- Monopolet tester: Grad – få den perfekte temperatur på din vin – altid!
- Monopolet tester: Vinglas – er der rent faktisk en forskel?
- Monopolet tester: Cozze 17″ pizzaovn til el – perfekt til lejligheden eller tagterassen
- Monopolet tester: Det bedste knivsæt
- Monopolet tester: Den bedste kokkekniv
Bananbrød hitter helt vildt for tiden! Det er faktisk næsten umuligt at gå på sin Instagramprofil, uden at bananbrød popper frem. Om det reelt er “banankage” eller “bananbrød” kommer sig ikke så nøje, da opskrifterne ligner hinanden ret meget. Noget der er smart ved denne kage er, at du kan spare ret meget på sukkeret, da bananerne tilføjer ret meget sødme. Min datter Sophia har lavet denne opskrift på bananbrød, som kan rodes sammen på meget kort tid – håber du synes om den…
Jeg vil gerne tilstå, at jeg elsker den slags “kage” – den er svampet, sødmefuld og sprød i toppen. Det er virkelig en kage, som gør mig glad på en overskyet dag! Noget af det som også gør denne kage super er, at den også er lækker dagen efter og dagen efter.
Læs også: Sophias cookies med sej midte og sprød kant
Ingredienser
- 3 æg
- 100 gram sukker
- 100 gram mørk chokolade
- 1 spsk flydende vanilje
- 125 g hvedemel ca. 2 dl
- 1 tsk bagepulver
- 100 gram smør – smeltet og afkølet
- 3 modne bananer ca. 1½ dl
Sådan gør du
-
Pisk æg, sukker og vaniljesukker til en luftig æggesnaps.
-
Herefter tilføjer du mel og bagepulver, som du sier i.
-
Hvis dit smør ikke er blødt, så giver du det 20 sekunder i mikrobølgeovnen.
-
Mos bananerne og vend smørret i, rør det let sammen og bland det i dejen.
-
Hak chokoladen groft og bland det i dejen.
-
Hæld dejen i en franskbrødsform og bag den 1 time ved 170 grader.
-
Lad "kagen" køle af, skær den ud og server den med et kæmpe glas mælk.
Håber det har givet inspiration – der kommer meget mere på bloggen fra Sophia…
4 Comments
Bedste banankage jeg har bagt til dato!! Har bagt mange banankager før og det her er den bedste. Lækker, luftig og ikke for sød! (:
Tusind tak – det glæder mig at høre ☺️
I bananbrød opskriften, står der ik hvor meget chokolade der skal bruges😉.
Tænker det er en fejl
Vh Anette
100 gram Anette / jeg få den opdateret med det samme 👌