Gå til opskrift

Okay – det er måske ikke den mest Corona-venlige burger, men er vi ikke også videre nu? Jeg tænker, det går. Super Bowl er lige rundt om hjørnet, og det betyder for mange masser af lækker, snasket hjemmelavet junkfood. Denne burger er en tung en af slagsen, men den er perfekt som dele-“snack” – for der skal “snackes” til Super Bowl – håber du synes om opskriften…

Jeg vil godt erkende, at jeg er lidt som mange andre: “I come for the food”, og jeg ved skam godt, Super Bowl er vildt populær, men jeg holder faktisk mindst lige så meget af maden, hyggen og det, at det varer hele natten og nogle gange strækker sig over 10-12 timer, hvis man tæller optakt og det hele med. Det betyder nemlig, at der kan laves ret meget mad i pauserne, og dem er der mange af – utroligt mange!

"Dele-burger" perfekt til Super Bowl
2.21 fra 10 stemmer
Udskriv

“Dele-burger” perfekt til Super Bowl

Opskrift på en "kæmpe bacon-cheeseburger", som laves i ovnen og er perfekt at dele til fx Super Bowl – der er mad til 6 personer i den.

Ret Hjemmelavet Junkfood
Køkken Amerikansk
Keyword Burger, Super Bowl, Super Bowl Menu
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 35 minutter
Samlet tid 50 minutter
Antal 6 personer
Forfatter Familiefaren

Ingredienser

Kød

  • 1 kg. hakket oksekød gerne fra din slagter og øko
  • 1 helt stykke bacon på 300 gram
  • 1 spsk. løgpulver
  • 2 tsk. cayennepeber
  • 1 tsk. stødt chili
  • 1 spsk. røget paprika
  • 10 gram salt
  • 10 vrid friskkværnet peber

Tilbehør

  • 10 stykker cheddarost
  • Frisk salat – fx hjertesalat
  • 24 stk. syltede agurker – eller hjemmesyltede
  • 3 tomater
  • Din favorit ketchup eller hjemmelavet
  • Mayonnaise
  • 6 burgerboller efter eget valg

Sådan gør du

  1. Burgere
  2. Bland alle krydderier med kødet og rør det godt sammen.

  3. Stil det på køl i 1 times tid.
  4. Tænd ovnen på 220 grader.
  5. Form nu en ring af kødet og stil det på en rist med en bradepande under.

  6. Skær bacon ud så tyndt som muligt og læg det hele vejen rundt på kødet.

  7. Sæt det i ovnen i 25 min.
  8. Imens gør du grøntsagerne klar.
  9. Skyl salaten, skær tomaterne ud helt tyndt.
  10. Når der er et par minutter igen, så lægger du osten over kødet og lader den smelte.

  11. Gør bollerne klar, de kan enten varmes i 2 min på eftervarmen eller på brødrister.

  12. Læg nu bunden af alle bollerne i en ring.
  13. Giv dem et skud ketchup og læg salatblade på bundene.

  14. Læg så kødet på, herefter tomat og syltede agurker.
  15. Smør toppene/lågene af bollerne med mayo og læg dem på.

  16. Skær dem så ud i 6 burgere og ræk til!

Se også: Perfekt opskrift på nachos med ostesauce, salsa og oksekød

Det nemmeste er at købe et stykke bacon, det dækker bedre pga. af størrelsen…

Læs også: Super Bowl Menu: Kentucky Fried Chicken

Osten kan også lægges på til sidst…
og smeltes med en gasbrænder…
Og har baconet ikke fået nok, så kan en gasbrænder også bruges…
Dele-burgere til Super Bowl…

Håber det giver inspiration til en lækker dele-burger til Super bowl…

Mad & Monopolet er en personlig madblog drevet af mig Mads Schytte, som står bag både indhold, anmeldelser og fortællinger. Bloggen fungerer som et univers for madinteresserede, hvor passionen for gode spiseoplevelser er i centrum. På bloggen finder du en bred vifte af indhold – fra restaurantbesøg og ærlige anmeldelser til inspirerende opskrifter, som er til at gå til derhjemme. Derudover deler jeg også rejseguides med fokus på madoplevelser rundt omkring i verden, hvor jeg guider til både skjulte perler og velkendte spisesteder. Stilen er personlig og nede på jorden, og ambitionen er at give dig som læser både inspiration og konkrete anbefalinger – uanset om du leder efter sit næste restaurantbesøg eller vil prøve noget nyt i køkkenet. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et "lille" sideprojekt, der er vokset sig enormt stort og i dag er én af Danmarks største profiler - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift