Mortens Aften er en skøn “forfest” til julen, som falder den 10. november. Aftenen fejres typisk med andesteg med skønt tilbehør som rødkål, brun sovs, brunede kartofler og god rødvin.

Jeg kommer fra et hjem, hvor traditioner var vigtige, og min mor og far gjorde meget ud af, at vi fx holdt Mortens Aften, spiste hveder aftenen før Store Bededag og fejrede påsken. De gjorde også meget ud af, at jeg som barn vidste hvorfor, vi fejrede fx Mortens Aften og Store Bededag. I dag betyder det, at jeg kan give denne viden videre til mine børn (hvis de altså ikke har Googlet det).

Egentlig burde vi spise gås Mortens Aften, da det faktisk var gæs, som for mange hundrede år siden afslørede Martin af Tours, som skulle udnævnes til biskop. Martin eller Sankt Morten ønskede på ingen måde at være biskop og søgte tilflugt i en gåsesti, men gæssene lavede så meget larm, at befolkningen fandt Morten, og efterfølgende blev han ufrivilligt udnævnt til biskop. Som følge deraf befalede Morten derfor, at der én gang om året skulle spises gæs – formentlig for at hævne sig på de ellers nok så uskyldige dyr.

Forberedelse dagen før Mortens Aften

Lige meget om du vælger at gå “all-in” på Mortens Aften eller tage den mindre udgave, som du fx finder længere nede i artiklen, så er det altid rart at være forberedt. Derfor er der nogle af retterne, som med fordel kan forberedes inden middagen:

Sådan sammensætter du den perfekte menu til Mortens Aften
Andesteg, hjemmelavet rødkål, brunede kartofler og sovs…

Alternative retter til Mortens Aften

  • Confiteret and med kål, bagte hasselnødder og rødløg
  • Vegetarisk farsbrød med bagte hasselnødder og svampe
  • Sandwich med confiteret and, løg og friterede jordskokker

Fremgangsmåde på Mortens Aften

På selve dagen så er det en god ide at starte ret tidligt. En ret sikker måde at få både ribbenssteg, flæskesteg og andesteg perfekte på er at langstidsstege dem. Det tager omkring 4-5 timer, hvilket betyder, at du omkring middag sagtens kan begynde. Når du er tidligt i gang, så betyder det også, at du har en buffer, hvis du som jeg sikkert har glemt noget, som skal købes i sidste øjeblik 😉

Her får du opskrifterne til hovedretterne til menuen med andesteg:

Sådan sammensætter du den perfekte menu til Mortens Aften
Flæskesteg med sprød svær…

Vin til Mortens Aften

Den sidste ting, som vi naturligvis ikke må glemme er den skønne julevin. Jeg har i næsten 15 år testet og smagt julevin, så på mit CV har jeg nok smagt tæt på 1000 forskellige julevine. Der er 3 punkter, når jeg drikker julevin, som jeg kigger efter, og det er:

  • En let syre eller blide tanniner
  • Relativ høj alkoholprocent
  • “Køligt” udtryk i vinen
Sådan sammensætter du den perfekte menu til Mortens Aften
Vin til Mortens Aften fra forskellige producenter

Det er naturligvis ikke sikkert, du er enig, men det fungerer ret godt, hvis netop vinen opfylder de tre kriterier. I nedenstående links kan du finde både vine, som jeg har testet direkte til Mortens Aften og også en række gode bud fra både “Årets Julevin 2021” og “Årets Julevin 2020” samt en guide til at vælge den bedste vin til desserten.

Dessert til Mortens Aften

Der skal naturligvis også være noget sødt til Mortens Aften, for det er jo dybest set en forsmag på julen. Jeg ville dog ikke servere en risalamande, selv om det var oplagt. Jeg har en række andre forslag:

Sådan sammensætter du den perfekte menu til Mortens Aften
Panna Cotta til dessert

Håber dette giver lidt inspiration – hvis der er spørgsmål til retterne, så siger du bare til…

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Write A Comment