirsebær, samt lakridskonfekt, labre laver, nelliker og et hint af ymer, som nogle oversøiske vine kan have. I munden er den fyldig og rund, og der er skruet godt op for kraften her – masser af power og gode krydderier fra fadet.

Locatour – californiske vinbomber til fornuftige penge
Bamsevin på Zinfandel som er perfekt til grillmad

Point: 90/100

Hvis du ikke allerede har smagt vine fra USA og Californien, så kan det kun anbefales – de er ofte utroligt lækre.

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar