Gå til opskrift

Jeg elsker hjemmelavede hotdogs, og så elsker jeg at variere fyldet en smule. Ofte bliver det lidt den sædvandlige ketchup, sennep og remoulade, men det er faktisk vildt enkelt lige at variere det, og med nogle få tricks har du faktisk en lille gourmet hotdog – i denne har jeg lavet hjemmelavet brød, købt nogle gode pølser ved slagteren, lavet en hurtig mayo med ramsløg, remoulade, rå løg, syltede agurker og frisk ramsløg på toppen – det er intet mindre end en gudespise – håber du synes om den…

Jeg lavede denne hotdog i sommerhuset, hvor jeg havde pigerne med. De blev lavet, efter vi lavede en opskrift på snobrød, hvor jeg valgte at lave en dobbeltportion af dejen. Dejen til snobrødene fungerer nemlig perfekt til pølsehorn også.

Læs også: Gourmet Hotdogs med syltet kål, ketchup, remoulade, karse og rød løg…

Hotdogs med ramsløgsmayo, remoulade og whiskysennep…

Opskrift på hjemmelavede hotdogs med whiskysennep, ramsløgsmayo, hjemmelavet remoulade, rå løg og frisk ramsløg – perfekt som en alternativ hotdog.

Ret Aftensmad
Køkken dansk
Keyword Gourmet hotdog, Hotdog, Hotdogs, Ramløg
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 14 minutter
Samlet tid 44 minutter
Antal 2 personer
Forfatter Familiefaren

Ingredienser

Hotdogs

  • 4 stk. hjemmelavede hotdogbrød
  • 4 spsk. hjemmelavet remoulade
  • 4 spsk. whiskysennep fra Spiceygirls
  • 1 stk. løg
  • 2 stk. pølser pr. mand nej du kan ikke spise 3 😆

Quick remoulade

  • 2 spsk. piccadilly
  • 2 spsk. enten laver du det selv eller bruger Hellmanns.

Ramsløgsmayonnaise

  • 1 bundt ramsløg
  • 3 spsk. mayonnaise – enten laver du det selv eller bruger Hellmanns.

Sådan gør du

Quick remoulade

  1. Rør begge dele sammen og lad det trække i 10 min.

Ramsløgsmayonnaise

  1. Vask ramsløgene.
  2. Skær toppen af.
  3. Blend det hele med 1 spsk. mayonnaise.
  4. Tilsæt de sidste du skefulde, hvor du rører dem i.
  5. Det bliver en kende tyndt, når det blendes.

Hotdogs

  1. Steg pølserne på grillen indtil du synes, de er færdige.

  2. Hak løget fint.
  3. Læg de syltede agurker klar på en serviet, så de er lynhurtige at lægge på.

  4. Skær brødet op.
  5. Læg en skefuld whiskysennep langs den ene side.
  6. Læg en skefuld remoulade langs den anden side.
  7. Læg pølsen i.
  8. Tilføj ramsløgsmayonnaise, rå løg, syltede agurker og slut af med friske ramsløg.
  9. Server en whisky eller øl til.
Hotdogs med ramsløgsmayo, remoulade og whiskysennep...
Måske hævede de lige en kende for meget…
Hotdogs med ramsløgsmayo, remoulade og whiskysennep...
Hotdogs med ramsløgsmayo, syltede agurker, whiskysennep og remoulade…

Hvad drikker man til hotdogs? Highland Park 10 års “Viking Scars”

Du kan drikke lige nøjagtig det, du synes, men hvis du som jeg elsker whisky, så er Highland Park 10 års et godt bud. Den er lidt lillebror til Highland Park 12 års, som bestemt også kunne være et godt bud. Highland Park 10 års har ligget på sherryfade af amerikansk eg. Den har frugtige noter af æble, pære samt en lækker sødmefuld duft af honning og nødder. Smagen er let krydret, og de frugtige noter kompletteres af en krydret og letrøget eftersmag, præcis som Highland Park kan lave den. En absolut glimrende dram og navnlig til prisen, som er under 300 kr. og tit på tilbud til 250 kr.

Hotdogs med ramsløgsmayo, remoulade og whiskysennep...
En Highland Park 10 er helt perfekt ledsager…
Hotdogs med ramsløgsmayo, remoulade og whiskysennep...
Velbekomme…

Håber det giver inspiration til nogle lækre hottere med årstidens grønt…

Mad & Monopolet er en personlig madblog drevet af mig Mads Schytte, som står bag både indhold, anmeldelser og fortællinger. Bloggen fungerer som et univers for madinteresserede, hvor passionen for gode spiseoplevelser er i centrum. På bloggen finder du en bred vifte af indhold – fra restaurantbesøg og ærlige anmeldelser til inspirerende opskrifter, som er til at gå til derhjemme. Derudover deler jeg også rejseguides med fokus på madoplevelser rundt omkring i verden, hvor jeg guider til både skjulte perler og velkendte spisesteder. Stilen er personlig og nede på jorden, og ambitionen er at give dig som læser både inspiration og konkrete anbefalinger – uanset om du leder efter sit næste restaurantbesøg eller vil prøve noget nyt i køkkenet. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et "lille" sideprojekt, der er vokset sig enormt stort og i dag er én af Danmarks største profiler - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift