Artiklen indholder reklame links for Koro Danmark – Du får 5% rabat hvis du benytter koden “Madogmonopolet”
Hvert år aftenen inden “Mortens Dag” fejrer vi Mortens Aften den 10. november. Aftenen fejres typisk med en lækker andesteg, brun sovs, kartofler og tilhørende surt og sødt. Meget kort fortalt fejrer vi Mortens Aften, da vi mindes præsten, som var udpeget til at skulle være biskop, hvilket ikke var hans ønske. Derfor gemte hans sig blandt gæs for at undgå at blive udnævnt til biskop. Desværre afslørede gæssene Morten, som dermed endte med at blive udnævnt til biskop.
Som hævn over de forbandede gæs befalede Morten, at der årligt skulle spises gæs. Senere er det blevet til and, hvilket nok skyldes, at det er nemmere tilgængeligt end gåsesteg. Traditionen stammer fra år 1616 og har mere eller mindre været holdt i live lige siden.
Er du typen som ikke er så meget til and, så har jeg lavet et bud på et “vegetar farsbrød”, som smager direkte himmelsk. Opskriften er inspireret af Claus Meyer, som laver en lignende version, som jeg smagte for mange år tiden. Den er fyldt med kerner, svampe, nødder, æg og masser af krydderier. Jeg er ikke selv vegetar og nyder gerne et stykke and til Mortens Aften, men jeg må dog tilstå, at denne ret er tæt på at være bedre.
Det står ikke i opskriften, men hvis du vil have lidt ekstra smag, så kan flambere løg og svampe i et spiritus efter dit eget valg. Jeg foretrækker personligt whisky men du kan også bruge cognac eller lignende. Du skal bruge ca. ½ dl. og holde panden væk fra komfuret – ellers risikerer du emhætten sluger ilden op under loftet og believe me – det har du ikke lyst til (mit måtte udskiftes første gang jeg flamberede 🤣)
Vegetar farsbrød med hasselnødder og svampe
Opskrift på et glimrende alternativ til Mortens Aften, et vegetarisk farsbrød, som er fyldt med svampe, nødder, æg, krydderier og har masser af smag
Ingredienser
Vegetar farsbrød
- 100 gram speltkerner eller perlebyg
- 3 store løg
- 3 fed hvidløg
- 3 spsk. olivenolie
- 700-800 gram blandede svampe
- 3 spsk. smør
- 3 spsk. tamari
- 200 gram hasselnødder
- 2 ½ dl fløde
- 3 stk. æg
- 3 spsk. hvedemel
- 3 kviste timian
- 1/2 tsk. salt
- 7 vrid friskkværnet peber
Stuvet spidskål
- 1 stk. spidskål
- 2 spsk. smør
- 250 ml. piskefløde
- 1/4 stk. revet muskatnød
- 25 gram hasselnødder kommer fra opskriften med farsbrød
- 1 spsk. citronsaft
- Salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
Vegetar farsbrød
-
Start med at tænde ovnen på 120 grader.
-
Sæt nu hasselnødderne ind og giv dem gerne 2 timer.
-
De bliver nu langtidsbagte og kommer til at smage fantastisk.
-
Hvis du er presset med tid, så rister du dem af på panden i stedet for.
-
Når de er færdige, så kører du dem på en hurtighakker, så de bliver grofthakkede.
-
Imens koger du kernerne eller byggen efter anvisningen, som nok er ca. 20 min.
-
Rens nu svampene og tag ca. 200 gram fra.
-
Hak løg, hvidløg og og ca. 500 gram af svampene i en hurtighakker, Thermomix eller i hånden.
-
Steg dem på en pande i 2 spsk. olie og 2 spsk. smør under omrøring i 7-8 minutter.
-
De skal falde godt sammen og få noget farve.
-
Tilsæt nu bladene fra timian og tamarien.
-
Lad det stege godt sammen.
-
Tilsæt nu kerner eller byg, 175 gram hasselnødder, æg, fløde og mel.
-
De 25 gram hasselnødder skal bruges til spidskålen
-
Rør det hele godt sammen.
-
Tilsæt salt og peber.
-
Hæld det i en rugbrødsform med bagepapir.
-
Bag det ved 175 grader i 40 min.
-
Lad det køle af i 20 min. efterfølgende.
-
Imens skærer du de sidste svampe i skiver.
-
Rist dem nu i 1 spsk. olie og 1 spsk. smør.
-
Skær nu nogle skiver af farsbrødet ud og tilsæt de ristede svampe over.
Stuvet spidskål
-
Snit kålen fint.
-
Varm en pande op med smørret.
-
Svits kålen af ved middelhøj varme.
-
Tilsæt fløde og lad det koge ind et par minutter.
-
Smag til med citron, det får det til at tykne.
-
Smag til med muskat, salt og peber.
-
Server med hakkede hasselnødder over.
Hvis du nu tænker, at du ikke kan leve uden and, så er der også opskrift på perfekt langtidsstegt and til Mortens Aften eller jul på bloggen. Tilbehøret som fx brunede kartofler er der også en god opskrift på.
4 Comments
Pingback: Sådan sammensætter du den perfekte julemenu
🤩🤩🤩🤩🤩
Mange tak ☺️
Pingback: Opskrift på "Portobelloburger" - den saftigste vegetarburger der findes