Annonce: Jeg blev smaskforelsket i denne opskrifter efter at have bladret et “Spis Bedre” blad igennem i sommerhuset. Jeg er en major sucker for hvid chokolade og marcipan, og i denne kage udgør disse to ingredienser faktisk næsten 50 % i hvert fald hvis du tilføjer lidt ekstra 😜
Jeg er god til whisky, rødvin og det salte køkken – men jeg er dårlig til at bage – sagt på en anden måde, min 13-årige datter kan bage bedre end mig. Jeg ender altid med at blive lidt usikker, og så kommer jeg for meget mel i, eller også bliver jeg i tvivl og bager kagen for længe – men denne gang gik det sgu godt, og det skal deles.
Opskrift på “Blondie” med mandler og rosenblade
Blondie er den lyse version af en brownie – i denne opskrift er den med marcipan, mandler og pyntet med rosenblade – nem og lækker opskrift.
Ingredienser
- 200 gram smør
- 200 gram hvid chokolade
- 3 stk. æg
- 125 gram sukker
- 125 gram hvedemel
- 150 gram marcipan
- 200 gram mandler
Sådan gør du
-
Tænd ovnen på 175°. Smelt smør og chokolade i en gryde ved svag varme.
-
Pisk æg og sukker sammen til det er luftigt. Tilsæt mel og pisk igen.
-
Vend smeltet smør og chokolade i blandingen.
-
Riv marcipan på den grove side af et rivejern og rør det i dejen.
-
Fordel dejen i et ildfast fad beklædt med bagepapir.
-
Hak mandlerne groft og drys dem over.
-
Bag kagen i ovnen i ca. 30 minutter til den er gylden på toppen.
Okay det er måske ikke alt – men det er det vigtigste. Opskriften jeg har hentet inspiration fra, bruger “Dronningemandler”, hvilket også er lækkert, men jeg forsøgte med dem, og jeg synes ærlig talt bliver det for sødt, så derfor benytter jeg almindelige.
Håber du synes om opskriften, jeg vil gerne garantere, at der er succes med denne opskrift, også selv om du som jeg ikke ser dig selv som næste deltager i “Den Store Bagedyst” 😊