Gå til opskrift

Reelt findes der ikke en “tortilla-burger” eller “taco-burger”, men takket være nogle kreative sjæle på de sociale medier, så gør der nu. Jeg lavede den for nylig sammen med pigerne og må sige, at den smager himmelsk – faktisk minder den uhyre meget om en “Big Mac” fra McDonalds uden at være det. Lad mig høre om du synes om den?

Det her er én af de bedste opskrifter på junkfood, jeg nogensinde har lavet, og det siger ikke så lidt. Den er et eller andet sted ærkeamerikansk, men det gør intet, den smager nemlig sygt godt.

Opskrift på
Opskrift på "Tortilla-Burger" med salat, syltede agurker og ost

Opskrift på “Tortilla-Burger” med salat, syltede agurker og ost

Ret: Aftensmad, Burger
Køkken: Amerikansk
Keyword: Burger, Hjemmelavet tortilla, Tortilla
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Samlet tid: 20 minutter
Antal: 2 personer
Forfatter: Familiefaren

Dette er verdens nemmeste og lækreste opskrift på et mix af en tortilla og en cheeseburger med syltede agurker, sprød salat og chili-dressing.

Udskriv

Ingredienser

  • 4 små tortillaer hvis du ikke kan få dem så køb de store og skær dem til.
  • 4 skiver cheddarost
  • 300 gram hakket oksekød 75 gram pr. stk.
  • 3 gram salt og friskkværnet peber
  • 12 stk. syltede agurker
  • En stor håndfuld icebergsalat
  • 4 spsk. chilimayonnaise
  • Olie til stegning

Sådan gør du

  1. Hvis du har en støbejernspande eller plade, så brug den – ellers en god pande.

  2. Varm den godt op med olie
  3. Giv kødet en omgang salt og peber.
  4. Form fire bøffer til kugler.
  5. Læg en bøf på panden.
  6. Læg tortillaen ovenpå.
  7. Med en bøfpresse eller en anden pande presser du tortillaen ned over bøffen, så den bliver flad.

  8. Steg den i 1 min.
  9. Vend den og tilsæt osten.
  10. Hvis du har en gasbrænder, så bruger du den til at smelte osten.

  11. Ellers lader du den ligger i ca. 30 sekunder.
  12. Tag den af panden og tilsæt syltede agurker, salat og chili-mayonnaise.

  13. Enjoy!
Opskrift på

Det bedste er, at tortillaen bliver ristet på panden, så den bliver sprød – det kombineret med en lækker bøf, ost, syltede agurker, frisk salat og chilimayonnaise er vildt godt.

Hvis du vil have mere inspiration, så kan jeg anbefale “McDonalds Cheeseburger“, som jeg lavede ved en fejl, men som endte med at være en kæmpe succes.

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift