Gå til opskrift

Annonce – Lavet i samarbejde med “MSC-Danmark

Hvis du tænker, at det er svært at grille en hummerhale, så er du kommet til det rette sted, for jeg kan i denne opskrift vise dig, hvor nemt det er. I denne opskrift laver jeg hummerhalerne på grillen, hvor jeg pensler dem med en heftig kryddersmør, som er inspireret af en salsa verde. Tilbehøret er grillede grøntsager, som bliver til en skøn salat – håber du synes om det.

Lige et par ord om min samarbejdspartner MSC-Danmark. MSC står for Marine Stewardship Council, og køber du fisk eller skaldyr med dette mærke, så kan de spores tilbage til et fiskeri, som er blevet uafhængigt certificeret som bæredygtigt. Altså er du med til at beskytte vores have og fiskebestandenes sundhed. Det eneste du skal gøre er at kigge efter den blå fisk, når du handler eller evt. spørge hos din lokale fiskehandler, om han har produkter, som er MSC-mærkede.

Sommermad: Opskrift på hummerhaler med salsa verde-smør på grillen
MSC-mærket hummer med en utrolig lækker salsa verde-smør over.

Nu til opskriften – hummerhaler er og bliver ren luksus, men de kan faktisk købes for rimelig fornuftige penge. Jeg fandt én hummerhale i INCO, som naturligvis var MSC-mærket til 129 kr. det er en god pris. Den kan du omdanne til at rent gourmetmåltid ved at lave denne salsa verde-smør dertil.

Sommermad: Opskrift på hummerhaler med salsa verde-smør på grillen
3 fra 2 stemmer
Udskriv

Sommermad: Opskrift på hummerhaler med salsa verde-smør på grillen

Sådan laver du hummerhaler med en heftig salsa verde-smør til samt en grillet salat. I opskriften viser jeg, hvordan du tilbereder dem perfekt.

Ret Aftensmad
Køkken Italiensk
Keyword Fisk på grill, Grill, Hummer, Salsa Verde
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 23 minutter
Antal 2 personer
Forfatter Familiefaren

Ingredienser

Hummer og salsa verde smør

  • 1 stk. hummerhale til to personer – hvis du er sulten, så kan du godt spise én hel hale pr. person.
  • 25 gram smør
  • 1 spsk. hakket bronzefennikel eller dild
  • 1 spsk. hakket bredbladet perstille
  • 1 spsk. hakket ærteskud
  • 2 tsk. kapers
  • 3-4 stk. ansjosfileter
  • Skallen af en 1/4 citron
  • 1 spsk. citronsaft
  • Salt og peber

Grillede grøntsagssalat

  • 1 stk. majskolbe
  • 1 stk. peberfrugt
  • 1 stk. squash
  • 1 spsk. jomfruolivenolie
  • 2 tsk. citronsaft
  • Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

Hummer og salsa verde-smør

  1. Skær halen over, så du har 4 kvarte – hvis du har to haler, så har du 8 kvarte.
  2. Lad smørret få stuetemperatur.

  3. Hak grøntsager og kapers fint.

  4. Bland dem sammen med smør, ansjoser og tilsæt citronskal og saft.

  5. Smag til med salt og peber.
  6. Stil det på køl indtil det skal bruges, imens laver du lige salaten.

  7. Når salaten er klar, så tænder du grillen på højst mulige niveau.

  8. Sørg for at hummerhalerne er tørre, det er ikke så godt, hvis de er fugtige. Pensl dem let med olie.

  9. Læg dem nu med kødsiden nedad på grillen i 60 sekunder.

  10. Så vender du dem om på skalsiden, hvor du pensler dem med salsa verde-smør.

  11. Nu skal de have 4-5 min – ikke længere, så bliver de tørre.

  12. Giv dem lidt flagesalt inden servering.

Grillet grøntsagssalat

  1. Over åben ild – fx på grillen eller ved brug af en gasbrænder så flamberer du peberfrugten, indtil den er kulsort.

  2. Øjeblikket efter lægger du den i en pose, som du sikrer har lidt luft i sig, inden du lukker den.

  3. Lad den nu ligge i 5 min. Herefter kan du pille alt det brændte af, og så har peberfrugten fået en skøn smag af grill.

  4. Skær squashen i skiver, giv den og majsen lidt olie og grill dem hårdt på begge sider.

  5. Når de er grillede (og de skal altså ikke være brændte), så skærer du majsene af kolben og skærer squashskiverne ud i mindre stykker.

  6. Skær også peberfrugten ud i lignende stykker – de må godt være ret små, så de har næsten samme størrelse som majsen.

  7. Vend det hele sammen og tilsæt olie, citron samt salt og peber.

Tilbehør

  1. Groft brød og en god jomfruolivenolie.
Sommermad: Opskrift på hummerhaler med salsa verde-smør på grillen
Grillet grøntsagssalat – tricket er, at de skal have ret meget varme på grillen

Tilbehøret er en grillet grøntsagssalat, om det overhovedet findes, ved jeg ikke helt, men det smager fantastisk og passer ret godt til retten. Udover salaten vil jeg anbefale, at du serverer noget groft brød og en god olivenolie dertil – mere behøver du faktisk ikke.

Sommermad: Opskrift på hummerhaler med salsa verde-smør på grillen
Hummerhaler med salsa verde-smør

Hvis du er sulten efter mere fisk og skaldyr, så er der fx en opskrift på nem laks med porrer, fennikel og kapers i mascarponesauce eller en opskrift på grillet kammusling med parmaskinke med gremolata – håber du synes om dem. God fornøjelse.

Mad & Monopolet er en personlig madblog drevet af mig Mads Schytte, som står bag både indhold, anmeldelser og fortællinger. Bloggen fungerer som et univers for madinteresserede, hvor passionen for gode spiseoplevelser er i centrum. På bloggen finder du en bred vifte af indhold – fra restaurantbesøg og ærlige anmeldelser til inspirerende opskrifter, som er til at gå til derhjemme. Derudover deler jeg også rejseguides med fokus på madoplevelser rundt omkring i verden, hvor jeg guider til både skjulte perler og velkendte spisesteder. Stilen er personlig og nede på jorden, og ambitionen er at give dig som læser både inspiration og konkrete anbefalinger – uanset om du leder efter sit næste restaurantbesøg eller vil prøve noget nyt i køkkenet. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et "lille" sideprojekt, der er vokset sig enormt stort og i dag er én af Danmarks største profiler - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift