Gå til opskrift

Annonce – Lavet i samarbejde med “MSC-Danmark

“En papillote” er fransk og betyder “i papir”. Det er en metode, hvor du kan tilberede fisk og evt. grøntsager utrolig nemt og med succes hver eneste gang. Jeg har i denne opskrift brugt lyssej, men du kan også bruge både torsk, kulmule, kuller, lange, søtunge, rødtunge, laks og ørred – faktisk alle slags fisk, så hvis du leder efter en nem metode, så læs endelig videre.

MSC-mærket fisk er vildtfangede fisk og skaldyr, der er certificeret bæredygtigt af Marine Stewardship Council (MSC). Det blå MSC-mærke garanterer, at fiskeriet lever op til strenge standarder for bevarelse af fiskebestande og økosystemer. Det er ret nemt at se efter, når du køber fisk fx i et supermarked. Hvis du går til en fiskehandler, så kan du spørge efter “MSC-mærket” fisk.

Opskrift på hvidfisk
Klar til at blive åbnet
Opskrift på hvidfisk "en papillote" - en skudsikker måde at tilberede fisk på
2.75 fra 4 stemmer
Udskriv

Opskrift på hvidfisk “en papillote” – en skudsikker måde at tilberede fisk på

"En papillote" er en perfekt måde at tilberede din fisk på. Du pakker fisken ind i bagepapir med krydderier, olie og hvidvin og tilbereder den på grill eller i ovn.

Ret Aftensmad
Keyword Fisk på grill, Hvidfisk, Papilotte
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 40 minutter
Antal 2 personer
Forfatter Familiefaren

Ingredienser

Lyssej en papilotte

  • 200 gram lyssej pr. person
  • 1 spsk. god jomfruolivenolie
  • 2 spsk. hvidvin
  • 1 spsk. Epic Spice “Chimichurri”

Grillede grøntsager

  • 1 stk. spuash
  • 1 stk. majskolbe
  • ½ stk. spidskål

Tilbehør

  • Groft brød og den bedste jomfruolivenolie du kan opdrive

Sådan gør du

Lyssej en papilotte

  1. Sørg for at fisken er tør (dup den evt. med et stykke papir).
  2. Læg den på et stykke bagepapir.

  3. Tilsæt olivenolie, hvidvin og krydderier samt lidt salt (blandingen indeholder også salt).

  4. Luk den med en snor og pak den ind i staniol (hvis den skal på grillen, ellers behøver du ikke).

  5. Tænd grill/ovn på 180 grader varmluft/indirekte varme.
  6. Læg pakkerne på.
  7. Giv dem 17-18 min.
  8. Server pakken ved bordet og bed eventuelle gæster om selv at åbne pakken.

Grillede grøntsager

  1. Rengør grøntsagerne.
  2. Skær squash ud i stykker og spidskål i kvarte.
  3. Pensl det hele inklusiv majs med olie.

  4. Grill først kål og majs, da de skal have længst tid – her bruger ud direkte varme.

  5. Kål og majs skal have ca. 3 min på hver side (altså hvis du vender dem 4 gange) – men ca. 12-13 min i alt.

  6. Squashen skal kun have nogle få minutter på hver siden ved høj varme.
  7. Hvis du bruger ovnen, så skal kålen ind sammen med fisken i et ildfast fad, majsen skal koges først i 5 min og så ristes på en pande med olie til den er gylden.

  8. Squash kan du riste på begge sider på samme pande som majsen.

  9. Giv dem salt og peber til sidst.
Opskrift på hvidfisk
“En papilote” – hvis du laver den på grill, så skal den også lige have sølvpapir omkring

Nu tænker du måske, at man reelt bare kunne “nøjes” med sølvpapir, hvilket er helt korrekt – jeg synes bare, at bagepapiret ser lidt flot ud som afslutning, og så kan gæsten selv lige åbne pakken ved at binde sløjfen op.

Opskrift på hvidfisk
Den færdige fisk – i dette tilfælde er det lyssej

Jeg vil gerne blankt erkende, at jeg så Brdr. Price lave en lignende opskrift i afsnittet “Den Slanke Linje”, hvor de laver det med søtunge. Her vælger James Price dog at lægge alle grøntsager under fisken, hvilket også fungerer ret fint. Dog synes jeg, at det er lidt synd, hvis du har grillen klar – så kan du lige så godt grille grøntsagerne ved siden af.

Der er masser af andre gode opskrifter på bloggen, som fx Fiskelasagne med torsk, spinat og cremet mornay sauce og en god opskrift på “Fiskehotdogs” med tartarsauce. Håber du synes om dem.

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift