Gå til opskrift

Vi nærmer os én af de højtider, som jeg elsker allermest nemlig Halloween. For mange betyder det hygge og uhygge, dekorering af hjemmet og ikke mindst masser af græskar. Jeg var lidt længe om at indse, at græskar faktisk er super lækkert. I denne opskrift bruger jeg ét af de helt populære – hokkaido, som jeg bager i ovnen. Der kommer også et fantastisk tip til dig i opskriften, håber du synes om det….

Indrømmet – denne ret er faktisk ikke min opfindelse, det er mit store idol Jamie Oliver, som naturligvis laver den med lidt mere olie, rødløg og noget andet ost. Du kan sagtens variere den, som du selv ønsker det.

Halloween Tema: Bagt græskar med valnødder og feta
2.5 fra 8 stemmer
Udskriv

Halloween Tema: Bagt græskar med hasselnødder og feta

I dette indlæg får du en opskrift på bagt græskar, som tager 5 min at forberede og er vildt lækkert. Den er med fetaost, valnødder, olivenolie og persille – velbekomme.

Ret Tilbehør
Køkken Amerikansk
Keyword Bagt græskar, Græskarpuré, Hokkaido
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 40 minutter
Samlet tid 45 minutter
Antal 2 personer
Forfatter Familiefaren

Ingredienser

  • ½ hokkaido græskar
  • 10 fed hvidløg
  • 1 lille håndfuld fetaost
  • 1 lille håndfuld valnødder
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 spsk finthakket persille
  • Salt og peber

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  2. Find en helt ren og ny grydesvamp. Vask og skrub græskarret til det er rent.

  3. Skrab indmaden ud og skær den i mindre stykker.

  4. Giv hvidløgene et godt bask.
  5. Læg det hele på i en bageplade.
  6. Knus fetaost og valnødder.

  7. Sæt det i ovnen i 40 min.
  8. Hold øje med det undervejs.
  9. Drys persille over inden servering.
Halloween Tema: Bagt græskar med valnødder og feta
Vask græskarret i stedet for at skrælle det…

Tippet her er, at du ikke skal stå og bøvle med at skrælle dit græskar. For det første er det næsten umuligt, og du ender med at bruge en skarp kniv, hvor du sikkert skræller alt for meget af. Skrællen smager glimrende, og du behøver sådan set kun at skrubbe den, som min mellemste datter Noa lige klarer her.

Halloween Tema: Bagt græskar med valnødder og feta
Afsted i ovnen med det…
Halloween Tema: Bagt græskar med valnødder og feta

Du kan servere et stykke kylling eller fisk til, det smager helt perfekt sammen. Ellers kan du faktisk også bare tilføje fx hytteost og spise det uden kød. Håber det har givet inspiration.

Mad & Monopolet er en personlig madblog drevet af mig Mads Schytte, som står bag både indhold, anmeldelser og fortællinger. Bloggen fungerer som et univers for madinteresserede, hvor passionen for gode spiseoplevelser er i centrum. På bloggen finder du en bred vifte af indhold – fra restaurantbesøg og ærlige anmeldelser til inspirerende opskrifter, som er til at gå til derhjemme. Derudover deler jeg også rejseguides med fokus på madoplevelser rundt omkring i verden, hvor jeg guider til både skjulte perler og velkendte spisesteder. Stilen er personlig og nede på jorden, og ambitionen er at give dig som læser både inspiration og konkrete anbefalinger – uanset om du leder efter sit næste restaurantbesøg eller vil prøve noget nyt i køkkenet. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et "lille" sideprojekt, der er vokset sig enormt stort og i dag er én af Danmarks største profiler - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift