Gå til opskrift

Dem 25. januar er det ”Burns Night”, som er en uofficiel hellidag i Skotland, hvor man mindes og hylder den skotske nationalpoet Robert Burns. Den traditionelle spise er ”haggis”, som jeg har en opskrift klar på, men den udkommer først senere på året. I stedet for har jeg lavet en opskrift på ”Scotch Eggs” eller ”Skotske Egg” – en national spise i Skotland, som både serveres varm og kold. Den kunne i øvrigt sagtens være at finde til den store ”Burns Night Dinner” i hjemmene i Skotland denne aften.

Æggene fungerer særdeles godt som tømmermændsmad, hvis du altså orker at lave dem dagen derpå. De består af et kogt æg, som er indpakket i en lækker krydret fars, som paneres i panko og friteres. Herefter krydres de med salt, persille og evt. lidt chiliflager. Hvis du virkelig er ramt, så kan du lave en god mayo til, så er du i hvert fald kørende.

Opskrift på
Sættet til “Burns Night”…
Opskrift på "Scotch Eggs/Skotske æg"

Opskrift på “Scotch Eggs/Skotske æg”

Ret: Aftensmad, Tømmermænd
Køkken: Skotsk
Keyword: Scotch Eggs, Skotske Æg
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Samlet tid: 30 minutter
Antal: 4 stk.
Forfatter: Familiefaren

Opskrift på "Scotch Eggs/Skotske Æg", som er en skotsk nationalspise, der indeholder æg, en lækker fars som er friteret i panko – ren comfort food!

Udskriv

Ingredienser

  • 400 gram svinekød
  • 8 stk. æg
  • 2 spsk. finvalset havregryn
  • 1 spsk. sød paprika
  • 2 tsk. røget paprika
  • 2 tsk. løgpulver
  • 1 tsk. hvidløgspulver
  • 1 tsk. stødt chilipulver
  • 6 vrid friskkværnet peber
  • 5 gram salt
  • 1 pose panko
  • 1 liter solsikkeolie
  • Husholdningsfilm

Sådan gør du

  1. Rør en god fars af alle krydderier samt et æg.
  2. Rør farsen godt og lad den trække på køl i 1 times tid.

  3. Smag nu evt. på farsen for at smage yderligere til.

  4. Kog æggene præcis i 5 min (mine æg var øko og str. M/L)

  5. Så snart kogetiden er færdig, tager du æggene op og lægger dem i iskoldt vand.

  6. Del nu farsen i fire lige store dele.

  7. Læg husholdningsfilm på dit skærebræt og mas farsstykkerne godt flade, de skal være 1 cm tykke.

  8. Fortsæt indtil du har alle fire stykker fars klar.

  9. Pil nu æggene forsigtigt.
  10. Sæt en tykbundet gryde til fritering over med olien, den skal være ca. 140-150 grader.
  11. Læg æggene indeni hvert stykke fars og luk dem sammen om ægget.

  12. Fjern evt. overskydende fars.
  13. Pisk nu 3 æg sammen i en skål, som er stor nok til, at du kan vende farsen deri.
  14. Hæld pankoen i en skål.
  15. Vend nu farsen først i panko, så i æg og så i panko igen.
  16. Friter nu de skotske æg i den varme olie i ca. 5 min.
  17. Lad dem trække på køl i 10 min inden servering, så blommen sætter sig.
  18. Giv dem lidt flagesalt inden servering.
  19. Server med friskhakket persille og evt. lidt chiliflager på toppen.
Opskrift på
En tur i frituren….
Opskrift på
Klar til at blive serveret…

Jeg har lavet skotske æg ret mange gange, og jeg vil gerne tilstå, at jeg har fejlet ret mange gange. Årsagen til at det går galt er, at man faktisk ikke kan læse nogle steder, hvor længe æggene skal koge. Det lidt spøjse er, at ægget faktisk ikke bliver særlig meget tilberedt, når det efterfølgende friteres, så det skal have længere tid, end man tror. Jeg startede med 3 minutter og måtte helt op på 4-5 minutter, før det faktisk fungerede. En skotte ville nok bare koge dem i 7-8 min for at være sikker, men jeg synes, det bliver lidt mere lækkert, hvis ægget ikke er udkogt. Næste skridt er at lave dem, hvor de er smilende.

Opskrift på
Opskrift på
Scotch Eggs…

Nu hvor det næsten er Burns Night, så hører der naturligvis også en whisky til, faktisk er det så sikkert som amen i kirken, at en skotte napper en dram denne aften. Du kan drikke præcis den whisky dertil, du ønsker, så find din absolutte favorit. Jeg har valgt én af mine favoritter nemlig Macallan Double Cask 12, som er en fremragende Speyside whisky. Den er lagret på en blanding af to fade, hvor det ene er på europæisk eg, og det andet er på amerikansk eg, begge har indeholdt sherry inden, som giver en flot sødmefuld og utrolig lækker whisky.

Skål på det og glædelig Burns Night...

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift