Gå til opskrift

Brunede kartofler er et kæmpe hit, når det kommer til højtiderne som juleaften og Mortens Aften. Jeg er selv fan af de sødmefulde små sukkerbrunede krabater, som jeg lystigt svinger rundt på panden, når det store festmåltid skal klargøres. Men hvordan pokker laver du dem, så de bliver perfekte, ikke fejler eller brænder på? Jeg har samlet nogle tips i en opskrift her, som gør, at du nemt kommer igennem denne lille udfordring.

Læs også “Opskrift på perfekt langtidsstegt and til Mortens Aften

Opskrift på brunede kartofler der aldrig fejler – perfekt til Mortens Aften og jul…

Her får du en nem opskrift til perfekt brunede kartofler. Der er tips i opskriften, så du med garanti står med et flot resultat til Mortens Aften og jul.

Ret Julemad
Køkken dansk
Keyword Brune kartofler, Julemad, Tilbehør
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 8 minutter
Samlet tid 30 minutter
Antal 4 personer
Forfatter Familiefaren

Ingredienser

  • 1 kg små kartofler
  • 50 gram smør
  • sukker til det dækker panden
  • Tålmodighed

Sådan gør du

  1. Kog kartoflerne og pil dem efterfølgende. Det gøres nemmest når de er varme, skær en lille ridse i kartoflen og træk skrallen af til begge sider.
  2. Varm sukkeret langsomt op på en pande.
  3. Tilsæt smør og lad det hele samle sig.
  4. Tilsæt kartoflerne, sørg for de er tørre.
  5. Lad dem nu stege ved middelsvag varme i 15 min.
  6. Vend dem så lidt som muligt, men ofte nok til de ikke brænder på.
  7. Se tips i indlægget.

Opskrift på brun sovs – den til Mortens Aften og til jul!

Opskrift på brunede kartofler der aldrig fejler - perfekt til Mortens Aften og jul...
Ikke det sjoveste arbejde, men det skal gøres…
Opskrift på brunede kartofler der aldrig fejler - perfekt til Mortens Aften og jul...
Lad dem ligge og hygge sig tiden ud…

Tips til de brunede kartofler

  1. Skræl ikke kartoflen, men pil den, ellers kommer stivelsen frem og gør sukkerblandingen grumset.
  2. Sørg for at kartoflerne er pillet dagen før, eller i det mindste nogle timer før så de er kolde.
  3. Om kartoflerne er våde eller tørre gør ikke den store forskel.
  4. Undgå at rode for meget i dem, det ødelægger let karameliseringen, hav tålmodighed.
  5. Vend dem i luften, hvis du kan og tør vel at mærke 🙂
  6. Til sidst – glaskartofler er yt – de duer ikke, fordi de indeholder for meget vand og salt!
Opskrift på brunede kartofler der aldrig fejler - perfekt til Mortens Aften og jul...
Sukkerbrunede kartofler…
Opskrift på brunede kartofler der aldrig fejler - perfekt til Mortens Aften og jul...
Langtidsstegt and, hjemmelavet rødkål og brunede kartofler…

Håber det lykkes for dig – hvis du har spørgsmål til det mindste, så skriver du bare en kommentar – velbekomme…

Mad & Monopolet er en personlig madblog drevet af mig Mads Schytte, som står bag både indhold, anmeldelser og fortællinger. Bloggen fungerer som et univers for madinteresserede, hvor passionen for gode spiseoplevelser er i centrum. På bloggen finder du en bred vifte af indhold – fra restaurantbesøg og ærlige anmeldelser til inspirerende opskrifter, som er til at gå til derhjemme. Derudover deler jeg også rejseguides med fokus på madoplevelser rundt omkring i verden, hvor jeg guider til både skjulte perler og velkendte spisesteder. Stilen er personlig og nede på jorden, og ambitionen er at give dig som læser både inspiration og konkrete anbefalinger – uanset om du leder efter sit næste restaurantbesøg eller vil prøve noget nyt i køkkenet. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et "lille" sideprojekt, der er vokset sig enormt stort og i dag er én af Danmarks største profiler - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift