Reklame: Jeg er i fuld gang med at skrive om madpakker, madspild og muntre børn. Jeg har sammen med Netto lavet et “madpakke-tema”, som handler om, at få sat fokus på mere inspirerende madpakker, der også er sunde og fremfor alt nemme! Jeg har selv 3 piger og i de lige uger er jeg alenefar eller “Mr. Napkin Head” – hvis du har set “The Holiday”. Igår lavede jeg en lækker pizza med tomatsauce, frisk peberfrugt, kyllingebryst og pepperoni. Det betyder at madpakken allerede er klar idag!

I dette indlæg vil jeg gerne sætte fokus på madspild og kommer med nogle tips til, hvordan du nemt kan undgå at smide mad ud. Når folk spørger mig, hvorfor jeg ikke smider mad ud af svaret altid det samme “Jeg kommer fra et fattigt hjem, hvor vi skulle spise op” – det er i virkeligheden løgn, for sådan var det slet ikke, og vi var heller ikke fattige. Jeg er opvokset i en kernefamilie, hvor mine forældre var lærere og vi manglede ikke noget. Min Far havde dog svært ved at smide mad ud og ville nok hellere bare spise det. Jeg tror det er derfor, at jeg selv har denne ambition idag, jeg har virkelig svært ved at smide det ud. Derudover har jeg lært betydningen af penge fra en tidlig alder, så det at betale for mad, som så ender i skraldespanden har jeg virkelig svært ved. I mange år har jeg derfor jagtet “kort dato” og “nedsat”-mærkerne. Dels for at spare en skilling men også for at få udbytte af den mad, som ellers ville blive smidt ud. Herhjemme har jeg nogle få tips, som jeg lever efter, hvilket mindsker mit eget madspild ret meget. 

  1. “Box-it” – det lyder banalt, men jeg har mange gennemsigtige bokse, som gør det nemt at gennem resterne og overskue i køleskabet. 
  2. Skriv dato på de varer du fryser, det gør det langt nemmere, når der skal “vælges” fra fryseren. 
  3. Frys grøntsager ned, hvis du ved du ikke spiser dem. Fx banan, æbler eller pærer. Du kan hurtige skære dem ud og fryse dem, så er der indhold til en lækker smoothie senere. 
  4. Datoen på råvarene betyder egentlig “best before” og ikke nødvendigvis, at mælken på datoen er dårlig der – så jeg tjekker varernes kvalitet og kasserer dem ikke nødvendigvis blot fordi datoen er overskredet. 
  5. Planlæg – det mindsker madspild enormt
Madpakketema - Madpakkedag 1: Pizzaslices fra dagen før med agurk- og gulerodsstave!
Kreativitet skader aldrig…
Madpakketema - Madpakkedag 1: Pizzaslices fra dagen før med agurk- og gulerodsstave!
Leftover-pizza…

Denne madpakke er faktisk lavet, da det blot er “bonus-mad” fra aftensmaden dagen før, hvor vi fik pizza. Det eneste du skal er, at skære nogle slices ud, lægge dem i madpakken og supplere op med agurkestave og gulerodsstave. Nemmere bliver det vist ikke. 

Madpakketema - Madpakkedag 1: Pizzaslices fra dagen før med agurk- og gulerodsstave!
Madpakken med bonusmad…

I morgen står den på lynmarineret kyllingelår med “håndtag”, rugbrødsboller fra ØGO og naturligvis agurk og gulerødder – har du et godt tip til madpakkerne, så del det endelig i kommentarfeltet…

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar