Champagne og bobler er de perfekte ledsagere, når det kommer til fest og fejring, og hvad er mere oplagt end at åbne noget af det bedste, når du fejrer, at året er slut, og et nyt starter? I artiklen her har jeg samlet nogle glimrende bud til nytåret, hvor der både er mousserende vin og Champagne uden alder og med alder (NV og Vintage) – håber du finder én, som du kan bruge til nytår.

Vinene er sponseret og fremsendt af forhandlerne i artiklen

Champagne eller mousserende vin?

Jeg har i mange år kåret årets nytårsbobler, og det har været i forskellige kategorier, hvor der både har været ”NV” – altså non-vintage, som typisk er Champagne, der er blends fra forskellige årgange i et blend, og “vintage”, som typisk er Champagne fra de år, hvor producenten mener, at de er gode nok til at blive udgivet. Grunden til at jeg skriver ”typisk” er, at opdelingen af ”non-vintage” og ”vintage” ikke er noget, som Champagne har eneret på, det bruges også i både Italien, Spanien og andre dele af Frankrig end Champagne-området.

Den ultimative artikel om nytårsbobler
Lige om lidt er det årets fest

Non-vintage og Vintage – hvad er bedst?

Der findes ikke et svar på dette, da det er subjektivt – dog betragtes ”vintage” typisk, som værende lidt bedre end “non-vintage”. Der er dog et men, for det er der jo altid. Det hele handler om den enkelte producents evne til at lave god vin. Fra huse, som gør en enorm dyd ud af selektion af druer og arbejder målrettet på at lave et godt resultat, kan der produceres mindst lige så god non-vintage Champagne som vintage fra andre huse. Et lille trick jeg har lært er, at du skal finde en non-vintage Champagne, Cava, Asti eller Cremant, som du holder af og købe 6-12 flasker. Lad dem så ligge i nogle år og forsøg dig frem år efter år, hvor du åbner en enkelt, det kan give dig en enorm stor oplevelse til fornuftige penge. Jeg har selv forsøgt mig med bl.a. Charles Heidsick, som også er med i artiklen her.

Hvad passer boblerne bedst til? 

Alle boblerne i denne artikel er tørre, så derfor er det bedste match salte snacks i en eller anden form. Der er masser af inspiration at finde på bloggen, hvor du både finder snacks som “Ceviche af kulmule med mango og chili”, “Hasselback-kartoffel med creme fraiche og caviar” og “Svinerillette på ristet rugbrød”. Mit forslag er naturligvis derfor, at du nyder boblerne fra artiklen, når Dronningen går på skærmen og taler til Danmark. Boblerne til midnat, når rådhusklokkerne lyder, er ofte mere til den søde side, da de ofte drikkes til kransekage. 

Den ultimative artikel om nytårsbobler
Der er masser af forslag til snacks på bloggen

Terra Vita Vinum Dom Nature, Brut

Den første vin i artiklen er faktisk lidt af en outsider, i hvert fald hvis vi sammenligner med de klassiske bobler fra Champagne. Det er en “Pet Nat”, som betyder “Pétillant-Naturel” eller oversat – naturlig mousserende, hvorfra forkortelsen Pet Nat kommer. Mange ser det som den “reneste” og mest naturlige form af mousserende vin. Det er lidt af en kunst af udføre, da vinen tappes på flaske, før den første gæring er færdig. Den er lavet på Chenin Blanc og Chardonnay – i næsen har den duft af citrus, ristet brød, smør og vanilje. I munden er den frisk, mineralsk og skriger på nogle lækre salte snacks.

Den ultimative artikel om nytårsbobler
Fremragende eksempel på hvad en “Pet Nat” kan

Pris pr. stk. 325 kr./6 stk. 276 kr.


Chateau Bethanie Cremant du Jura 

Første gang jeg smagte denne Cremant du Jura var for nogle år siden, hvor den blev nydt til caviar. Den er lavet på Chardonnay og Savagnin, som bruges meget i Jura. I næsen har den duft af æbler, melon, valnødder og et hint af fløde. I munden er den fyldig og har masser af energi og en skøn mineralitet og syre.

Den ultimative artikel om nytårsbobler
Én af de billigste vine i artiklen – virkelig god til prisen!

Pris pr. stk. 250 kr./6 stk. 212 kr.


Beurton & Fils Reserve 424 Brut Champagne

Beurton & Fils laver fremragende klassisk Champagne, og til prisen er den noget af det bedste, der findes. Faktisk er denne tæt på at være ”bedst til prisen” i artiklen. Den er lavet på et klassisk blend, hvor du fornemmer en skøn duft af citrus, grønne æbler, friske blomster, hasselnødder og toast. I munden er den syrlig, hvor der er masser af friskhed, energi og en delikat frugtsødme.

Den ultimative artikel om nytårsbobler

Pris pr. stk. 319 kr./6 stk. 199 kr.


Charles Heidsieck Champagne Brut Reserve

Det klassiske hus Heidsieck er et af de bedste, når det kommer til NV – her får du virkelig Champagne for alle pengene og til en pris, hvor de fleste kan være med. Denne er sammensat af de klassiske druer fra forskellige Grand Cru og Premier Gru marker. I næsen har den en skøn friskhed med duft af citrus, grønne æbler, abrikos, hasselnødder og brioche. I munden er den frisk og cremet med en skøn balance mellem syre og frugtsødme.

Den ultimative artikel om nytårsbobler
Noget af det bedste NV der findes

Pris pr. stk. 599,95 kr./6 stk. 299 kr.


Laurent Godard Champagne Ôpalan Blanc de Blancs Brut

Der kan naturligvis ikke være en artikel om nytårsbobler uden nogle “Blanc des Blancs”, som er udtrykket, der bruges, når en vin er lavet på 100% Chardonnay. Dette er lidt overset producent, som kun har meget få hektar, de dyrker druer på. I næsen har den duft af citrus, pærer, abrikoser, toast, brioche og autolyse. I munden er den elegant med en fin syre og lækker frugtsødme.

Den ultimative artikel om nytårsbobler
En lidt overset Champagne, hvilket er synd, for den er fremragende!

Pris pr. stk. 499,95 kr./6 stk. 299,95 kr.


Champagne Blanc des Blancs Premier Cru Millesime, Benard Pitois

Denne er også en “Blanc des Blancs” og er fra Premier Cru-marker og har utrolig meget at byde på. Den ligger i den høje ende, når det kommer til kvalitet, faktisk forstår jeg slet ikke, at der ikke er tale om en Grand Cru her? Den er så vellavet og skøn, så du med garanti griber flasken og nærstuderer den efter første tår. Næsen er fyldt med duft af  grillet citron, gule æbler, brioche, autolyse, gær, mandler og marcipan. I munden er den helt ren, hvor der er masser af friskhed og mineralitet. Et glas, som er særdeles flot til de salte snacks, som jeg nævnte i indledningen.

Den ultimative artikel om nytårsbobler
Champagne af høj kvalitet

Pris pr. stk. 575 kr./6 stk. 400 kr.



G.H. Martel Blanc de Blancs Collection Familiale Millesime 2002

Denne er den ældste vintage Champagne i artiklen og er fra 2002. Det betyder, at den har masser af år på bagen, hvor den har haft god tid til at modne perfekt. Det er helt enkelt et fremragende glas, og er du typen, som holder af vintage og “blanc de blancs”, som betyder 100% Chardonnay, så læs endelige videre. I næsen har den duft af grillet citron, gule modne æbler, nybagt brød, brioche, smør, vanilje og bagte mandler. I munden er den fyldig, hvor boblerne er blide og delikate efterfulgt af en skøn syre og forførende frugtfylde – fremragende glas.

Den ultimative artikel om nytårsbobler
Den ældste flaske bobler i artiklen

Pris pr. stk. 699,95 kr./6 stk. 499,95 kr. 


G.H. Martel Champagne Cuvée Victoire Gold Vintage 2012

Der er udstyr på for alle pengene her, vild flaske! Men det er nu indholdet, som tæller. Heldigvis lever det på alle måder op til flaskens udseende, det er nemlig utrolig lækker vintage Champagne. Duft af tropisk frugt, grillet citron, ristet brød, hasselnødder og et hint af lemon curd. I munden har den delikate små bobler, en lækker syre, mineralitet og en diskret frugtsødme – en virkelig gennemført Champagne, som lever op til flaskens udstyr. 

Den ultimative artikel om nytårsbobler
Den Champagne med det vildeste udstyr!

Pris pr. stk. 799,95 kr./6 stk. 499,95 kr.


Beurton & Fils La Quille Vintage 2016 Champagne

Måske den bedste vintage Champagne til prisen? Det er i hvert fald tæt på. Den er fra 2016, som var et af de rigtig gode år i Champagne. Jeg har tidligere nydt den flere gange, og den skuffer virkelig aldrig. Den er lavet på det klassiske blend og har en skøn duft af citrus, tropisk frugt, bagte hasselnødder, toast og marcipan. I munden er den frisk, syrlig og har en blid frugtsødme. Den er en et “must by”, hvis du holder af vintage Champagne.

Den ultimative artikel om nytårsbobler
To fremragende flasker bobler NV og vintage

Pris pr. stk. 419,95 kr./6 stk. 279 kr.


Champagne A. Levasseur Brut Vintage  

Vi slutter artiklen med én af mine helt store favoritter, som jeg tidligere har smagt og i øvrigt givet høje karakterer. Denne Champagne har mere eller mindre alt, hvad jeg ønsker mig, når jeg sætter mig og lytter til Hendes Majestæt Dronningen – duft af grillet citron, hvide frugter som fersken, melon og en skøn duft af toast, mandel og nybagt brød. I munden er den fyldig, hvor syre og sødme går op i en højere enhed.

Den ultimative artikel om nytårsbobler
Én af mine favoritter i artiklen

Pris pr. stk. 635 kr./6 stk. 539 kr.


Håber det giver inspiration til en masse lækre bud på bobler til årets nytårsfest. Hvis du mangler inspiration og en guide, så har jeg lavet denne artikel: “Sådan sammensætter du den perfekte nytårsmenu” – der er masser af lækre opskrifter. Håber du synes om dem, rigtig godt nytår.

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar