Romesco-sauce er en kold, tyk og sødmeful sauce, som stammer fra Catalonien. Den er ofte tilbehør, hvis du har fået serveret tapas i Spanien. Den består af peberfrugt, tomat, hvidløg, mandler og masser af god jomfruolivenolie. Den er nem at lave og kan bruges til fisk, skaldyr og kød. Den gør sig navnlig godt, hvis du griller en dag. Derudover kan den bruges til tapas og til patatas bravas.
Jeg elsker tapas, og alt hvad der hører til. Jeg nyder at sidde ved et lækkert bord fyldt med små lækre serveringer, hvor du kan “tage en bid af det hele”. Jeg var for nylig i Spanien, hvor jeg besøgte både Barcelona og Girona og spiste tapas dagen lang. Her fik jeg bl.a. romesco-sauce til patatas bravas, som jeg virkelig faldt for, derfor har jeg lavet denne opskrift.
Hvis du ønsker en variation, så kan du erstatte peberfrugten med broccoli, så får du en grøn romesco- sauce.
Læs også: Opskrift Ajo blanco – spansk kold mandelsuppe
Romesco-sauce – perfekt tilbehør til tapas
Romesco-sauce er en lækker sauce, som består af peberfrugter, tomat, hvidløg, mandler og olivenolie. Den er et perfekt tilbehør til tapas og meget mere.
Ingredienser
- 3 peberfrugter
- 3 modne tomater til vinter kan du bruge 9 cherrytomater
- 100 gram mandler
- 3 fed hvidløg
- 1 tsk. røget paprika
- ½ dl sherry eddike/rødvinseddike ikke balsamico
- 1 olivenolie
- Salt og peber
Sådan gør du
-
Start med at flambere peberfrugterne.
-
Det kan gøres enten med en madpincet og gasbrænder eller i ovnen.
-
Med gasbrænderen holder du peberfrugterne med pincetten og griller dem, til de er helt forkullede.
-
I ovnen tænder du på grill på 225 grader, og peberfrugterne lægges ind øverst.
-
Vend dem efterhånden til de er sorte.
-
Ved begge versioner lægger du dem i en frysepose, som du binder knude på.
-
Lad dem trække i 15 min.
-
Nu kan du fjernet skindet.
-
Smut mandlerne og blend dem.
-
Tilsæt herefter alle ingredienser og blend det grundigt.
-
Juster evt. med lidt mere olie, hvis saucen er for tyk.
-
Smag til med salt og peber.
Læs også: Opskrift på patatas bravas med aioli på pande og i Actifry
Håber du synes om opskriften – rigtig god sommer…
2 Comments
Pingback: Wagyu Ribeye med grillede grøntsager og romesco sauce
Pingback: Nem snack: Opskrift på filodejsruller med parmaskinke og fetacreme