Monopolet smager på: Restaurant Disfrutar Barcelona

Hvad får du, hvis du tager 3 kokke fra en af verdens mest legendariske restauranter og sætter sammen? Du får gazpacho i en sandwich, du får trøffelvodka serveret til “æbleskive med Beluga Caviar”, du får “flydende salat”, du får dessert til forret, du får appetitvækkere, som skyder op af jorden ved bordet – du bliver forført, forbløffet og forelsket på samme tid – “nydelse” og ikke mindst oplevelser er, hvad du kan forvente på Disfrutar

“Disfrutar” betyder “at nyde” på spansk, hvilket passer perfekt på deres restaurant. Det er nemlig præcis, hvad du gør. Det er nydelse i flere timer og masser af oplevelser. Jeg har efterhånden spist mange steder i mit 40-årige lange liv, og Disfrutar er ét af det bedste steder indtil videre. Mine forventninger var tårnhøje, hvilket nogle gange er farligt, da skuffelsen så nemt indtræffer, det var ikke tilfældet her.

“Frit fald…”

Restauranten er på kort tid blevet toppen af poppen i Barcelona og stormer frem på listen over verdens bedste restauranter. Hvis du allerede nu tænker, det lyder for voldsomt, så skal du springe til min artikel om El Celler De Can Roca, for Disfrutar er mere et fald fra det gyldne tårn i Tivoli – salve efter salve af retter som provokerer, pirrer og forbløffer dig. Du føler dog på intet tidspunkt, at du er i helt frit fald, men der er gang i den.

Læs også: Monopolet smager på: El Celler De Can Roca

I videoen ser du kort køkkenet og lidt af restauranten.

“Classic” eller “Festival”

Du kan dog sætte en lille bremse eller faldskærm på det ellers frie fald ud fra den menu, du vælger. De har to menuer i en stor og større udgave på 20 eller 30 serveringer – “Classic” og “Festival”. Classic er de retter, som er blevet ikoniske for restauranten i dens 7 års levetid. “Festival” er afstemt efter sæsonen, og her kan du opleve lidt mere trylleri og lidt mere vovede retter. Der tilbydes vinmenu til, som koster omkring 70 euro. Samlet pris for to personer er 590 euro, så samlet set kan to nyde 30 retter med vin til ca. 4400 kr.

“Snacks on parade”

De holder meget af “spherer” på Disfrutar. Det er en teknik, som er udviklet på El Bulli, hvor det er muligt rent kemisk at indkapsle en smagsgiver i en helt tynd skal, som eksploderer i munden på dig. Det lyder voldsomt, det er det faktisk ikke, men du ved aldrig helt, hvad de indeholder. Sådan starter den klassiske menu også med små spherer serveret på rosenblade, som smager af lychee, gin og rosenblade.

“The beets that comes out of the land”

Jeg vil ikke oversætte det, for så lyder det bare ikke rigtigt, vel? Filmen siger det hele – tjeneren kommer ind med en skål, som ligner jord, og begynder ivrigt at fortælle, og du tænker “hvad snakker manden om?” Kort efter ryster han skålen, og bederne kommer frem – en lille bold af velsmag med smag af rødbeder og yoghurt.

“Vodka og Caviar”

Én af de mest extravagante retter, de har på Disfrutar, kommer i starten. Det er faktisk en “æbleskive”, som er fyldt med (alt for) meget caviar, hvis det er muligt? Dertil serveres en vodka, som har ligget på trøfler, som serveres i et kæmpe cognacglas. Det understreger deres niveau og den luksus, de gerne vil vise overfor dig som gæst. Det bliver én af de bedste og lækreste retter, jeg kommer til at smage i år og måske endda nogensinde. Det er simpelt, genialt og syndigt på samme tid.

“Dessertsnacks”

Som jeg skrev først, så vender Distrutar op og ned på alt, når det kommer til klassisk servering. Så efter “æbleskiven”, som egentlig hedder “panchino”, serveres der en sødmefuld mango med et hjemmelavet bolsje bestående af tonkabønner og whisky med et glas Jerez sherry – perfekt matchet og sygt fedt at få en lille dessert i starten – traditioner skal brydes.

“Gazpacho sandwich”

Hvis du elsker gazpacho, så er denne snack lige noget for dig. Sandwichen er ultra sprød og smuldrer næsten i munden, men den koncentrerede smag af tomat holder sammen på det hele – det kunne nogle af tapasbarene i Spanien godt forsøge sig med.

“Polvorón” er traditionelt set en småkage, som er meget melet og næsten virker som pulver i munden. Denne havde Disfrutar lavet med tomat, for at lave den i en variation, som kunne fungere som en mellemret. Min medspiser kendte dem fra sin barndom i Spanien.

Der serveres med “flyvende” grøntsager, fyldt med spanske tomater, peberfrugt og agurk, næsten som en skål gazpacho i en mundfuld. Hertil var der hverken vin, bobler eller sherry med lagret eddike, som bliver sprøjtet i glasset. Så det er kun for duftens skyld, en meget fed gimmick og den lagrede intense eddike pirrer sanserne og matcher retten så smukt.

Interaktion med gæsten

Nu er det naturligvis ikke meningen, at gæsten selv skal stå for maden, men jeg nyder dog at blive inkluderet. Den slags interaktioner skaber for mig en forbindelse mellem gæsten, tjeneren og køkkenet. Deres “Crispy egg york with warm mushromms gelatin” er et glimrende eksempel her på. I det lille sprøde “æg” er der en blomme, som du selv hælder ned i den rigtige æggeskal, som du så blander med den varme champignon-gelatine, som sammen med det sprøde æg giver en vild og lækker oplevelse.

“Macaroni alla Carbonara”

Italiensk mad på en spansk restaurant i en ny variation. Reelt var det ikke “macaroni”, men “penne” lavet på noget gelatine eller lignende, helt klare og gennemsigtige. Retten serveres, hvor tjeneren laver den færdig ved bordet og sprøjter saucen fra en chiffonflasken over.

Efterfølgende vender han retten rundt og serverer. Det smager præcist som spaghetti carbonara, hvilket også er meningen. På videoen kan du se the final touch, hvor tjeneren river en uforskammet god parmesanost over.

Var alt så perfekt?

Næsten – men jeg vil godt erkende, at nogle retter ikke var mig. Deres “hvid asparges” hvor de har udhulet en asparges med “asparges-is” og sat hovedet på enden, som serveres med hyldeblomst var nok ikke mig. Den var for kold, og retten var faktisk for stor.

Det samme gælder én af deres signaturretter “Multispherical pesto” med pistacie og ål. Retten ligner faktisk en larve og kæmpe cadeau for det visuelle og kreativiteten, men for mig var de små spherer, de havde lavet, faktisk nok – ålen virkede som en anden ret, og sammensætningen forstod jeg ikke helt. Bortset fra de to serveringer, så var jeg i himlen.

Hovedretterne

Man skulle næsten tro, at mætheden var for overvældende til hovedretter, men selv om det er servering nr. 20, så er der fint plads. Nu er serveringerne relative små, så du kan være helt rolig, det hele er nøje afstemt. Denne hovedret er lidt dekonstrueret og opdelt. Den består af en varm og intenst oksefond, som serveres i de middelalderagtige skeer. Dertil ribeye-tatar med syltet peber og en lille intens og sprød “beef jerky”.

Perfekt afslutning

Noget jeg ofte frygter ved restauranter som Disfrutar er, at deres desserter ikke er søde. Nogle restauranter går all-in på at vende op og ned på traditionerne, hvilket også kan være meget sjovt, men jeg er nok så gammeldags, at jeg holder af, at afslutningen er sødmefuld. Den slags er heldigvis mest i Danmark, hvor NOMA eller Geranium nyder at lave “grøntsagsdessert” som gerne skal være så syrlige, at det næsten er for meget. Der er jeg mere til det søde. Det får du på Disfrutar,

Den første dessert er en “cheesecake vaffel” – vildt velsmagende og lidt som en “jordbær cheesecake”. Den serveres som den lille vaffel, du ser nederst til venstre på billedet. Efter den er det så alligevel tid til grøntsager – jeg tænkte det nok! Heldigvis er det maskeret chokolade med salt og olie – jeg var blæst bagefter. Desserterne sluttede dog ikke der – vi skulle lige omkring nok den bedste dessert, jeg nogensinde har spist.

Dyreste afspritning nogensinde

De går naturligvis op i håndhygiejne på Disfrutar, og de gør det på den dyreste tænkelige måde, der findes. Til en af vores desserter, som i øvrigt var enestående, hvor vi fik tre elementer, der alle indeholdt whisky – men ikke i smagen, kun i duften.

Inden servering stiller tjeneren en flaske Lagavulin 16 års på bordet, og jeg tænker, at det må være ledsageren. Det er det også, men det er til vores hænder. Så vi får et par dråber whisky i hænderne, som vi gnider dem i.

Lagavulin er én af de mest røgede whiskyer, der findes, så duften fra dine hænder blev på denne måde en del af retterne. Jeg må sige, at jeg synes, det er kreativt tænkt. Min medspiser er whiskyelsker, men bestemt ikke til Lagavulin, så hun spørger med et smil på læben, hvad hun skal gøre, da hun foretrækker et andet brand. Tjeneren smiler og siger venligt, at det kan han alligevel ikke hjælpe med 😂

Vi slutter af med fire forskellige små lækkerier til kaffen. “Hindbær-skumfidus”, som var en hjemmelavet skumfidus med et friskt hindbær, og det var skam ægte. Et stykke slik med ingefær og chokolade, som står på samme anretning. En afsluttende sphere med chokolade og passionsfrugt, som står nederst til venstre i billedet og til sidst en sten med grøn tea, som var lavet som en sponge cake.

Er det oplevelsen værd?

Jeg kan kun sige ja! Det er ren nydelse, og et emne, jeg slet ikke har berørt, er faktisk deres vine. Her stiller de skarpt på de klassiske og new-age spanske huse. Ved siden af dem, så var der også lagret sake, sherry, naturvin, balsamico, som dog kun var til at dufte til, klassisk Bourgogne. og dessertvin. Det lyder voldsomt og af meget, men til 30 serveringer, så bliver du også præsenteret for omkring 15 forskellige.

Prisen for to personer og deres “Classic Menu” med 30 serveringer samt tilhørende vine og petit four er omkring 2200 kr. pr. person. Til sammenligning med Danmark er det omkring halv pris. Er oplevelsen så bedre end i Danmark? Det er den ikke nødvendigvis, men den er mindst lige så stor, og deres 3 Michelin- stjerner er mere end fortjente.

Mit forslag, hvis du gerne vil spise på en restaurant som Disfrutar, er, at du vælger én god restaurant som denne frem for 3-4 middelmådige og så spiser tapas på lokale barer indimellem, så får du en bid af Barcelona, som du ikke vil glemme.

Har du andre tips til Barcelona, så del dem endelig…