Gå til opskrift

Annonce – Lavet i samarbejde med Hans Just og Ruffino

Sommeren er over os, og hvad er mere skønt end en omgang frisk laks fra den lokale fiskehandler, masser af grøntsager, en lækker cremet sauce og måske et lille glas rosé til? Denne ret laver næsten sig selv – okay, måske ikke helt, men den er virkelig nem at lave – god fornøjelse.

Hvis du hellere vil have torsk, kulmule, lange, kuller eller anden fisk, så er det intet problem faktisk. Du kan også sagtens tilføje andre grøntsager, så når sæsonen skifter, så kan den tilpasses. Det skal bare ikke være grøntsager, som ikke kan tilberedes på de ca. 20 min., som retten får i ovnen.

Opskrift på nem laks med porrer, fennikel og kapers i mascarponesauce
Laks fra den lokale fiskehandler med mascarponesauce – toppet med dild
Opskrift på nem laks med porrer, fennikel og kapers i mascarponesauce
2.67 fra 3 stemmer
Udskriv

Opskrift på nem laks med porrer, fennikel og kapers i mascarponesauce

Opskrift på en skøn ret med laks i en cremet sauce med porrer, fennikel og kapers – som tager ca. 30 min. at lave – perfekt til sommeren.

Ret Aftensmad, Fisk
Køkken dansk
Keyword Bagt laks, Fisk, Laks
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 30 minutter
Antal 3 personer
Forfatter Familiefaren

Ingredienser

Laks med mascarponasauce

  • 3 stk. laks af 150-200 gram
  • 2 stk. porrer
  • 1 stk. fennikel
  • 3 spsk. kapers
  • 1 lille glas tør hvidvin
  • 1 bøtte mascarpone
  • Saften af ½ citron
  • 2 spsk. jomfruolivenolie
  • 1 lille bundt dild

Tilbehør

  • Nye kartofler vendt i olie med persille
  • 500 gram kartofler 3 personer
  • Jomfruolivenolie
  • 2 spsk. finthakket kruspersille
  • Salt

Sådan gør du

Laks med mascarponasauce

  1. Tænd ovnen på 180 grader (almindelig ovn)
  2. Tag laksen ud af køleskabet og giv den lidt salt, lad den trække.

  3. Rengør grøntsagerne.
  4. Skær dem i strimler og sørg for at de er nogenlunde ensartede i størrelsen.
  5. Varm en sauterpande op med olien.
  6. Tilsæt grøntsagerne og svtis dem et par minutter.
  7. Tilsæt kapers. Læg dem stege med.
  8. Tilsæt hvidvin og citronsaft. Lad det koge ind.
  9. Tilsæt mascarpone – rør det sammen og lad det simre ved svag varme et par minutter.

  10. Hæld det hele i et ildfast fad. Placer laksen med skindsiden op ad ovenpå saucen.

  11. Sæt fadet i ovnen i 20 min.

  12. Imens koger du kartoflerne.
  13. Når retten er færdig, så anretter du som vist på billedet med friskhakket dild over.

Tilbehør

  1. Kog kartoflerne i rigeligt saltet vand i 10 min.
  2. Sluk for dem og lad dem trække indtil de er færdige (tager ca. 8-10 min).

  3. Servér dem med olie, salt, peber og friskhakket persille over.

Hvad drikker jeg til?

Jeg drikker rosé, og det må gerne være en med en god syre og friskhed, så der er modspil til den cremede sauce og laksen. Jeg har derfor valgt Ruffino Rosatello, som kommer fra det ikoniske vinhus “Ruffino”, som har en bred og spændende portefølje af vin. De ligger flere steder i Italien – denne vin kommer fra Veneto. Det som bl.a. kendetegner vinhuset er, at deres niveau lige fra hverdagsvin til topvin er fremragende. Denne rosé understreger pointen! Den byder på duft af citrus, lime, friske hindbær og fersken. I munden er den mineralsk, har masser af syre og en let frugtsødme. Et fremragende glas til retten.

Opskrift på nem laks med porrer, fennikel og kapers i mascarponesauce

Håber du synes om opskriften – hvis du er sulten efter mere eller gerne vil vide mere om Ruffino, kan jeg anbefale denne artikel: Ruffino: Et ikonisk vinhus med tradition og innovation

Mad & Monopolet er en personlig madblog drevet af mig Mads Schytte, som står bag både indhold, anmeldelser og fortællinger. Bloggen fungerer som et univers for madinteresserede, hvor passionen for gode spiseoplevelser er i centrum. På bloggen finder du en bred vifte af indhold – fra restaurantbesøg og ærlige anmeldelser til inspirerende opskrifter, som er til at gå til derhjemme. Derudover deler jeg også rejseguides med fokus på madoplevelser rundt omkring i verden, hvor jeg guider til både skjulte perler og velkendte spisesteder. Stilen er personlig og nede på jorden, og ambitionen er at give dig som læser både inspiration og konkrete anbefalinger – uanset om du leder efter sit næste restaurantbesøg eller vil prøve noget nyt i køkkenet. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et "lille" sideprojekt, der er vokset sig enormt stort og i dag er én af Danmarks største profiler - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift