Gå til opskrift

Mit store idol Jamie Oliver siger: “Bacon and sirup mean rock´n roll” – okay, hvad mon så vafler, bacon, sirup og bourbon betyder? Jeg tænker heavy metal – lige meget hvad, så er denne en blæret og vild ret. Den lækre vaffel sammen med den sprøde bacon, som har fået et godt kick af en Makers Mark sammen med søde sirup – det lyder vildt ikke? Det er det også – jeg tror endda Elvis Presley spiste det, men jeg vil anbefale, du sætter noget heavy metal på, imens du gør – håber du synes om opskriften…

Jeg lavede denne opskrift en weekend, hvor jeg naturligvis lavede to udgaver, hvor der ikke var alkohol i den ene, da jeg vidste, mine piger rigtig gerne ville smage, så hvis du selv har børn, så er det blot at undlade alkoholen. Hvis du er til alkohol, så er Makers Mark en glimrende bourbon, som nok er mest kendt for Old Fashioned-cocktail, men den kan også drikke neat, altså helt rent. Nogle vil måske mene, at det er lidt frås at bruge den her, men det er det ikke, bourbon er skabt for at blive brugt – også i mad.

Opskrift på belgiske vafler med bourbonflamberet bacon og sirup
Glædelig National Waffle Day…

Læs: også: National Bourbon Day

Opskrift på belgiske vafler med bourbonflamberet bacon og sirup
2.1 fra 11 stemmer
Udskriv

Opskrift på belgiske vafler med bourbonflamberet bacon og sirup

Det er National Waffle Day den 24. august, og det fejrer jeg med en lækker opskrift på belgiske vafler serveret med Makers Mark bourbonflamberet bacon og sirup

Ret Dessert
Køkken Amerikansk
Keyword Bacon, Belgiske Vafler, Bourbon, Vafler
Forb. tid 40 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 1 time
Antal 4 personer
Forfatter Familiefaren

Ingredienser

  • 2 pakker bacon Believe it
  • 1 portion vaffeldej – se link i opskriften.
  • 2 spsk. Makers Mark Bourbon og en enkelt dram til dig selv 🤘
  • 4 spsk. sirup

Sådan gør du

Belgiske vafler

  1. Følg opskriften på belgiske vafler.

  2. Efterhånden som de bliver klar, kan du lægge dem i ovnen på 50 grader.

  3. Når dit bacon er færdig, så skal der bygges.
  4. Læg 3-4 stykker bacon i en vaffel, tilsæt sirup.
  5. Server en Makers Mark til.

Bourbonflamberet bacon

  1. Varm en pande op – hvis du har to, så går det lidt hurtigere.
  2. Steg nu dit bacon næsten færdigt på begge sider.
  3. Inden det er klar, så slukker du emhætten og tilsætter Makers Mark.
  4. Sæt ild til det og pas nu på dig selv.
  5. Lad ilden brænde ud og steg det færdigt.

Læs også: Super Bowl Menu: “Chicken and Waffles”

Opskrift på belgiske vafler med bourbonflamberet bacon og sirup
Pas på dig selv når du fyrer den af ikke…
Opskrift på belgiske vafler med bourbonflamberet bacon og sirup
Masser af bacon…

Læs også: Opskrift på de sprødeste og lækreste belgiske vafler

Opskrift på belgiske vafler med bourbonflamberet bacon og sirup
Og den kan også laves som en lille “hotdog”…

Håber det giver inspiration til en lækker “lille” dessert – jeg erkender, at den er lidt heavy, men så længe du ikke spiser det hver dag, så tænker jeg det går, ikke 😄

Mad & Monopolet er en personlig madblog drevet af mig Mads Schytte, som står bag både indhold, anmeldelser og fortællinger. Bloggen fungerer som et univers for madinteresserede, hvor passionen for gode spiseoplevelser er i centrum. På bloggen finder du en bred vifte af indhold – fra restaurantbesøg og ærlige anmeldelser til inspirerende opskrifter, som er til at gå til derhjemme. Derudover deler jeg også rejseguides med fokus på madoplevelser rundt omkring i verden, hvor jeg guider til både skjulte perler og velkendte spisesteder. Stilen er personlig og nede på jorden, og ambitionen er at give dig som læser både inspiration og konkrete anbefalinger – uanset om du leder efter sit næste restaurantbesøg eller vil prøve noget nyt i køkkenet. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et "lille" sideprojekt, der er vokset sig enormt stort og i dag er én af Danmarks største profiler - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift