Gå til opskrift

Lammekrone eller lammeryg, da det jo faktisk kun er halvdelen af kronen, jeg tilbereder her, er helt fantastisk, hvis det er lavet korrekt og stegt perfekt. Jeg kender mange, som holder sig fra at tilberede netop lammeryg, da de frygter, de kommer til at overstege den, men bare rolig – det er nemlig slet ikke så svært – jeg har samlet nogle få tips, som gør, at det hele bliver perfekt til fx en gourmetaften eller påskemiddag.

Lammekrone er mest populært omkring påske, men det er en fremragende spise, som jeg gerne slår et slag for, du bør nyde året rundt. Tilbehør til lam kan være meget forskelligt – det kan være kartofler med rosmarin og hvidløg eller en salat, hvor der er mynte tilsat. Til denne opskrift lavede jeg en fremragende mynte/hvidløgscreme, som jeg serverede til knuste kartofler.

Opskrift på perfekt tilberedt lammekrone med langtidsbagte tomater og mynte/hvidløgscreme
Opskrift på perfekt tilberedt lammekrone med langtidsbagte tomater og mynte/hvidløgscreme
2.34 fra 9 stemmer
Udskriv

Opskrift på perfekt tilberedt lammekrone

Lammekrone er lækkert og lidt luksus – men hvordan steger du denne udskæring, så den bliver perfekt? Få svaret i artiklen her – god fornøjelse.

Ret Aftensmad
Køkken dansk
Keyword Lam, Lammekrone, Påskefrokost, Påskelam
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Samlet tid 45 minutter
Antal 2 personer
Forfatter Familiefaren

Ingredienser

Langtidsbagte tomater

  • 20 stk. cherrytomater
  • 2 spsk. god jomfruolivenolie
  • 2 kviste rosmarin
  • 5 fed hvidløg
  • Salt og friskkværnet peber

Mynte/hvidløgscreme

  • 4 spsk. creme fraiche 18 %
  • 4 spsk. mayonnaise
  • 2 fed presset hvidløg
  • 1 lille bundt mynte
  • Salt og friskkværnet peber

Lammekrone

  • 1 stk. lammekrone ca. 700-800 gram du skal beregne ca. 3 racks pr. person
  • 6 spsk. lamb rub fra Epic Spice
  • 2 spsk. olivenolie

Sådan gør du

Langtidsbagte tomater

  1. Tænd ovnen på 100 grader (konventionel ovn).
  2. I en bradepande lægger du tomater, hvidløg, rosmarin.
  3. Tilsæt olie og lidt salt og peber.
  4. Sæt dem ind i 2,5 timer.
  5. Undervejs må du gerne åbne ovnen, så du lige lufter dampen lidt ud.
  6. Efter 2,5 time er de klar, får de 3 timer går det nok, de smider blot mere væske og bliver mere koncentreret.

Mynte/hvidløgscreme

  1. Bland det hele sammen og smag til med salt og peber.
  2. Lad det trække indtil maden er klar.

Lammekrone

  1. Tag lammekronen ud en time før tilberedning, så den får stuetemperatur.
  2. Gnid den ind i krydderierne imens den tempererer.
  3. Tænd ovnen på 150 grader (konventionel ovn).
  4. Efter en time varmer du en pande op med olie.
  5. Svits lammekronen på alle sider.

  6. Sæt et termometer i den.
  7. Sæt den i en bradepande og i ovnen i ca. 15 min.

  8. Tjek temperaturen, den skal være 60-61 grader.
  9. Hvis den mangler lidt, så giver du den 5 min mere.
  10. Når den er ca. 60-61 grader, så tager du den ud og lader den trække.

  11. Skær den ud og server den med lidt flagesalt over.

Opskrift på perfekt tilberedt lammekrone med langtidsbagte tomater og mynte/hvidløgscreme
Først brunes den af
Opskrift på perfekt tilberedt lammekrone med langtidsbagte tomater og mynte/hvidløgscreme
Perfekt stegt

Hvad spiser man til lammekrone?

Der er mange gode bud, men et meget oplagt valg er naturligvis kartofler. Her vil jeg lave dem i ovnen, så de bliver sprøde og lækre. På bloggen ligger der en opskrift på de sprødeste kartofler der findes. Ellers så er flødestuvede kartofler også helt fantastisk, så bliver det ikke mere klassisk. Sidste ide kan være et grillet spidskål, som grilles i olie på en brandvarm pande og krydres med salt og peber.

Opskrift på perfekt tilberedt lammekrone med langtidsbagte tomater og mynte/hvidløgscreme

Velbekomme

Der er masser af andet lækkert påske- og pinsemad på bloggen, som fx pulled lamb, som jeg har lavet en opskrift på, hvor du samler lam i et lækkert pitabrød – der er også en fremragende opskrift på en æggesalat. Ellers kan du se en masse inspiration i denne artikel “Sådan sammensætter du en lækker påskefrokost” – rigtig god fornøjelse.

Mad & Monopolet er en personlig madblog drevet af mig Mads Schytte, som står bag både indhold, anmeldelser og fortællinger. Bloggen fungerer som et univers for madinteresserede, hvor passionen for gode spiseoplevelser er i centrum. På bloggen finder du en bred vifte af indhold – fra restaurantbesøg og ærlige anmeldelser til inspirerende opskrifter, som er til at gå til derhjemme. Derudover deler jeg også rejseguides med fokus på madoplevelser rundt omkring i verden, hvor jeg guider til både skjulte perler og velkendte spisesteder. Stilen er personlig og nede på jorden, og ambitionen er at give dig som læser både inspiration og konkrete anbefalinger – uanset om du leder efter sit næste restaurantbesøg eller vil prøve noget nyt i køkkenet. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et "lille" sideprojekt, der er vokset sig enormt stort og i dag er én af Danmarks største profiler - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift