Malaga Restauranter

Monopolet smager på: Restaurant José Carlos García

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr

I Malaga er der fyldt med tapasbarer og restauranter både i centrum og langs havnepromenaden. Rigtig mange af dem er fine restauranter, men deres køkkener stikker lidt i hver sin retning, og prisen er en kende høj. Du finder både spansk, italiensk, amerikansk, fransk, mexicansk og indisk mad. Én skiller sig dog væsentligt ud og chancen, for at du passerer den uden at tænke videre over det, er stor – det er José Carlos, som har en Michelin-stjerne – deres køkken er spanskinspireret, men med et moderne twist – prisen for en aften inklusiv vin er ca. 1500 kr. pr. person. Det lyder næsten for godt til at være sandt, ikke?

På turen til Sydspanien besøgte min kæreste og jeg både Malaga, Granada, Ronda, Jerez og sluttede igen i Malaga. Turen handlede på ingen måder om at jagte Michelin-stjerner, slet ikke. Den handlede faktisk om ferie, tapasbarer, kultur, øl og et par gode sherryer. Lettere tilfældigt faldt vi dog over José Carlos, som havde bord den sidste dag, vi var i byen.

Læs også: Monopolet smager på: Restaurant Disfrutar Barcelona

Monopolet smager på: Restaurant José Carlos García
Han er sgu cool…

Gå efter deres ”Softmenu”

På José Carlos har de både en ”Tasting Menu” og en ”Softmenu”. Deres ”Tasting Menu” består af ca. 20 serveringer, hvor der bl.a. indgår lidt flere snacks, en ekstra hovedret og desuden ægte caviar i forhold til ”Softmenu”, som består af 15 serveringer. Prisen på deres tastingmenu er 192 euro, og prisen for deres softmenu er 126 euro, altså en ret stor forskel i prisen for 5 serveringer mere, hvilket med stor sandsynlighed skyldes, at der indgår caviar i tastingmenuen.

Monopolet smager på: Restaurant José Carlos García
Når man har noget af fejre, så skal der bobler på bordet…

Til begge menuer tilbydes der også en vinmenu, som koster 88 euro til tastingmenuen og 76 euro til softmenuen. Jeg valgte deres softmenu med vinmenu til, hvilket for mig var en god beslutning. Årsagen er ret enkel, der er masser af mad, og dine sanser bliver rigeligt pirret af de mange serveringer, som primært har fokus på fisk og skaldyr. Derudover synes jeg også, at prisen for 15 retter er meget fair, og ærligt behøver jeg ikke købe caviar på en restaurant, det er for mig ikke en nødvendighed for den samlede oplevelse.

Læs også: Monopolet smager på: El Celler De Can Roca

Monopolet smager på: Restaurant José Carlos García
Restauranten har en blandet stil med “urban garden”, møbler i træ og industrielt look…

Restauranten ligger lidt tilbagetrukket med en lille fin gårdhave, hvor du til frokost eller om sommeren har muligheden for at sidde og nyde et glas inden middagen. Når du træder ind i restauranten, ser du det store åbne køkken og den lille glade Michelin-mand, som står og hilser dig velkommen. Restauranten er stilrent indrettet med store vægge fyldt med grønne planter, som skaber varme i den store restaurant. Bordene er af træ og nogle er opdækket med hvid dug, mens andre står uden, hvilket skyldes, at de ønsker at skabe kontrast. Det eneste, som undrede mig lidt, var de store spots over hvert bord, som ganske vist skabte perfekt lys til mine billeder, men ikke var videre hyggeligt. Inden start valgte vi et glas Cava, da jeg havde noget, som skulle fejres. Prisen for et glas Cava på José Carlos er ca. 13 euro, så det er godt betalt.

Innovative snacks

Snacksene består af ”Pepper Label Rouge Parfait”, ”Sunflower Seed Polvoron”, ”Unleavended Bread”, Zurrapa Blanca” og “Aubergine Hummus” – dertil fik vi faktisk en ekstra snack ”Liquid Olives AOVE” og en lille æbleskive med ål på, som faktisk hører til deres tastingmenu – om det var en venlighed eller en fejl vides ikke.

Monopolet smager på: Restaurant José Carlos García
Vores lille ekstra snack…

Vi lagde ud med parfait, som var lavet på lever og rød peber, om det var foie gras, ved jeg ikke helt, men det smagte derhenad. ”Polvoron” er en meget porøs småkage, som min medspiser kendte fra sin barndom, hvor hendes farmor lavede dem i sit hjem i Galicien. Denne var lavet på solsikkekerner og flormelis og smagte intenst, sødt og tørt på samme tid. Vores brød var næsten nordisk inspireret, i hvert fald det groveste og bedste brød jeg har smagt på hele turen. Dertil var der Zurrapa Blanca, som var godt gammeldags fedt med baconstykker i den lækre og cremede aubergine hummus – en rigtig god start.

Monopolet smager på: Restaurant José Carlos García
Snacks – de ekstra snacks vi fik var skeerne øverst til højre og de små æbleskiver under…

De to bonus-snacks var næsten de bedste – ”Liquid Olives AOVE” var en lille intens mundfuld af koncentreret oliven, som smagte af 25 oliven på én gang. Den lille æbleskive med ål var også lækker – sjovt hvordan noget sødt og sprødt passer godt sammen med en fed fisk, ikke?

Monopolet smager på: Restaurant José Carlos García
Fremragende glas – men lidt sjovt de vælger Champagne…

Vores ledsager til snacks’ene var en Premier Cru Champagne fra Gonet-Medeville NV. Et utrolig lækkert glas med dybe noter af brød, toast, smør, karamelliserede æbler og citrus. I munden var den afbalanceret, let sødmefuld og sprød. Et glas hvor jeg nok ville have gættet på en vintage med en 10 år på bagen, da det smagte af en Champagne med alder. Man kan undre sig lidt over, at de ikke serverer Cava, men fair nok – glasset var jo perfekt, så hvorfor ikke?

Tør nu?

Min medspiser er vant til at være ude med mig, og hun ved, at jeg spiser alt og gerne vover mig ud i særlige retter. Hun er dog nået dertil, hvor hun takker pænt nej til alt for meget med rå skaldyr. Ærligt, så forstår jeg hende godt – den tid, hvor rå jomfruhummere med sauce på kærnemælk og æbler var på samtlige menuer i Danmark, behøver jeg faktisk ikke genopleve, det blev aldrig en succes hos mig. Forud for bestillingen havde hun allerede nævnt dette, så de var velforberedt. Nu skal du ikke være nervøs, for selv om de næste tre serveringer kan lyde voldsomme, som var de utroligt lækre. De bestod af:

Sea urchin – Apple
Oyster Margarita

Baby shrimp – Red Pepper Juice

Søpindsvin som englænderne siger ”an aquirred taste”, det smager nemlig ret intenst af hav, jern/jod eller lever, om man vil. Hvis det serveres korrekt, så kan smagen dog bidrage til en flot oplevelse. Her var det serveret som en mousse sammen med æble i et lille glas med ”havskum” på toppen, kreativt og innovativt.

Monopolet smager på: Restaurant José Carlos García
Synes “hånden” er så blæret!

Min favorit her var absolut ”Østers Margarita”, som var lavet helt simpelt. En rå østers med lidt tequila, lime og muligvis Contraeu – saltet var leveret af østersen selv. For mig var det virkelig lækkert og så fedt, at der leges med cocktails, som kan implementeres i maden. Den sidste var rå rejer serveret med juice af rød peberfrugt og med en fed creme fraiche og avocadocreme til – også lækkert, og her fungerede de rå skaldyr faktisk rigtig godt. Ledsageren hertil var en efterskænkning af vores Champagne.

”Nordisk inspireret?”

Overskriften er en tilsnigelse, men næste ret kunne lige så godt have været serveret på en dansk restaurant – ”Sild med æblecreme”. Silden var marineret og godt syrlig, hvor den fede æblecreme var modspil.

Monopolet smager på: Restaurant José Carlos García
“Sild” – en ret som sagtens kunne været serveret på NOMA…

Ledsageren i glasset var en Sauvignon Blanc fra Sancerre ved Loire – et flot glas med masser af tropisk frugt i næsen, måske en kende for sødmefuldt til silden, men i sig selv var det lækkert. Næste ret var råmarinerede kammuslinger med radise, agurk og sennepsfrø – en lækker frisk ret, hvor vinen fra før også var ledsager, og her synes jeg, den fungerede helt perfekt.

Monopolet smager på: Restaurant José Carlos García
Også en fransk vin – lækker, men ærligt, jeg ville hellere have spansk…

Endelige spansk vin

Jeg vil gerne tilstå, at jeg er dybt forelsket i Spanien på alle måder. Jeg elsker deres mad, deres lidt lette tilgang til hverdagen, deres klima, deres sherry og ikke mindst deres vin. Derfor var jeg også glad for endelig at se et glas spansk vin på menuen. Hvidvin fra Rioja, som er noget, jeg praktisk talt aldrig har drukket, derfor er det netop så spændende at prøve, når chancen nu byder sig.

Monopolet smager på: Restaurant José Carlos García
Hvidvin fra Rioja – faktisk noget jeg sjældent har smagt…

Allende fra 2017 i Rioja er lavet på 95% Viura og 5% Malvasia og havde masser af fersken, melon, mango, citrus og ”våde sten” i næsen. I munden let sødmefuld, mineralsk og en fin diskret syre. Et godt match til torsk med beurre blanc og spinat. Et glimrende eksempel på at det helt enkle ofte er det bedste. Vores sidste ret, inden vi sluttede med fiskene, var aborre med en intens indkogt kyllingefond – nok den bedste ret på menuen vil jeg sige.

Monopolet smager på: Restaurant José Carlos García
Aborre med en kraftig reduceret kyllingefond…

Skovdue med glace og trøfler

Når man går rundt i små 20 grader i shorts og nyder kølige øl i en lille uges tid, så glemmer man, at det faktisk stadig er vinter. Det betyder ofte vildt, hvilket også var sidste ret, inden vi gik over til de søde retter. Denne var skovdue i en kraftig glace serveret på linse med Portebellosvampe og trøffel til. Den var perfekt mør og sammen med den spanske rødvin, var det en perfekt afslutning på de salte retter.

Monopolet smager på: Restaurant José Carlos García
Fremragende hovedret – trøffel og due kan bare noget…

”Gulerod til dessert”

José Carlos gør meget i lokale råvarer, hvilket bestemt er beundringsværdigt. De bruger primært fisk og skaldyr fra havets skattekiste, der mere eller mindre er lige udenfor deres dør. Nogle får de dog sikkert fra Nordspanien, da farvandet deroppe er køligere end ud for Malagas kyst. Deres grøntsager er også lokale, og til dessert stod den på gulerod, som lavet korrekt er en fremragende spise til dessert.

Monopolet smager på: Restaurant José Carlos García
Gulerod fungerer også glimrende i en dessert – Bo Bech ville have elsket det!

Første dessert var en is på lakrids med karamel og en intens gulerodssirup – helt klart min favorit af de to vi fik. At netop lakrids, karamel og gulerod passede sammen, vidste jeg ikke, men det gør de.

Monopolet smager på: Restaurant José Carlos García
Min klare favoritdessert…

Den sidste dessert var ”Spondge cake” på gulerod, som du muligvis kender. Den kan laves i mikrobølgeovnen, hvor man bruger en base fx juice af gulerod, som tilberedes på få sekunder, så den får denne svampelignende struktur, dertil yoghurt-is med hibiscus. En lækker dessert, som dog var mindre sød og mere syrlig end den første, så reelt ville rækkefølgen, hvis du spørger mig, have været bedre omvendt.

”Den hemmelige ledsager”

Til begge desserter fik vi heldigvis sherry på Pimdenzo Xemez, som dog ifølge tjeneren var så hemmelig, at han ikke kunne røbe andet end druen. Om det skyldes, at de har sherry, som laves udenfor Jerez, eller hvad årsagen var, ved jeg ikke helt. Egentlig gør det heller ikke så meget, jeg synes, den slags er sjovt og et fedt gimmick for gæsterne. Smagen var intens, noter af rosiner, blomme, sveske og toffee. I munden var den intens og sødmefuld.

Monopolet smager på: Restaurant José Carlos García
Afslutning og den “hemmelige” sherry i baggrunden, som reelt nok ikke var sherry.

José Carlos gør det godt

Jeg var meget tilfreds med mit besøg på José Carlos. Prisen var absolut fair på mad, dog kunne jeg godt tænke mig at se lidt flere forskellige vine på menuen. Prisen var trods alt 76 euro og i stedet for at efterskænke til tre af retterne, så kunne man sagtens have flere på kortet. Temperaturen på rødvinen var tæt på at være for varm, nu fik vi kun en enkelt, men de var 2-3 grader for varme til min smag. Trods det var der ikke en finger at sætte på oplevelsen, og jeg vil klart anbefale dig at besøge dem, hvis du lægger vejen forbi Malaga. Prisen for Cava, mad, vin, te med petit four var ca. 1650 kr. pr. person, og det er billigt for 15 retter med ca. 8 glas vin til.

Hvis du vil have mere inspiration til andre spiseguides i Spanien, så kan du læse spiseguide og rejseguide til Barcelona Spanien og spiseguide og rejseguide til Girona Spanien – og spørgsmål er naturligvis velkomne i kommentarfeltet.

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar