Artiklen er lavet i samarbejde med Stokkebye

Gå til opskrift

Til nytårsaften må det gerne være lidt mere eksklusivt end normalt. Et godt bud er ægte caviar, som faktisk kan købes til fornuftige penge. Årsagen er, at selv få gram rækker langt. Denne nytårsforret er en hyldest til Bo Bech, som har ”Avocado and Caviar by Bo Bech”, som han både har haft på menukortet på Paustian og på Geist. Jeg har lavet den på caviar modtaget fra Stokkebye og brugt type Baerii. Den er meget simpel og smager guddommeligt. Rigtig god fornøjelse og godt nytår.

På Paustian får du faktisk ikke brød til denne ret, men jeg synes, der mangler noget sprødt, så derfor er dette element tilføjet. Hvis du gerne vil have mere inspiration til nytårsretter, så ligger der opskrift på bl.a. Caviar en Surprise af Jakob De Neergaard og (Indsæt én af de nye).

Nytårsmenu: Canapé med avocado og ægte caviar
Nok den nemmeste og hurtigste nytårssnack der findes
Nytårsmenu: Canapé med avocado og ægte caviar

Nytårsmenu: Canapé med avocado og ægte caviar

Ret: Forret
Køkken: Fransk
Keyword: Caviar, Nytårsmad, Nytårsmenu, Snack
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 5 minutter
Samlet tid: 10 minutter
Antal: 8 stk.
Forfatter: Familiefaren

Opskrift på verdens nemmeste og lækreste forret til nytårsaften er helt afgjort Canapé med avocado og ægte caviar. Laves på 10 min – godt nytår.

Udskriv

Ingredienser

  • 1 stk. perfekt modnet avocado
  • 50 gram Baerii caviar fra Stokkebye
  • 2 spsk. creme fraiche 38 %
  • 2-3 skiver lyst brød
  • 2 spsk. smør
  • 1 knivspids flagesalt

Sådan gør du

  1. Udstik brødet i 8 cirkler med en diameter på ca. 3 cm

  2. Rist brødcirklerne i smør på begge sider til de er gyldne og sprøde.

  3. Giv dem meget lidt flagesalt.

  4. Lad brødestykkerne køle af.

  5. Skær nu avocadoen ud i helt tynde skiver.

  6. Smør creme fraiche på brødstykkerne.

  7. Læg nu avocadoskiverne på brødet.

  8. Fordel nu ca. 12 gram caviar oven på hvert stykke brød.

  9. Åben en flaske bobler – gerne vintage.
  10. Godt nytår
Nytårsmenu: Canapé med avocado og ægte caviar
Der skal naturligvis en god omgang bobler til

Hvis du vil have mere inspiration til retter med caviar, så er der på bloggen bl.a. en opskrift på “Hasselbackkartoffel med creme fraiche og caviar”, som er inspireret af Jonathan Berntsen fra restaurant The Samuel (tidligere Clou) .

Bloggens omdrejningspunkt er Familiefaren, som i virkeligheden er mig – Mads Schytte, der har været medskaber af den succesfulde madblog Gastromand. Jeg har nu valgt at gå solo, da jeg gerne vil lave en blog, som omfavner hele mit liv – alt lige fra besøg på Michelin- restauranter, rejser verden rundt, spiritus og livets fantastiske glæder til noget som faktisk er meget vigtigere – “hverdagslivet” – det er nemlig sådan, at jeg deler mit liv med tre fantastiske piger – Sophia, Noa og Smilla på 11, 10 og 8 år. Det betyder, at daglige madpakker, børneretter i hverdagen og frysetørret kaffe i min “to-go-kop” på vej på job i bilen hver morgen, også er en del af mit liv. Det betyder bl.a. også, at jeg gerne går all-in, når datoen siger 31. oktober, og vi leger Halloween til den helt store guldmedalj. Derudover har jeg også Whiskytossen som er et lille sideprojekt - du er velkommen til at kigge forbi hvis du som mig også er Whiskylover - skål og velkommen til...

Skriv en kommentar

Vurdér opskrift