Gå til opskrift

Confiteret and er noget af det lækreste, der findes. Det er andelår, som er confiteret i andefedt, hvorefter de steges nænsomt i andefedt. Lyder det som noget, der er en fantastisk spise? Jeg vil gerne garantere, at det giver noget af det lækreste andekød, som der kan laves. Jeg har lavet dem som en alternativt ret til den store andesteg med kartofler, brun sovs og rødkål til Mortens Aften.

Det gode ved denne ret er, at den stort set passer sig selv. Der er nogle steps, som ganske vist tager tid, men er du forberedt, så er selve indsatsen meget minimal. Du har også muligheden for at lave flere andelår, da de efter tilberedning og confitering bliver konserveret og dermed holder sig i 3-4 måneder i køleskabet, så længe de er dækket af andefedt.

Hvis du gerne vil have inspiration til at sammensætte den perfekte menu til Mortens Aften, så findes det naturligvis også på bloggen.

Mortens Aften: Confiteret and med kål, bagte hasselnødder og rødløg
3.65 fra 14 stemmer
Udskriv

Confiteret and med kål, bagte hasselnødder og rødløg

Opskrift på confiteret and med kål, rødløg og langtidsbagte hasselnødder. En skøn og nem opskrift og et godt alternativ til and til Mortens Aften.

Ret Aftensmad
Køkken Fransk
Keyword And, Confiteret and, Lun Salat, Mortens Aften
Forb. tid 1 dag
Tilb. tid 4 timer
Samlet tid 1 dag 4 timer
Antal 4
Forfatter Familiefaren

Ingredienser

Confiterert and

  • 4-6 andelår
  • 3 kviste timian
  • 3 kviste oregano
  • 6 stk. laurbærblade
  • 15 hele peberkorn
  • Et par gode drys salt
  • Ca. 1 kilo andefedt mindre kan gøre det, hvis du nøjes med 4 andelår

Hvidkålssalat

  • ½ stk. hvidkål eller 1 savoykål eller 1 spidskål
  • 1 stort rødløg
  • 75 gram hasselnødder
  • 1 stk. syrligt æble
  • 4 spsk. god ekstra jomfruolivenolie
  • 1 spsk. hvidvinseddike
  • 1 spsk. citronsaft
  • Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

Confiteret and

Dag 1

  1. Hak krydderurterne groft.
  2. Fordel dem sammen med peberkort og salt over andelårene
  3. Læg dem i en plastbøtte med låg (evt. en Condi plastbøtte) natten over.

Dag 2

  1. Tør krydderurterne af andelårene.

  2. Varm nu en gryde med andefedt op så det smelter.
  3. Det skal være ca. 90 grader og blot boble lidt engang imellem, ikke koge.

  4. Læg andelårene i og lad dem confitere i mindst to timer. Går der tre gør det ikke noget.

  5. Du kan også sætte dem i ovnen ved ca. 140 grader.

  6. Når de er færdige, så lader du dem trække yderligere en time.
  7. Nu kan du reelt sætte dem på køl eller stege dem på en pande i andefedt.
  8. Server dem enten som hele eller pluk kødet af og vend det i salaten.

Hvidkålssalat

  1. Start med hasselnødderne.
  2. Tænd ovnen på 120 grader og læg hasselnødderne ind i 2 timer.

  3. Herefter er de perfekt bagte.
  4. Snit kålen meget fedt.
  5. Snit rødløg og æble ligeledes.

  6. Vend det samme med olie, eddike og giv det en omgang salt og peber.

  7. Hak hasselnødderne groft og bland dem i.
  8. Enten kan du plukke kødet eller servere hele andelår til.

Hvis du gerne vil have en opskrift, hvor der ikke er brugt kød, så ligger der et vegetarisk “farsbrød” på bloggen, som er lavet på langtidsbagte nødder, svampe, løg og krydderurter, som smager absolut himmelsk.

Mortens Aften: Confiteret and med kål, bagte hasselnødder og rødløg
Confiteret and med kålsalat

Hvis du gerne vil have det hele blandet, så er det også en god mulighed. Her skal du bare plukke alt kødet fra andelårene af og vende det i salaten. Så bliver det lidt en “lun salat”, som faktisk er inspireret af Adam Price, som laver en lignende salat, dog ikke med kål, i afsnittet “I Tykt og Tyndt”.

Mortens Aften: Confiteret and med kål, bagte hasselnødder og rødløg
“Lun salat” med kål, and, æbler og hasselnødder

Håber det giver inspiration til et alternativ til andesteg Mortens Aften. Hvis du gerne vil have opskriften på den helt store and med hele molevitten, så er der også opskrift på langtidsstegt and på bloggen.

Mad & Monopolet er en personlig madblog drevet af mig Mads Schytte, som står bag både indhold, anmeldelser og fortællinger. Bloggen fungerer som et univers for madinteresserede, hvor passionen for gode spiseoplevelser er i centrum. På bloggen finder du en bred vifte af indhold – fra restaurantbesøg og ærlige anmeldelser til inspirerende opskrifter, som er til at gå til derhjemme. Derudover deler jeg også rejseguides med fokus på madoplevelser rundt omkring i verden, hvor jeg guider til både skjulte perler og velkendte spisesteder. Stilen er personlig og nede på jorden, og ambitionen er at give dig som læser både inspiration og konkrete anbefalinger – uanset om du leder efter sit næste restaurantbesøg eller vil prøve noget nyt i køkkenet. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et "lille" sideprojekt, der er vokset sig enormt stort og i dag er én af Danmarks største profiler - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift