Gå til opskrift

Mangler du inspiration til fest, weekend, nytår eller bare en anledning, hvor du gerne vil lave en lækker og lidt ekstravagant ret, så kunne denne opskrift måske være noget for dig. Den er utrolig nem at lave og indeholder faktisk kun 5 ingredienser – god fornøjelse.

Er caviar kun til fest og nytår? Nej, ikke hvis du spørger mig, det kan sagtens nydes på alle tider af året. Det er en unik smagsgiver, som kan trylle en enkel ret om til noget luksuriøst. Denne ret er et godt eksempel på min påstand.

Opskrift på bagte jordskokker med creme fraiche og caviar
Opskrift på bagte jordskokker med creme fraiche og caviar
3.6 fra 5 stemmer
Udskriv

Opskrift på bagte jordskokker med creme fraiche og caviar

Opskrift på en utrolig nem ret med jordskokker, creme fraiche, citron og cavair, som kun indeholder 5 ingredeisner og tager 10 min. at forberede.

Ret Forret, Snack
Køkken dansk
Keyword Ægte Caviar, Caviar, Jordskokker
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 40 minutter
Samlet tid 50 minutter
Antal 2 personer
Forfatter Familiefaren

Ingredienser

  • 6 stk jordskokker
  • 2 spsk neutral olie
  • 50 gram god øko creme fraiche 18%
  • Skallen af en kvart citron
  • 30 gram Osietra Cavair fra Stokkebye
  • Salt og friskkværnet peber.

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 180 grader (almindelig ovnvarme).

  2. Rens jordskokkerne grundigt.

  3. Halver dem og tilsæt olien, hvor du vende dem godt rundt.
  4. Giv dem en lille smule salt og friskkværnet peber – men meget lidt!

  5. Sæt dem i ovnen i 40-45 min – de skal have et let bid.

  6. Lad dem køle af i mindst 20 min.
  7. Imens rører du citronskallen i creme fraichen.
  8. Anret jordskokkerne på et fad eller en tallerken.

  9. Tilsæt en lille skefuld creme fraiche oven på hver jordskok.

  10. Tilsæt en skefuld caviar.
  11. Så er retten klar.
Opskrift på bagte jordskokker med creme fraiche og caviar

Hvis du gerne vil have mere inspiration til retter med caviar, så er der fx Friturestegte kartoffelkugler med creme fraiche, dild og caviar, som var utrolig populær til nytår. Der er også opskrift på blinis med tatar, creme fraiche og ægte caviar, som er helt genial til sommer og til sidst – Vaniljeis og ægte caviar – den perfekte dessert, som er ret vild og helt alternativ – rigtig god fornøjelse.

Mad & Monopolet er en personlig madblog drevet af mig Mads Schytte, som står bag både indhold, anmeldelser og fortællinger. Bloggen fungerer som et univers for madinteresserede, hvor passionen for gode spiseoplevelser er i centrum. På bloggen finder du en bred vifte af indhold – fra restaurantbesøg og ærlige anmeldelser til inspirerende opskrifter, som er til at gå til derhjemme. Derudover deler jeg også rejseguides med fokus på madoplevelser rundt omkring i verden, hvor jeg guider til både skjulte perler og velkendte spisesteder. Stilen er personlig og nede på jorden, og ambitionen er at give dig som læser både inspiration og konkrete anbefalinger – uanset om du leder efter sit næste restaurantbesøg eller vil prøve noget nyt i køkkenet. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et "lille" sideprojekt, der er vokset sig enormt stort og i dag er én af Danmarks største profiler - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift