Kraken i Malaga har eftersigende den bedste paella der findes. Årsagen er, at ejerne kom fra det område, hvor paella er opfundet og praktisk talt er opvokset med det. Kraken er en tapasbar, som også har en storesøster restaurant “Beluga”, som dog har lignende menukort. Hvis du er rejser til Malaga og gerne vil smage paella, som du ikke bliver skuffet over, så kan Kraken varmt anbefales.

Paella er en skøn ret, som stammer fra Valencia. Den laves typisk med fisk og skaldyr, hvis du er ved kysterne og typisk med kød og pølse, hvis du befinder dig længere inde i landet. Tricket med en god paella er, at der skal få ingredienser i. Selv om det kan være fristenede at komme mange forskellige slags fisk, skaldyr og endda kød og pølse i, så er mådehold vigtigt. Hvis du derfor ser et menukort, hvor der er for meget i på én gang, så styr uden om. Der skal være 2-3 ingredienser i, så er der nemlig plads til smagene.

Læs også: Monopolet smager på: El Pimpi – bedste tapasbar i Malaga

Anmeldelse: Kraken -
Nok den bedste paella i Malaga…

Meget mere end paella

Kraken Tapasbar har naturligvis meget mere end paella, som de i øvrigt laver i to forskellige udgaver. En med blæksprutte og asparges og en med and, græskar og lever. Jeg valgte den med blæksprutte og asparges, som smagte himmelsk. Portionen lavet til én person, hvilket er rart, normalt er det min. to personer de laver til, hvilket betyder, at din medspiser skal være glad for paella.

Anmeldelse: Kraken -
Tapas og øl for to personer til ca. 285 kr.

Udover paella så finder du masser af klassiske og moderne tapasretter. Deres menukort er inddelt i kolde tapas, hvor du fx finder den klassiske “Russisksalat”, som er tun, mayonnaise, løg og andre grøntsager. På Kraken Tapasbar, så er det en temmelig stor portion, du får hvis du bestiller den. Derudover er der tuntatar med avokado, ceviche af kammuslinger med gulpeber og rødbede creme med tørret tun og ice lavet på ost – den må høre under de mere utraditionelle. De varme tapas er fx grillet blæksprutte, oksehale med kartoffelskum, bolognese med and og grillet kylling med chimichurri – lige meget hvad du vælger, så bliver du ikke skuffet.

Læs også: Monopolet smager på: Restaurant José Carlos García

Anmeldelse: Kraken -
“Forårsruller” med lam med rødbede youghurtcreme…

Vi valgte udover paella “forårsruller” med lam med rødbede youghurtcreme, “russisk salat” og ceviche af kammuslinger med gulpeber. Forårsrullerne var helt sprøde og utrolig delikate, jeg kunne snildt have spist have spist 6-8 stykker uden de store problemer. Ceviche er ikke en ny ret for mig, men det var tilbehøret faktisk. Saucen var lavet på mango og gulpeber, hvilket gav et frisk pust til retten. Det eneste jeg nok kunne have ønsket mig, var lidt flere koriander – men det er jo lidt en smagssag. Udover maden fik vi et par øl og vand til.

Anmeldelse: Kraken -
Ceviche af kammuslinger med gulpeber…

Den samlede regning lød på 38 euro inklusiv service fra restauranten. Det er value for money og bestemt værd at gå efter.

Mad & Monopolet er en personlig madblog drevet af mig Mads Schytte, som står bag både indhold, anmeldelser og fortællinger. Bloggen fungerer som et univers for madinteresserede, hvor passionen for gode spiseoplevelser er i centrum. På bloggen finder du en bred vifte af indhold – fra restaurantbesøg og ærlige anmeldelser til inspirerende opskrifter, som er til at gå til derhjemme. Derudover deler jeg også rejseguides med fokus på madoplevelser rundt omkring i verden, hvor jeg guider til både skjulte perler og velkendte spisesteder. Stilen er personlig og nede på jorden, og ambitionen er at give dig som læser både inspiration og konkrete anbefalinger – uanset om du leder efter sit næste restaurantbesøg eller vil prøve noget nyt i køkkenet. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et "lille" sideprojekt, der er vokset sig enormt stort og i dag er én af Danmarks største profiler - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar