Gå til opskrift

Opskriften er inspireret af opskrift set i alt.dk

Denne opskrift er nok den mest simple, der findes, og alene af den årsag er den helt genial! Når der skal bruges stenbiderrogn så er det en begrænset periode, hvor du kan lave denne opskrift, men hvis du er heldig, er det fra tidligt i januar og helt frem til april. Ofte er det muligt at købe stenbiderrogn fra Island lidt før den danske – ærligt så er forskellen ikke særlig stor. Til denne ret er der brugt dansk – god fornøjelse.

På bloggen er der masser af gode opskrifter med det “røde guld” eller “nordens kaviar”, som det også så populært kaldes. Der er både vegetarretter og retter med fisk og kød – masser at gå i gang med. Hvis du starter nu og spise én af retterne om ugen, så passer det cirka med, at du har en skøn ret i to måneder af sæsonen. Se flere opskrifter på stenbiderrogn på bloggen.

Opskrift på bagt torsk med jordskokker, stenbiderrogn og syrnet fløde
En nem og hurtig ret

Det bedste ved retten er næsten saucen. Det er utrolig nemt – fløde og citronsaft samt lidt salt og peber. Det lyder banalt, hvilket det også er, tricket og hemmeligheden er, at citronens syre “letter” fløden, så den fremstår frisk men cremet, hvilket er helt perfekt til denne ret.

Opskrift på bagt torsk med jordskokker, stenbiderrogn og syrnet fløde
3.5 fra 8 stemmer
Udskriv

Opskrift på bagt torsk med jordskokker, stenbiderrogn og syrnet fløde

Opskrift på bagt torsk med stenbiderrrogn, syrnet fløde og forårsløg. Retten er nem, enkel og utrolig skøn – perfekt til weekenden.

Ret Fisk, Forret
Køkken dansk
Keyword Fisk, Stenbiderrogn, Torsk
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 25 minutter
Antal 2 personer
Forfatter Familiefaren

Ingredienser

  • 400 gram hvidfisk – det kan være torsk lange, lys sej, kulmule
  • 100 gram stenbiderrogn
  • 1 stk. citron – en lille smule skal og al saften
  • 2,5 dl. fløde
  • 400 gram jordskokker
  • 1 stk. forårsløg
  • Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

  1. Tag fisken ud af køleskabet og giv den et let drys salt – salten kommer til at smage af mere, imens den trækker, så blot et drys.

  2. Start med at skrælle/rense jordskokker.
  3. Dræn nu stenbiderrognen for væske og smag den til med salt, peber og evt. lidt sukker.
  4. Stil den til side og dræn den evt. lige inden servering.
  5. Skær jordskokkerne i små stave (lidt så de ligner små pommes frites).

  6. Tænd ovnen på 180 grader varmluft. sæt fisken ind på en bageplade med bagepapir eller på en bradepande.
  7. Imens laver du jordskokkerne og den syrnede fløde.
  8. Kog fløden op med al citronsaften.

  9. Tilføj jordskokkerne.
  10. Hvis du har mulighed for det, så varm gerne tallerkenerne op – et lille trick er, at du lader dem stå i 5-10 min med kogende vand.

  11. Lad nu jordskokkerne koge ca. 8-10 minutter – de må gerne have lidt bid.
  12. Når de er klar, så fisker du dem op med en hulske.
  13. Snit forårsløget fint.
  14. Smag fløden til med salt og peber – og ja, den skal være så syrlig 😊
  15. Placer jordskokkerne i bunden af tallerkenen.
  16. Placer fisken ovenpå.
  17. Fordel nu den syrnede fløde omkring fisken.
  18. Fordel halvdelen af rognen på hver fisk og lidt i saucen.
  19. Pynt med forårsløg og lidt revet citronskal samt friskkværnet peber.
Opskrift på bagt torsk med jordskokker, stenbiderrogn og syrnet fløde
Bagt torsk med stenbiderrogn og syrnet fløde

Håber retten giver inspiration til at lave en skøn, nem og ustyrlig lækker ret til weekenden. Der er i øvrigt også garanti, hvis du vil imponere.

Mad & Monopolet er en personlig madblog drevet af mig Mads Schytte, som står bag både indhold, anmeldelser og fortællinger. Bloggen fungerer som et univers for madinteresserede, hvor passionen for gode spiseoplevelser er i centrum. På bloggen finder du en bred vifte af indhold – fra restaurantbesøg og ærlige anmeldelser til inspirerende opskrifter, som er til at gå til derhjemme. Derudover deler jeg også rejseguides med fokus på madoplevelser rundt omkring i verden, hvor jeg guider til både skjulte perler og velkendte spisesteder. Stilen er personlig og nede på jorden, og ambitionen er at give dig som læser både inspiration og konkrete anbefalinger – uanset om du leder efter sit næste restaurantbesøg eller vil prøve noget nyt i køkkenet. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et "lille" sideprojekt, der er vokset sig enormt stort og i dag er én af Danmarks største profiler - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift