Spaghetti Bolognese – Opskrift på den bedste pasta med kødsovs
Pasta Spaghetti

Spaghetti Bolognese – Opskrift på den bedste pasta med kødsovs

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr

Det er en lige uge – hvilket betyder en “børneuge” for mig – derfor står den på børnevenlig mad og familieretter som min tre tøser elsker. Èn genganger og en klassiker i hjemmet i Storvorde er helt afgjort Spaghetti Bolognese. Det er nemt at lave, du kan putte vildt mange grøntsager i – uden at dine børn opdager det og så smager det himmelsk. Du får hermed min version af den perfekte spaghetti bolognese…

Spaghetti Bolognese Opskrift

Ret: Hovedret
Køkken: Italiensk
Keyword: Spaghetti Bolognese, Spaghetti kødsovs
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 2 timer
Samlet tid: 2 timer 15 minutter
Antal: 4 personer
Udskriv

Ingredienser

  • 500 gram hakke oksekød
  • 1 dåse tomatsauce af bedste kvalitet!
  • 1 stort hakket løg
  • 2 store gulerødder hakket i mindre stykker
  • 2 stengler blegselleri hakket i mindre stykker
  • 3 fed hvidløg presset
  • 50 gram tomatpuré
  • 75 soltørrede tomater i olie
  • 75 gram cherry tomater
  • 1 kvist rosmarin
  • 1 stort glas rødvin - bare til kanten du ved 🙂
  • 200 gram bacon af bedste kvalitet - fx fra Aalbæk
  • Salt og friskkværnet peber
  • 1 tsk sukker

Sådan gør du

  1. Skær bacon ud i mindre stykker og steg det på panden til det er gyldent og sprødt.
  2. Tag det op og læg det til side.
  3. Tilsæt løg og hvidløg og svits det i det overskydende baconfedt.
  4. Allerede nu er du godt på vej til at lave verdens bedste Bolognese.
  5. Tilsæt køddet og lad det svitse i 5-7 minutter til det er brunet godt af.
  6. Tilsæt så gulerødder og blegselleri og steg det med i nogle minutter til det er faldet sammen.
  7. Skru op til høj varme og tilsæt tomatpuré og brænd det godt af.
  8. Det giver sødme.
  9. Dæmp nu temperaturen og lad det hele stege et par minutter.
  10. Tilsæt så rødvin – du bør også lige selv nappe et glas – du er godt på vej nu!
  11. Blend tomater og soltørrede tomater. Tilsæt dem og lad det stege sammen.
  12. Tilsæt dåsetomater og skru ned, tilsæt sukker.
  13. Lad det nu koge/simre i 2 timer. Smag til med salt, peber og evt. mere sødme.
  14. Server efterfølgende.

Jeg har en god ven som hedder Ricardo – når jeg skal have den perfekte bolognese og han fortalte mig nogle tips, som han bruger når han laver bolognese. De er naturligvis for gode til at holde hemmelige 🙂

Tip 1: En god tomatsauce hjælper dig på vej – en god bacon gør underværker.

Tip 2: Der skal vin til – også selv om der er børn i huset – det giver dybde.

Tip 3: Tålmodighed – En Bolognese tager tid – flere timer.

Klar til at lave verdens bedste Bolognese…
En god tørsaltet bacon…
Den skal vin til – ikke nødvendigvis denne – men der skal rødvin i maden…

Hvis der skal kæles yderligere for din Bolognese og nu bevæger vi os væk fra den helt klassiske, så kan du tilføje en lille kop espresso, et par stykker mørk chokolade, et skud engelsk sauce og lidt æblecidereddike. Alle er fremragende smagsvidere, som tilføjer dybde til maden.

Masser af grøntsager…
Så mangler vi bare en times tid…
Salat fra haven, men hånden på hjertet – jeg aner ikke hvad det er?

Min køkkenhaven og faktisk også de planter jeg har indenfor har det med, at gå ret meget amok når det kommer til vækst. Faktisk undrer det mig en del, for jeg har ingen erfaring. Jeg vander dem med kalkfrit vand og giver dem gødning en gang i mellem. Det betyder så åbenbart, at de vokser helt vildt. Det samme er sket i min køkkenhave, hvor ovenstående salalt jeg havde plantet fra en rest i en krukken er gået helt amok!

Min lille urtehave…

Hvis du har nogen ide om, hvilke salat det er, så lad mig endelig høre. Så skal vi til vinen. Vin er et emne jeg kommer til at skrive en del om på Mad & Monopolet. Jeg drikker en del rødvin og det gælder både mine børneuger og friuger. Fakta er, at jeg elsker det og synes det vildt lækkert.

Entrelobos Tinto Fino 2016

Entrelobos betyder “Bland Ulve” – synes det er meget fedt og så holder jeg af den enkelte etikette. Tino Fino er Tempranillo i Spanien – husk at den udtales “tempraniljo” – to “l’er” er “j” på Spansk. Det fandt jeg ud af, at jeg havde udtalt forkert i 10 år. Først da jeg fik en kæreste der er halv spanier blev jeg klogere. Vinen står godt til denne Bolognese fordi den har nogle gode tanniner og masser af volume. Den har en god koncentration af frugt og duft af mørke bær.

Entrelobos – “Blandt Ulve…”

Det er min gode ven Keld, som sælger den i hans nyopstartede vinhandel “Nohrvin“. Jeg kender fra gamle dage, hvor vi arbejdede på en italiensk restaurant sammen. Keld er uddannet kok og brænder for det franske køkken, men han også svinge en pasta eller pizza sammen. Jeg var ikke så meget kok den gang, men kørte ud med pizzaerne i en rasende fart – det var tider.

Den skal vin til – ikke nødvendigvis denne – men der skal rødvin i maden…

Kig gerne forbi hans Webshop, jeg vil næsten garantere dig, at du ikke finder vinen billigere andre steder. Keld har nemlig en evne til at opstøve gode handler, hvilket smitter af på kunderne. Entrelobos koster 80 kr. ved køb af 6 stk.

Dinner for one eller hele familien…

Server med spaghetti, som du endelig skal koge perfekt. Server med friskrevet parmesan og basilikum til.

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift