Gå til opskrift

Svinerillette er vildt lækkert, og hvis du ikke orker at lave det selv, så findes der absolut glimrende købeprodukter, som du sagtens kan bruge. Jeg har ofte brugt det fra et glas eller en dåse, og det smager stort set lige så godt, som det jeg selv laver. Det betyder dog ikke, at du skal snydes for en god opskrift på svinerillette.

Denne snack er utrolig nem at lave, og det gælder, både om du snyder eller laver den fra bunden. Den laver nemlig mere eller mindre sig selv, det er blot ventetid.

Nytår: Snack til champagne - Svinerillette på ristet rugbrød
Hurtig hapser, som du kan lave på 10 min inden Dronningens nytårstale…
Nytår: Snack til champagne - Svinerillette på ristet rugbrød
Haps…

Læs også: Nytår: Snack til champagne – ceviche af kulmule med mango og chili

Nytår: Snack til champagne - Svinerillette på ristet rugbrød

Nytår: Snack til champagne – Svinerillette på ristet rugbrød

Ret: Forret
Køkken: dansk
Keyword: Snack, Svinerilette
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 3 timer
Samlet tid: 3 timer 15 minutter
Antal: 4 personer
Forfatter: Familiefaren

Svinerillette er er utrolig nem at lave, og det gælder, både om du snyder eller laver den fra bunden. Dens fede smag står perfekt til et godt glas bobler.

Udskriv

Ingredienser

  • 400 gram flæskesteg eller ribbensteg
  • ½ liter andefedt
  • 3 stk. laurbærblade
  • 1 kvist timian
  • 10 stk. peberkorn
  • 10 stk. korianderbær
  • 1 tsk citronsaft
  • Salt

Sådan gør du

  1. Skær kødet ud i mindre stykker.
  2. Læg det i en gryde og tilsæt andefedt.

  3. Læg peberkorn, laurbær, korianderbær, timian i en tepose.
  4. Læg det ved.
  5. Varm det langsomt op til fedtet er smeltet.
  6. Nu skal det stå ved ca. 85 grader i 2 timer.

  7. Det må endelig ikke koge, så friterer du det.
  8. Det skal give et lille ”blop” engang imellem.
  9. Det kan også tilberedes i ovnen ved 115 grader i ca. 3 timer.
  10. Når det er færdigt, så skal kødet kunne trækkes fra hinanden.
  11. Fjern teposen og si fedtet fra – det kan sagtens gemmes til en anden omgang.
  12. Pluk kødet med to gafler og tilsæt 2 spsk. andefedt, citronsaft og rør det godt sammen.
  13. Smag til med salt og sæt det på køl, hvor det sagtens kan holde sig i flere uger.
  14. Til vores snacks rister du rugbrødet og skærer det ud i mindre stykker.

  15. Tilsæt en lille skefuld rillette og en skive tyndtskåret drueagurk.
  16. Tilsæt evt. lidt flagesalt.
  17. Server med et godt glas bobler til.

Hvad drikker man til svinerillette?

Da denne ret er temmelig fed, så det gør bestemt ikke noget, at boblerne har noget modspil, men de må også gerne have lidt sødme, da det samler retten. Denne har Martin fra Jonassen Wine valgt, og det er faktisk ikke en Champagne, den kommer nemlig fra Tjekkiets største producent af mousserende vine. Jeg har smagt den før og var ret imponeret over den, det er nemlig bobler af høj kvalitet. Bohemia Sekt er lavet på Pinot Blanc og Riesling, så der er ikke tale om en traditionel sammensætning af druer, hvis vi sammenligner med Champagne. Det giver vinen lidt mere sødme i forhold til, at det er en ”Brut”.

Nytår: Snack til champagne - Svinerillette på ristet rugbrød

I næsen har den noter af brioche, fløde, toast og æble, fersken og tropiske frugter, dog er det ikke sådan, at den vælter dig bagover af sødmen, for så ville den ikke fungere til denne ret. Det er nemlig også mineralitet og syre, som går igen i smagen, som er cremet og let sødmefuld. Prisen på denne flaske kan komme helt ned på 200 kr., hvis du køber 24 stk., og det er sgu en yderst fair pris.

Nytår: Snack til champagne - Svinerillette på ristet rugbrød

Håber det giver inspiration til en lille nytårssnack…

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift