Gå til opskrift

Annonce – Opskrifter er lavet i samarbejde med Prosciutto di Parma

Når varmen sætter ind, så er det rart med nogle retter, som ikke er for tunge, og her er salat fremragende til at sætte rammen omkring et måltid, som endda kan være et hovedmåltid. I denne opskrift bruger jeg desuden Parmaskinke og nogle pocherede æg – opskriften tager ca. 15 min. at lave.

Jeg holder meget af de enkle retter, som kan laves i løbet af kort tid. Ofte har jeg travle dage, hvor jeg kommer sent hjem, og selv om trætheden ofte overmander mig, så har jeg det bedst med at få lavet lækker og inspirerende mad. Tricket ved denne ret er dressingen, som salaten vendes i og den sprøde Parmaskinke, som giver følelsen af, at der er noget kødfuldt i salaten. Du kan, hvis du er vegetar, sagtens undlade Parmaskinke.

Opskrift på sommersalat med sprød prosciutto di Parma og pocheret æg
Fremragende ret til forår, sommer og sensommer

Tip – hvis du er mere til fisk, så erstatter du Parmaskinken med røget laks, som plukkes i retten – det smager også helt fantastisk, hvor den letrøgede laks er perfekt match til de cremede pocherede æg.

Opskrift på sommersalat med sprød prosciutto di Parma og pocheret æg
2.34 fra 3 stemmer
Udskriv

Opskrift på sommersalat med sprød prosciutto di Parma og pocheret æg

Ret Hovedret, Salat
Køkken Italiensk
Keyword Parmaskinke, Pocheret æg, Salat
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 5 minutter
Samlet tid 20 minutter
Antal 2 personer
Forfatter Familiefaren

Ingredienser

Dressing

  • 2 spsk. ekstra jomfruolivenolie
  • 2 tsk. citron- eller hvidvinseddike
  • 1,5 tsk. Dijonsennep
  • Et drys Maldonsalt
  • Et par vrid peber

Salat

  • 4 stk. æg
  • 1 pakke prosciutto di Parma
  • 1 stk. lille salathoved – kan være hjertesalat
  • 1 lille bundt grønne asparges
  • 1 lille glas artiskok
  • 1 lille bundt purløg evt. med blomster på, hvis du kan skaffe det.
  • 2 spsk. lagereddike

Sådan gør du

Dressing

  1. Rør det hele sammen og smag evt. til.

Salat

  1. Sørg for at æggene er ude af køleskabet og har stuetemperatur.
  2. Steg Parmaskinken sprød og læg det til side.

  3. Skyl salaten grundigt og slyng den tør.

  4. Bræk enderne af aspargesene – de knækker, hvor de selv vil.

  5. Dræn artiskokkerne.
  6. Skyl og hak purløget.
  7. Varm ca. 3 liter vand op i en mellemstor gryde.
  8. Når vandet er lige under kogepunktet – ca. 85 grader, tilsætter du eddiken.

  9. Med et piskeris rører du rundt et par gange, så der kommer en malstrøm.

  10. Slå et æg ud i et glas og hæld det med strømmen i vandet.

  11. Hvis du er trænet i det, så kan du sagtens pochere flere ad gangen.

  12. Sørg dog for at de ikke bliver til et stort æg.

  13. De skal have præcis 3 min. hvis det er æg i størrelsen M og økologiske.
  14. Fisk dem op og læg dem på et stykke papir. De er efter 3 min. flydende indeni, som de skal være.

  15. I et fad eller en skål vender du salat, artiskok sammen med dressingen.
  16. Fordel Parmaskinken over og placer æggene vilkårligt.

  17. Tilsæt purløg og evt. lidt ekstra god salt og peber.
Opskrift på sommersalat med sprød prosciutto di Parma og pocheret æg

Da jeg lavede denne opskrift, så var der lidt mere mad end salaten, som bestemt er mættende, men ofte kan man godt spise lidt mere. Jeg synes opskriften på nem snack med filodej, parmaskinke, ost og purløg er glimrende som “tilbehør”. Den kan laves hurtigt, og imens den er i ovnen, så laver du salaten.

Hvis du vil have mere inspiration til retter med prosciutto de Parma i den nemme afdeling, så findes der en opskrift på filodejsruller med parmaskinke og fetacreme og naturligvis bruschetta på surdejsbrød med parmaskinke og bagte hvidløg – god fornøjelse.

Mad & Monopolet er en personlig madblog drevet af mig Mads Schytte, som står bag både indhold, anmeldelser og fortællinger. Bloggen fungerer som et univers for madinteresserede, hvor passionen for gode spiseoplevelser er i centrum. På bloggen finder du en bred vifte af indhold – fra restaurantbesøg og ærlige anmeldelser til inspirerende opskrifter, som er til at gå til derhjemme. Derudover deler jeg også rejseguides med fokus på madoplevelser rundt omkring i verden, hvor jeg guider til både skjulte perler og velkendte spisesteder. Stilen er personlig og nede på jorden, og ambitionen er at give dig som læser både inspiration og konkrete anbefalinger – uanset om du leder efter sit næste restaurantbesøg eller vil prøve noget nyt i køkkenet. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et "lille" sideprojekt, der er vokset sig enormt stort og i dag er én af Danmarks største profiler - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift