Gå til opskrift

Når de hvide asparges popper frem hos grønthandleren og supermarkeder, betyder det altid sommermad for mig. De små lækre fætre kan laves både på grill, på panden og som her, hvor de koges. Lige meget hvordan du gør, er tilberedningen af dem det vigtigste. I denne opskrift giver min skønne veninde Camilla, som har profilen “Madmomster” et rigtig godt bud, til en lækker sommerret – hvidvinsdampede hvide asparges med citrus og dild-hollandaise, det er den perfekte sommerret.

Tak for muligheden. Dette er én af mine absolutte favoritter i hjemmet. Det er en ret, som er hurtig at lave, og medmindre hollandaisesaucen skiller, så er der mad efter 15 min. Du kan lave en variation af saucen, hvor du opvarmer cremefraiche 38 % med æggeblommer og tilsætter citron, så får du en “snyde-hollandaise”, men det er ikke helt det samme. Til sidst smager du til med salt, friskkværnet peber og tilsætter dilden.

Opskrift på dampede hvide asparges med dild-hollandaise
Sommermad comming up…

Læs også: Fanø-laks med grillet hvide asparges og sauce mousseline

Opskrift på dampede hvide asparges med dild-hollandaise

Her får du den skønneste sommerret med hvidvinsdampede hvide asparges med citrus og dild- hollandaise. Retter tager kun 15 min at lave – god sommer.

Ret Forret, Sauce, Sovs
Køkken dansk
Keyword Asparges, Hollandaise, Holldandaise sauce, Hvide asparges
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 15 minutter
Antal 2 personer
Forfatter Familiefaren

Ingredienser

  • 1 bundt hvide friske asparges
  • 1 bundt hakket dild
  • 3 stk. æggeblommer stuetempereret
  • 250 gram smør
  • Saften fra 1 citron
  • 1/2 dl hvidvin 1 spiseskefuld smør og lidt salt til dampning af de hvide asparges
  • Salt og friskkværnet peber

Til servering

  • Friskhakket dild

Sådan gør du

  1. Skyl de hvide asparges og skær den nederste ende af. Skræl dem med en tyndskræller fra hovedet og ned mod enden.

  2. Kom 3 cm vand i en høj pande, tilsæt lidt hvidvin, lidt smør og noget salt. Tilsæt de hvide asparges og lad småsimre på middel varme i et par min. Tag dem af og anret i en dyb tallerken.

  3. Klar smørret ved at smelte det i en gryde, så vallen (det hvide) falder til bunds i gryden.

  4. Vallen skal IKKE bruges i saucen. Hold det klarede smør lunt.
  5. Skil æggeblommer fra hviden.

  6. Kom æggeblommer og halvdelen af citronsaften i en gryde, som sættes over ved lav varme.

  7. Pisk æggeblommer og citronsaft ved den lave varme, indtil massen er lys og skummende.

  8. Det kræver kræfter og tålmodighed. Der skal piskes rigtig godt.

  9. Hæld dernæst meget lidt af den lune smør i den ene side af gryden, og imens pisker du æggemassen godt.

  10. Herefter tilføjes det smeltede smør lidt efter lidt, til du står med en en cremet og lækker hollandaise.

  11. Kom friskhakket dild og og ekstra citronsaft i og smag til

  12. Pas på at hollandaisesaucen ikke kommer over 70 grader (Så skiller den altså).

  13. Sker dette – Kan du komme 1 spiseskefuld isvand i.

  14. Hold hollandaisesaucen lun indtil servering, hvor du kommer den over de hvide asparges og server med lidt frisk dild på toppen.

Opskrift på dampede hvide asparges med dild-hollandaise
Håber du synes om Madmomsters lækre opskrift – der er mere inspiration at finde på hendes profil…

Mad & Monopolet er en personlig madblog drevet af mig Mads Schytte, som står bag både indhold, anmeldelser og fortællinger. Bloggen fungerer som et univers for madinteresserede, hvor passionen for gode spiseoplevelser er i centrum. På bloggen finder du en bred vifte af indhold – fra restaurantbesøg og ærlige anmeldelser til inspirerende opskrifter, som er til at gå til derhjemme. Derudover deler jeg også rejseguides med fokus på madoplevelser rundt omkring i verden, hvor jeg guider til både skjulte perler og velkendte spisesteder. Stilen er personlig og nede på jorden, og ambitionen er at give dig som læser både inspiration og konkrete anbefalinger – uanset om du leder efter sit næste restaurantbesøg eller vil prøve noget nyt i køkkenet. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et "lille" sideprojekt, der er vokset sig enormt stort og i dag er én af Danmarks største profiler - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift