Annonce: Tiramisu er en italiensk dessert i lag bestående af ladyfingers, som er vendt i espresso og en spiritus. Ofte er det Amaretto eller Marsala, men du kan faktisk også bruge andet. Det kan fx være rom eller whisky. Nu er jeg jo stor tilhænger af whisky og forvandler mig ret tit til “Whiskytossen”, hvor jeg lystigt skriver om whisky. Derfor har jeg lavet denne opskrift, hvor den klassiske tiramisu bliver twistet en kende – håber du synes om den…
Første gang jeg så tiramisu var, da Brødrene Price lavede den i deres afsnit med “Italiensk for begyndere”. Jeg syntes, det virkede til at være en lidt besynderlig kage – kaffe og ost? Naturligvis skulle jeg prøve den, men alle fordomme blev gjort til skamme, og i dag er den én af mine helt store favoritter, når det kommer til det søde køkken.

Hvis du nu ikke er til whisky, så kan du være helt rolig. For det første så smager den ikke af whisky, så den er ikke stærk, og du bliver heller ikke fuld (desværre). For det andet så kan du blot erstatte whiskyen, så har du den helt klassiske tiramisu.

Til piskningen har jeg brugt KitchenAids ledningsfri håndmixer, som jeg har testet gennem længere tid, og den fungerer upåklageligt. Det bedste er sådan set, at du slipper for ledningen, de gange, hvor min ledning til enten håndmixer eller stavblender ender med at ligge i en skål, er ikke få. Tæller du så de gange med, hvor min datter har gjort det, så er det slemt. Det giver en skøn følelse af frihed, når de er ledningsfri, lidt som første gang du dropper dit headset og bruger AirPods.
Læs også: Opskrift på “Millionaire’s Shortbread”

Bonus info – “tiramisu” – betyder oversat “træk mig op”, så den er en kage, der gerne skulle live dig lidt op. Det skyldes naturligvis espressoen. At den så er en kende tung, og du nærmere bliver lidt træt (navnlig af for mange stykker), er en helt anden side af sagen.

Opskrift på tiramisu med whisky
I denne opskrift på tiramisu bruges whisky fremfor den traditionelle Amaretto eller Marsala, det giver et nyt pift til den klassiske lækre italienske dessert.
Ingredienser
- 2 stk. æg
- 50 gram sukker
- ½ stang god vanille eller 1 tsk flydende vanilje
- 250 gram marscarpone flødeost
- 1 dl espresso eller stærk kaffe
- 1 dl Highland Park whisky eller anden spiritus du ønsker.
- ½ pakke savoiardi-småkager lady fingers
- 1 spsk. kakaopulver
Sådan gør du
-
Start med at brygge kaffen, så den kan køle af.
-
Del æggeblommerne fra æggehviderne.
-
Skrab vaniljekornene ud af stangen og bland dem med lidt sukker.
-
Det gør du ved at mase det sammen på et skærebræt, så frigives smagen.
-
Pisk nu æggeblommer og vaniljesukkeret du lige har blandet i 5 min.
-
Nu står du med en luftig æggesnaps, du må gerne smage på den 🙂
-
Pisk nu marscarpone i.
-
I en pinligt ren skål pisker du æggehviderne stive, Vend dem forsigtigt sammen med massen.
-
Hæld det på en sprøjtepose.
-
Tilsæt whiskyen i kaffen.
-
Skær alle lady fingers over på midten.
-
Stil de to glas klar og kom lidt af massen i bunden.
-
Vend nu dine lady fingers hurtigt i kaffe-whisky blandingen.
-
De skal ikke suge ret meget, så bliver kagen efter min mening for bitter.
-
Byg nu et lag lady fingers, så massen og lady fingers.
-
Jeg vender lady fingers hver gang.
-
Når du er færdig, lader du kagen trække på køl i 2-3 timer.
-
Inden servering drysser du kakaopulver over med si.


Når du “fylder” dine lady fingers, så er det lidt en hårfin balance, hvis de suger for meget, synes jeg, at kagen kan blive for bitter, og får de for lidt, kan den bliver tør. Derfor så dypper jeg dem og holder dem 1,5 sekund, så passer det ret godt.

Denne opskrift passer til to cocktailglas fyldt med lækker tiramisu, du kan blot justere den, hvis du vil have en større portion til flere gæster. Det passer med, at en kvart bakke lady fingers dækker et glas af den størrelse, jeg har valgt.

Så er der serveret og klar til en lækker omgang tiramisu…
1 Comment
Pingback: Opskrift på "Millionaire's Shortbread"